Overvægtige er ikke overvægtige, fordi de bare spiser for meget og ikke kan styre sig
April 20, 2017
  
 
 
 
Det nyeste inden for fedmeforskning ”Overvægtige er ikke overvægtige, fordi de bare spiser for meget og ikke kan styre sig”
 
Sådan siger Berit Lilienthal Heitmann, en af Danmarks fremmeste fedmeforsker. Til dagligt er hun forskningsleder på Enheden for epidemio-logisk Kostforskning ved Institut for Sygdomsforebyggelse samt Professor på Syddansk Universitet.
 
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – vinter 2014
 
 
Fedmekurven topper

Fedmeepidemien har aldrig været værre. Mere end halvdelen af den danske befolkning lider af overvægt, og hver femte af fedme. Det optager forskere på Institut for Sygdomsforebyggelse. Her forsøger man at løse fedmens gåde. ”Vi får kun fat i dele af forklaringen, hvis vi fokuserer en-sidigt på kost og motion” , siger Berit L. Heitmann, der sammen med sit forskerteam søger ny viden om samspillet med genetisk arv, stress, søvn, sociale kår samt omsorg i de tidlige leveår. Årsager, der måske kan forklare, hvorfor nogle af os er mere følsomme over for at blive over-vægtige.
 
 
En kalorie er ikke bare en kalorie

Mange fastholdes desværre i en tro på, at man kan forudsige vægt ændring ud fra et simpelt regnestykke om forskellen mellem, hvor mange kalorier man indtager, og hvor mange kalorier man kan forbrænde. Det er ifølge Berit L. Heitmann en forældet tankegang, og et regnestykke, der ikke går op – i hvert fald ikke med de for hånden værende metoder til at måle indtag og forbrænding. ”En kalorie er ikke bare en kalorie. Den feder forskelligt på forskellige mennesker ”, siger Berit L. Heitmann fra kontoret på Frederiksberg Sygehus. Tidligere mente man ellers, at årsagen til fedme kunne findes i et simpelt regnestykke: fedme opstår, når energiindtaget overstiger energiforbruget. Men Berit L. Heitmann forklarer, at vores fedtvæv i kroppen er et af menneskets største endokrine organer. Det producerer talrige aktive stoffer, som gør regnestykket langt mere kompliceret end kalorietælling. ”Når nogen oplever at kunne tåle at spise langt mindre end andre mennesker, eller tager på, selv om de konstant passer på, hvad de spiser, så er det ofte rigtigt”, siger Berit L. Heitmann.
 
 
Generne dikterer badevægten
 
Vi får altså kun fat i dele af fedmens problemstilling og mulige løsning, hvis vi fokuserer ensidigt på kost og motion. Derfor retter forskerne bla. blikket mod generne. ”Vi kan se ved hjælp af studier, at det langt hen ad vejen er generne, der sætter dagsordenen for, hvad man kan spise uden at blive overvægtig. Er generne prædisponerede til  overvægt, skal man måske ikke bare løbe længere end andre eller spise lidt mindre, man skal ofte løbe rigtig meget mere eller forsage rigtig meget mindre ”, siger Berit L. Heitmann. Det er da også tankevækkende, at hver femte voksne dansker er svært overvægtig, mens de øvrige 80 % ikke er det – til trods for, at tilgængeligheden af mad og drikke er den samme for de fleste.
 
 
Vi har arvet urmenneskets gener
 
En del af forklaringen på fedmeproblematikken søger forskerene i en evolutionshypotese. Hypotesen bygger på, at vi biologisk set kommer fra et jæger- og samlersamfund, hvor madmængderne til tider var små, og således var de men-nesker, der bedst kunne opbygge og bevare fedt-depoter, dem, der overlevede. Og sammen med dem, overlevede deres gener. En omskrivning af Darwin kunne i så fald hedde Survival of the Fat test. Berit L. Heitmann forklarer det således, at for den præhistoriske mand eller kvinde var sult og madmangel en af de værste trusler for overlevelsen – og formentlig en ganske stressende situation for stenaldermennesket. Det kan have givet os en biologisk disposition for, hvis vi i dag er stressede eller går på kur, så suger vi simpelthen noget mere energi ud af maden, vi konserverer den bedre i fedtdepoterne og/eller for-brænder maden bedre og mere energibesparende. Men det, der var positive gener i gamle dage, har i det moderne overflodssamfund vist sig at være negative og fedmefremkaldende gener.
 
 
Omsorgssvigt og mobning feder
 
En anden måde at forstå årsagerne til fedmeudviklingen søger forskerne ved at studere en- og tveæggede tvillinger. Enæggede tvillinger, kan, trods deres ens gener, nogen gange være ganske forskellige. Fx kan den ene være  normal-vægtig, mens den anden er overvægtig. Hvordan forklare, at enæggede tvillinger, der har præcis de samme gener og de samme tidlige opvækstvilkår, udvikler sig forskelligt vægtmæssigt? Det spurgte forskerne om, og svaret var ganske overraskende. ”Den af tvillingerne, der var blevet overvægtig, havde ofte oplevet et omsorgssvigt eller en ligegyldighed fra moderen, eller var blevet drillet og mobbet, mens de var børn”, fortæller Berit L. Heitmann. Det kunne altså tyde på, at tidlig omsorg og inklusion er med til at bevare vægten.
 
 
Stress gør det svært at tabe sig

Nyere forskning tyder på, at stress er en væsentlig komponent i fedmeudviklingen. I Danmark har man i en 6-årig periode studeret 6704 syge-plejersker i alderen 45-65. Undersøgelsen viste, at dem, der var stressede og følte sig pressede på jobbet, tog mere på end deres kolleger. ”Der er flere hypoteser for, hvordan stress kan bidrage til fedme-udvikling, og det er klart, at stress virker på forskellige måder. Men der en biologisk mekanisme, hvor stressen formentlig kan gå ind og påvirke vores metabolisme. Hvor stress gør os mere modtagelige for at tage på af det, vi spiser, forklarer Berit L. Heitmann. Læge Irene Hage slutter sig til den opfattelse og forklarer, at stress udløser mange kemiske stoffer i ens krop. En af disse stoffer er et hormon, kortisol, som også er kendt for at være ”overlevelseshormonet”. Kortisol er godt for os på mange måder. Har vi travlt, så hjælper kroppen én, ved at der dannes ekstra kortisol, for at vi kan klare udfordringerne. Det kan godt gå an i kortere tid, mens langvarig forhøjet kortisol giver blodsukkersvingninger, formindsket knogle- og muskelmasse samt øgning af fedtdannelse. Langvarig produk-tion af kortisol nedsætter også fordøjelsen, og maden omdannes desuden i højre grad til fedt, hvilket er kroppens instintive måde at beskytte sig for at kunne være i beredskab. Blandt mange sker der også det, at de spiser mere under stressede perioder eller savner overskuddet til at opretholde en bestemt diæt. ”Det er mere end bare” trøstespisning” , idet det er en instinktiv overle-velsesstrategi for at beskytte sig selv”, på-peger Irene Hage.
 
 
Stigmatisering af overvægtige
 
Man ved fra mange studier, at overvægtige marginaliseres og mobbes, børn som voksne. Overvægtige har sværere ved at få venner og arbej-de, får mindre i løn og betragtes som dårlige og mere viljesvage mennesker end slanke. Oveni diskrimineringen har overvægtige på lang sigt en øget risiko for sygdom og død.
 
 
Stop fordommene
 
Med mere end 25 års forskning i fedme og ernæring slår Berit L. Heitmann fast, at vi ikke finder løsningen på fedme-epidemien, hvis vi kun kig-ger på tallerknen eller løbebåndet. ”Selvfølgelig bør vi spise sundt og motionere, men vi er langt fra at kunne forklare fedmens årsager. Vi må indse, at mindre mad og mere motion bare ikke er nok til at bremse den uheldige udvikling”, siger Berit L. Heitmann. Hun påpeger, at tvillinge-studier viser, at fedme er en af de mest gene-tiske lidelser, vi overhovedet har på linje med sukkersyge, så det er på tide, at fordomme omkring overvægtige stopper. Fordomme går på, at overvægtige har en svag karakter, og at deres overvægt udelukkende skyldes overdrevne mængder af mad og manglende motion. Overvægtige er ikke ene og alene skyld i deres overvægt. Det er en forældet antagelse, som i værste fald står i vejen for den nysgerrighed og nytænkning, der skal hjælpe os nærmere til at løse fedmens gåde.
 
  
Den generelle tendens for voksne over hele verden er, at vi bliver stadig tykkere, og der bliver også stadig flere af de svært overvægtige. Det er blandt andet konsekvensen af en genetisk sygdom – at der bliver en ophobning, ligesom vi ser det med tilfælde af diabetes”.

 

Referencer:
 
Berit Lilienthal Heitmann: Børn, Ernæring og Måltider, Munksgaard, 2013, ISBN 978-87 – 628-1168-3
 
Psychological workload is associated with weight gain between 1993 and 1999: analyses based on the Danish Nurse Cohort Study.
 
Overgaard D, Gamborg M, Gyntelberg F, Heitmann BL.
 
Int J Obes Relat Metab Disord. 2004 Aug;28(8):1072-81.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz