Arne Astrup om Uffe Ravnskovs påstande om kolesterol!
July 21, 2011

Nilens jord

 

Sådan skriver foodoflife.dk d. 14.10.2010

Kolesterol – hvad er fup og hvad er fakta?

 

Arne Astrup har set nærmere på Uffe Ravnskovs angreb på kolesterol og faren ved kolesterol.

Af Arne Astrup, professor, LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Den 76-årige danske læge Uffe Ravnskovs navn kan fremkalde kuldegysninger hos enhver dansk hjertelæge. Når Ravnskov rydder formiddagsavisernes forsider med budskabet “fed mad er sundt for hjertepatienter”, “kolesteroltallet i blodet har ingen betydning for risikoen for blodprop i hjertet”, og “hjertemedicin er kræftfremkaldende”, så ved hjertelægen, at de næste dage vil blive blokeret med besøg, telefonopkald og e-mails fra forvirrede og bekymrede patienter i behandling med kolesterolsænkende kost og medicin: Er det hele nytteløst? Jeg stoppede med hjertemedicinen i går, da jeg læste den var farlig! Uffe Ravnskov har, siden jeg gik i gymnasiet, fra sit eksil i Lund i Sverige med jævne mellemrum sendt sine missiler over sundet, og ved hvert nedslag bekræftet sin status som kolesterollærens enfant terrible.

Som dr.med. og speciallæge i intern medicin har han haft nemmere ved at få sit budskab i medierne. I bøger og på sin hjemmeside bryster han sig af et imponerende CV, hvad angår publikationer i videnskabelige tidsskrifter, herunder i de fineste medicinske tidsskrifter som The Lancet, British Medical Journal og New England Journal of Medicine. Ved nærmere eftersyn er hovedparten af publikationerne dog ikke videnskabelige arbejder, men enslydende læserbreve med det samme budskab som hans populære bøger.

For tiden er det især omtalen af hans bog “Kolesterol – myter og realiteter” fra 2008, som har vakt diskussionen om kolesterols betydning for sundheden til live. Rådene har egentlig ikke ændret sig synderligt de seneste 20 år, men man må medgive Uffe Ravnskov, at forskningen inden for kost, kolesterol og hjertesygdom på en række fronter har givet nogle af hans kontroversielle synspunkter et vist medhold.

Trods alderen er Ravnskovs energi uformindsket, og han har sat sig grundigt ind i den omfangsrige medicinske litteratur, og han besidder en vis ekspertise til at forholde sig kritisk til de komplicerede statistiske analyser. Så der er ikke tale om en alternativ behandlers underlødige hokus-pokus, men om en ganske kyndig fagpersons vurderinger. Det gode spørgsmål er så, om Uffe Ravnskovs analyse af den videnskabelige litteratur er afbalanceret, og konklusionerne vederhæftige, eller om han har udviklet sig til en enøjet fanatiker. Forskere har ligesom jeg en svaghed for at bidrage til at gøre op med myter – også dem jeg selv, efter bedste overbevisning, måtte have bidraget til. Så lad os se nærmere på de centrale elementer i Ravnskovs argumentation: “Kostens indhold af animalsk fedt har ikke noget med åreforkalkning eller hjerteinfarkt at gøre.” “Et højt kolesteroltal påstås at fremkalde åreforkalkning og hjerteinfarkt. Et højt kolesteroltal er kun en risikofaktor for mindre end 10 procent af alle dem, der får hjerteinfarkt.” De nye kolesterolsænkende stoffer, statinerne, forebygger hjertesygdom, men effekten er beskeden, og desværre resulterer de også i cancer.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk og i Weekendavisen)

 

Skriv en offentlig kommentar...

1 kommentar til "Arne Astrup om Uffe Ravnskovs påstande om kolesterol!"

Giv mig besked om:
Sorter efter::   Nyeste | Ældste | Mest liked
Irene Mathilde Kobberskov

As far as I understand then it is not cholesterol that is the reason for heart attacks and strokes but inflammation in the arteries. Inflammation causes cholesterol to become trapped as cholesterol moves freely and naturally throughout the body as nature intended.
So what we should be doing is fighting inflammation and without drugs.

UA-28471321-1