Antioxidant-kontroversen
February 23, 2017
 
Der går sjældent lang tid imellem, at der dukker en ny artikel op i medierne om antioxidanter, og oftest er de ret modstridende. Enten har man fundet, at de på forunderligvis kan afhjælpe alvorlige lidelser, andre gange, at de er direkte sundhedsskadelige. Forvirringen er forståelig, da forskningsre-sultaterne på området også har været modstridende.
  
Af Tobias Hansen, læge
Artiklen blev bragt i sund-forskning og //mig// – juni 2015
 
Det har længe været kendt, at en diæt rig på frugt, grønt, bønner og fuldkornsprodukter beskytter imod en lang række af sygdomme, og da antioxidanterne, der stort set kun findes i planter blev opdaget, var der en udbredt opfattelse af, at man nu vidste hvorfor. Teorien, der blev udformet i 1950’erne, er, at celler primært ældes og går til grunde på grund af skader på deres DNA fra frie radikaler, som er en gruppe skadelige stoffer, der bliver dannet, når celler producerer energi. Antioxidanter er stoffer, der kan modvirke problemet.
 
De livsforlængende frugter og grønsager versus kosttilskud
Først blev antioxidant-vitaminerne A, C og E identificeret, og der gik ikke længe inden, at salget af disse på verdensplan blev til en milliard-industri. Håbet var, at indtaget af antioxidanterne i kostilskudsform kunne give den samme effekt som at spise plantekost. I 2006 slog en stor analyse dog fast, at et dagligt indtag af antioxidant-vitaminer i kosttilskuds form, ikke havde nogen målbar gavnlig effekt. E-vitamin tilskud syntes endda, at kunne give utilsigtede bivirkninger. Vitaminerne kan stadig have en vigtig plads i behandlingen af en række sygdomme, men man ved i dag, at de er ikke årsagen til frugt og grønts livsforlængende egenskaber.
 
Isolerede stoffer kan ikke hamle op med den ægte vare
Forskningen i antioxidanter blev herefter rettet imod karotinoiderne og flavoniderne, som er de plantestoffer, der giver frugt og grønt deres unikke farver. De er ofte langt kraftigere antioxidanter end vitaminerne og kan fremme helbredet via en lang række andre mekanismer. Flere af de stærkeste af disse stoffer, såsom tomaters lycopen, druers reservatrol og æblers quercetin, forsøges igen at sælges i kosttilskudsform. Heller ikke disse kosttilskud findes i de efterfølgende studier at have nogen særlig effekt. Stofferne syntes at miste størstedelen af deres sundhedsfremmende effekt, når de isoleres fra resten af planten.
 
Plantestofferne arbejder sammen
Årsagen skal formentlig til dels findes i, at plantestoffer interagerer på kompleks vis for at udøve deres biologiske effekt. Et godt eksempel er, hvordan piperin fra peber øger optaget af den potente antioxidant curcumin fra gurkemeje med hele 2000%. En anden årsag kan ligeledes være, at flere af disse stoffer kræver tilstedeværelsen af fiber for at blive optaget.
 
Den manglende effekt af antioxidanttilskud fik naturligvis mange forskere til at stille spørgsmålstegn ved, om det over-hovedet var antioxidanterne, som gjorde plantekost sund. Hvilke i 2010 fik den amerikanske sundhedsstyrelse til at fjerne listen over fødevarers antioxidantindhold på deres hjemmeside. De henviste til, at der ikke var tilstrækkelige beviser for, at fødevarer med et højt antioxidantindhold var sundere end andre, og listen blev misbrugt af firmaer til at promovere visse produkter.
 
Antioxidanter påvirker også vores gener
Siden da er der kommet en lang række studier, der har fastslået, at en antioxidantrig diæt sænker risikoen for en lang række kræftformer, hjertekarsygdomme og endda rygerlunger. Der er ikke længere nogen tvivl om, at disse planters egenskaber til at hæmme de frie radikaler er en af årsagerne til, at de er sundhedsfremmende. Mindst lige så interes-sant er det, at ny forskning har vist, at antioxidantrige planter kan påvirke vores genetik ved at aktivere en lang række gener, der er vitale for at beskytte imod kræft.
 
Otte års arbejde om antioxidanter er nu på en liste
Her snart 60 år efter at antioxidant-teorien blev udformet, står det klart, at det en forsimpling udelukkende at bedøm-me fødevarers sundhedsværdi ud fra deres antioxidantindhold, men det er stadig en af de bedste metoder vi har til at vurdere, hvordan vi via kosten bedst kan fremme et godt helbred. Det er derfor glædeligt, at norske forskere har offent-liggjort 8 års arbejde med at kortlægge over 3000 fødevarers antioxidantindhold. Alt fra 30 forskellige ølmærker til alle tænkelige bær er blevet testet. Interessant nok fandt de, at blåbær må se sig overhalet som den mest antioxi-dantrige plante af indiske stikkelsbær, en hyppig brugt ingrediens i ayurvedisk medicin, som er hele 200 gange stærkere! (Find den fulde liste på sund-forsknings hjemmeside)
 
Du skal stadig undgå tyvene …
Vores kost er dog ikke det eneste, der påvirker vores cellers forsvar imod de frie radikaler. Stress, sukker og rygning kan udtømme vores naturlige antioxidantforsvar på kort tid, og da mange antioxidanter desværre kun virker kort tid efter, de er indtaget, er det for det bedst tænkelige antioxidantforsvar nødvendigt, at få rigeligt med antioxidant rig plantekost i alle dagens måltider.
 
10 Råd til det optimale antioxidant forsvar
  • Spis mindre animalsk og mere vegetabilsk
  • Spis økologisk. Økologisk frugt og grønt, har i gennemsnit 60-70 % flere flavonoider end konventionelle
  • Tag daglig 1 teske tørret acai-pulver eller amla
  • Undgå sukker og raffinerede kulhydrater, såsom hvidt brød
  • Når der skal snackes så spis nødder. Særligt valnødder og pecannødder. Eventuelt ellers mørk chokolade eller tørrede bær
  • Drik dagligt hibiscus- eller matcha te, der er grøn te pulver, der er 10-100 gange mere potent end almindelig grøn te.
  • Vær generøs med krydderier og urter i madlavningen. Særligt nelliker, kanel, samt tørret mynte, oregano og citronmelisse
  • Vælg grøntsager med stærke farver. For eksempel har lilla blomkål 10 gange så mange antioxidanter som almindeligt hvidt blomkål. Spis rigeligt af rødkål, spinat, artiskokker og søde kartofler
  • Af frugt, er kiwi, granatæbler, dadler og bær de bedste kilder
  • Bønner og bælgfrugter er gode kilder, gå efter sorte bønner, kidney bønner og grønne linser.

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz