Arctostaphylos uva-ursi
February 21, 2011

COLOURBOX2647146_53 (1)

 

Dansk navn: Melbær

Engelske navne: Bearberry, Uva-ursi

Tysk navn: Bärentraube

Familie: Ericaceae Droge: Blade  

 

Beskrivelse

Lille, tæppedannende, stedsegrøn busk, lange krybende stængler med rødbrun bark. Seje og bøjelige kviste, klokke-formede, nedhængende små lyserøde blomster, glatte, omvendt ægformede blade, røde, melede bær. (1) Almindelig på jyske heder især på tørt bakket terræn, almindelig i Europa.  

 

Aktive indholdsstoffer

Hydrokinon derivater (især arbutin), garvestoffer, fenolsyrer, fenolglykosid (piceosid), flavonoider (quercetin), monotropein (iridoid glykosid), triterpener. (2)  

 

Farmakologi

Arbutin hydrolyseres af tarmbakterierne til aglykonet, fenolhydroquinon, som senere udskilles i form af sulfatæster og glucuronat i urinen. Fenol hydroquinon virker antiseptisk ved at udfælde proteiner. Denne egenskab forsvinder, hvis urinen bliver for syreholdig. Arctostaphylos uva-ursi er ikke vanddrivende. (1)  

 

Egenskaber

Antiseptisk (urinveje), astringerende. (2)  

 

Indikationer

Urinvejsinfektioner (2), nyresten og nyregrus (3), prostatitis.  

 

Kontraindikationer

Svangerskab, nyresygdomme. (2)  

 

Bivirkninger

Overdosering kan forårsage kvalme og opkastninger. Udfældning af proteiner (bakterier) kan skade urinvejsvæv, bør kun anvendes i op til 7 dage. (2)  

 

Toksicitet

Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.  

 

Dosering

Tørret droge: 1,5-2,5 g tre-fire gange daglig. (2) Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 30-60 ml ugentlig. (4) Tinktur (1:5) i 25% alkohol : 40-80 ml ugentlig. (2)  

 

Kombinationsforslag

Kan blandes med andre antiseptiske eller lindrende urter i behandlingen af urinvejsin fektioner: Althaea officinalis, Agropyron repens, Glycyrrhiza glabra, Echinacea arter og Piper methysticum. Equisetum arvense eller Zea mays te kan indtages samtidig. Patienten bør overholde en basisk diæt og evt. indtage et basisk kosttilskud (f.eks. Basica) samtidig med urtebehandlingen.    

 

Fakta

Referencer
1. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992)
 

2. Bradley, P.R.(ed.), British Herbal Compendium, Vol.1, Dorset: BHMA. 1992, s. 48-49
 

3. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA, (1983) s. 127-128
 

4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz