Apium graveolens
February 21, 2011

COLOURBOX2647146_52

 

Dansk navn: Vild selleri Engelsk navn: Cellery Tysk navn: Sellerie   Familie: Umbelliferae Droge: Frø  

 

Beskrivelse
Toårig urt med pælerod, i det første år får planten en roset af blade, og i det andet år får den stængler med skærme af grønne til hvide blomster og senere frø.  

 

Aktive indholdsstoffer
2‑3 % æteriske olier (indeholdende terpenerne limonen og beta‑selinen) og phathalider (giver den velkendte selleriduft), kumarin og flavonoider (apiin)(1).  

 

Farmakologi
Phathalider er vanddrivende og hjælper derfor mod gigt ved at forøge udskillelse af affaldsstoffer, specielt urinsyrer(2). Sellerifrø stimulerer desuden appetitten og den øvre fordøjelse, mens de virker luftdrivende (åbner lukkemuskler) og krampestillende i tarmen. De æteriske olier virker beroligende på det centrale nervesystem(2).  

 

Egenskaber
Vanddrivende, krampestillende(2), beroligende, betændelseshæmmende i urinvejsinfektioner, modvirker inflammation i leddene(3).  

 

Indikationer
Gigt: Ledegigt, urinsyregigt og podagra(1-3). Reumatisme med depression(3). Urinvejsinfektioner: Anvendes i behandlingen af urinvejs-infektioner, specielt blære betændelse(2). Ødemer: Specielt i forbindelse med gigt.  

 

Kontraindikationer
Bør ikke anvendes i tilfælde af nyresygdomme eller svangerskab(2).  

 

Bivirkninger
Allergiske reaktioner er mulige, omend sjældne(2).  

 

Kontraindikationer
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.  

 

Dosering
Tørret droge: 0,5‑3 g tre gange daglig(2). Ekstrakt (1:2) i 60% alkohol: 10‑30 ml ugentlig(4).  

 

Kombinationsforslag
Kan blandes med Salix alba, Harpagophytum procumbens, Guaiacum officinalis, Betula pendula, Larrea mexicana, Rehmannia glutinosa, Hemidesmus indicus og Tanacetum parthenium i behandlingen af gigt.    

 

Fakta

Referencer
1. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992)
 

2. Bradley, P.R.(ed.), British Herbal Compendium, Vol.1, Dorset: BHMA, 1992, s. 56-57
 

3. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983) s. 28-29
 

4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

Skriv din kommentar her: