Alle med kroniske problemer har brug for hjælp fra de adaptogene urter

 

 

Det kan lyde som noget af en påstand, men kigger vi bagom alle kroniske sygdomme, har de en del tilfælles: De overordnede organsystemer skal have hjælp til at regulere kroppens funktioner, så de kan imødegå de mange problemstillinger, enhver med langvarig sygdom er udsat for. Hjælpen kommer fra de adaptogene urter.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – julen 2014

 

Stoffer, der regulerer de overordnede organsystemer

Adaptogener er stoffer, der både er i stand til at stimulere og hæmme de samme kropslige funktioner, alt afhængigt af det aktuelle behov. Forklaringen på det paradoks er, at adaptogener fortrinsvis indvirker på de overordnede reguleringssystemer i hjernen og i nervesystemet, i det hormonale system og i immunsystemet. Adaptogener øger således kroppens stresstærskel, så kroppen bedre kan tåle de belastende faktorer, den bliver udsat for.

 

Man skal være udvalgt

Betegnelsen ’Adaptogen’, der betyder ’at normalisere’, blev valgt som fællesbetegnelse for en gruppe af planter, hvis aktive indholdsstoffer beviseligt kunne understøtte menneskekroppens og den menneskelige hjernes adaptationsevne og modstandskraft i forbindelse med fysisk, psykisk og/eller kemisk stress.

 

• Hvilke belastende faktorer er du udsat for?
• Hvilke kan du reducere eller helt fjerne fra din dagligdag?
  

 

Her er lidt eksempler

• Kemiske – mangler af vitaminer, mineraler, fedtsyrer og andre næringsstoffer. Eller udsat for forgiftninger? Eller for meget junkfood, sukker og andre gebrækkeligheder?
• Mikrobiologiske – hvordan fungerer dit immunsystem? Din mikroflora på hud, i tarmene, på dine slimhinder i luftvejene, underliv og blære?
• Mentale/psykiske/spirituelle – hvordan har du det egentlig?
• Fysiske – indeklima, arbejdsmiljø
• Genetiske – hvordan har din familie det? Og kan du undgå at få dårlige gener til at blive stimuleret?

 

Definitionen på adaptogene urter:

• De er ugiftige og bivirkningsfri
• Den adaptogene effekt er generel og uspecifik – det betyder, at effekten optræder i hele kroppen og er ikke lokaliseret til et specifikt organ
• De understøtter og øger kroppens generelle tilpasningsevne og øger dermed modstandskraften (fx overfor sygdom og stress-relaterede tilstande)
• De understøtter og øger kroppens generelle tilpasningsevne og øger dermed modstandskraften
• De adaptogene stoffer normaliserer kroppens funktioner

 

Hvordan virker adaptogener?

På verdensplan – og med russernes forskning in mente – er man enige om, at cirka 20 droger har retten til at bære betegnelsen ”adaptogen”, fordi de har tre hovedvirkninger tilfælles.

De adaptogene urter øger cellernes evne til både at danne og udnytte energi i forbindelse med såvel akut som kronisk fysisk og psykisk stress.

Under stress har vi brug for store mængder energi. Energi dannes i kroppen ved forbrænding af kulhydrater, fedtsyrer og bestemte aminosyrer. Som et resultat af denne forbrænding dannes ATP (adenosin trifosfat). ATP er kroppens vigtigste brændstof, der er grundlaget i de biologiske processer, der blandt andet får musklerne til at arbejde, nerverne til at ’samtale’, hjernen til at fungere.

 

En påstand!

For at normalisere kroppens funktioner vil enhver behandler med respekt for sig selv – og sin klient – ordinere adaptogene droger.

Vil du være med i diskussionen? Klik ind på www.sund-forskning.dk

 

Bonusviden for behandlere

For at ATP-fremstilling kan igangsættes, har vi yderligere brug for den meget vigtige ’aktivator’ glucokinase. Studier har fundet, at fenyl glykosider – et aktivt indholdsstof i adaptogener – har en positiv effekt på dannelsen og dermed det tilgængelige niveau af glucokinase.

 

Der er tale om anti-oxidative effekter, der sikrer mod de frie radikalers skadelige påvirkninger.

Ved kroniske stress-tilstande befinder vi os i en situation, hvor alle kroppens funktioner bliver holdt i højeste alarmberedskab. I en sådan situation forbruger kroppens celler som nævnt ovenfor langt mere energi end under normale forhold. Kronisk stress bevirker dermed, at der optræder langt flere ’affaldsstoffer’ på grund af det øgede stofskifte på celleniveau. Disse affaldsstoffer er de efterhånden så velkendte ’frie radikaler’. De frie radikaler er nogle kedelige størrelser, der har en række negative effekter i kroppen, blandt andet er de i yderste konsekvens i stand til at forårsage celleforandringer og celledød. Antioxidanter er derimod heltene på de hvide heste i denne forbindelse, idet de hæmmer og bremser de frie radikalers hærgen. Forskningen har vist, at der optræder en række stoffer i adaptogene urter, der har en kraftig anti-oxidativ virkning.

 

De adaptogene urter er i stand til at øge protein-syntesen under stress.

Her er tale om en øget produktion af RNA. RNA-proteinet indgår i den genetiske mekanisme, der sikrer en sund kopiering af DNA i forbindelse med celledelingen. Tilstedeværelsen af adaptogener sikrer således, at celledelingen forløber optimalt selv under oxidativt stressede tilstande. Det betyder kort fortalt, at vi med adaptogene urter kan undgå, at kroniske sygdomme bliver forværret, og studier viser endog, at adaptogene urter kan forebygge cancerceller, der ellers er kendte for at lave deres egen celledeling og uden for kroppens naturlige styresystemer.

 

Adaptogene urter anvendes derfor til alle kroniske sygdomme

• Psykisk stress – fx i forbindelse med depression, angst, søvnproblemer.
• Forbedring af den mentale og fysiske ydeevne – specielt i tilfælde af fysisk (fx støj eller hede) og psykisk stress.
• Fysisk krævende situationer – fx ved operationer samt i forbindelse med intens træning (sport), bjergbestigning (højdeforskelle), ekstreme klimaforhold og ændrede dagrytmer (rejser i tidszoner).
• Biologisk stress – fx kroniske infektioner (bakterielle, virale).
• Forgiftningstilstande – fx alkohol, sprøjtegifte, tilsætningsstoffer m.m.
• Fatique tilstande (kronisk træthed) – her er tale om tilstande, som fx optræder efter virale infektioner, og hvor den generelle træthed og utilpashed ikke bedres ved hvile og søvn.
• Blodsukker ubalancer fx ved svingende blodsukker.
• Blodtryksregulerende effekt.
• Hormonelle ubalancer, hvor man har set, at de adaptogene urter har en regulerende effekt på både hypothalamus-hypofyse samarbejdet og på de små binyrer, som delvist styrer kønshormonerne.
• Af mere traditionelle egenskaber bliver adaptogene urter altid nævnt i forbindelse med almen styrkelse af livsenergien, af potensen og ved opheling af væv fx efter en skade eller en operation.

 

Den nordiske adaptogen godkendt af Lægemiddelstyrelsen

Forskningen på langt de fleste adaptogener er foregået i Kina og i Østeuropa. Enorme summer er brugt af forskningsinstitutioner i det tidligere Sovjetunionen for bl.a. at vinde kapløbet mod USA i at være på forkant med den bedste forskning indenfor farmakologi og medicinske discipliner. Det er der kommet rigtig mange troværdige og pålidelige studier ud af.

En enkelt urt adskiller sig lige på det her punkt fra de andre, ikke på kvalitet, men på geografisk placering. For vi skal bare over på den anden side af Øresund, til Sverige, for at finde Svensk Ört Medicin, som har skabt langt den meste forskning, der er at finde på den lille Rosenrod, som gror så flittigt i de arktiske egne og her i Nordeuropa.

 

Energi om dagen, ro om natten

De aktive indholdsstoffer bevirker, at kroppen generelt bliver bedre til at administrere energi: energiniveauet øges i dagtimerne, mens nattesøvnen bliver dybere og roligere.

 

Lidt historie

Bevidstheden om, at urterne har disse fantastiske egenskaber, kan spores langt tilbage i tiden. De kinesiske herbalister omtalte adaptogene urter så tidlige som år 2.697 før Kristi fødsel. Men selvom funktionerne bag disse specielle urter således var kendt langt tidligere, anvendtes selve ordet ’adaptogen’ dog først af videnskabsmænd i 1950’erne. Det var russerne, der først fik forsket i de mange muligheder.