Av min knold
November 4, 2016

 migraene

Bragt i magasinet sund-forskning august 2015
 
Af Cecilie Hartvig Klindt og Marianne Palm

Migræne er et mystisk, mangehovedet uhyre, der stikker hovedet frem og plager den ramte. Nogle bliver ramt flere gange om ugen, andre et par gange om året. Og det er sjældent, der er et mønster at spore. Men nu er der nyt i forståelsen af migræne.

Mere end 500.000 danskere lider af migræne, og der er 2-3 gange så mange kvinder, der har migræne, som mænd. Migræne er en ofte halvsidig, dunkende, anfaldsvis og meget smertefuld hovedpine. Den er tit ledsaget af kvalme og opkastninger, og den migræneramte er ofte overfølsom overfor næsten alle udefrakommende påvirkninger – især lys og lyd.
Der er mange forskellige teorier om årsagerne til migræne, og det har været svært at finde en ensidig forklaring på, hvorfor nogle mennesker lider af migræne, og andre ikke gør. Men nu har en dansk undersøgelse gravet et spadestik
dybere og vendt op og ned på opfattelsen af mekanismerne bag migræne, og hvad migrænesmerten skyldes.

Gennembrud i forståelsen af migræne
En ny dansk undersøgelse fra 2014 foretaget af et forskerhold ved Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital viser, at et bestemt signalstof, som kroppen bl.a. bruger til at udvide blodkarrene, kan forårsage migræneanfald hos en stor del af migrænepatienterne.
Stoffet binder sig til en speciel cellemodtager og udvider migrænepatientens blodkar over længere tid, hvilket kan  fremprovokere migræne.

 

To signalstoffer – to udfald
Undersøgelser har tidligere peget på, at kroppens naturlige signalstof PACAP38 kan medvirke til et migræneanfald –
man har haft en teori om, at stoffet udvider blodkar.
Derudover ved man også, at et andet signalstof, Vasoaktivt Intestinalt Polypeptid (VIP), udvider de samme blodkar; dog uden at give migræne.
Forskerholdet fra Glostrup Hospital satte sig for at undersøge, hvad forskellen skyldtes.
De undersøgte 22 migrænepatienter over to forskudte dage, hvor patienterne fik PACAP38 den første dag og VIP den anden dag i en tilfældig rækkefølge. Efter patienterne havde fået drop, målte forskergruppen blodkarrene inde i hjernen og uden på hovedet med MR-skanninger, og de målte også, hvor hurtigt stofferne blev nedbrudt i patienternes krop.
Resultatet viste, at:

16 ud af 22 patienter fik migræneanfald i løbet af 24 timer efter at have modtaget PACAP38.

4 af de 22 deltagere fik migræneanfald efter en dosis VIP.

3 ud af de 4 deltagere, der fik migræneanfald af VIP, fik også migræne af PACAP38. Der var altså et stort overlap.

 

Varigheden af blodkars udvidelse kan være svaret
Forskergruppen fandt også ud af, at begge signalstoffer udvidede migrænepatienternes blodkar lige meget, men at PACAP38 havde en meget længerevarende effekt på blodkarrene end VIP.
Det har fået forskerne til at antage, at varigheden af udvidelsen af blodkarrerne muligvis kan spille en stor rolle i, om man får et migræneanfald, og at det kan være forskelligt fra patient til patient, hvor lang tid udvidelsen skal vare, før det udløser et anfald.
Forskerne mener, at en langvarig udvidelse kan irritere nervecellerne omkring blodkarrene, som derefter bliver  verfølsomme, hvilket kan munde ud i et migræneanfald.

 

Nedbrydning af signalstof
Hvad der også blev tydeligt ved forsøget var, at de 16 patienter, der efter en dosis PACAP38 fik et anfald, havde et højere niveau af stoffet i kroppen en time efter at have modtaget stoffet, end dem, der ikke fik migræne. Stoffet havde altså ikke aftaget så meget i kroppen hos dem, der fik migræne, som hos dem, der ikke gjorde.
Hvor hurtigt kroppen er til at nedbryde signalstoffet virker altså til at have betydning for, om patienten får et igræneanfald eller ej.
Den lille forskel, der er på PACAP38 og VIP er afgørende for, i for høj grad stoffet på virker cellerne og medvirker til et migræneanfald. Det vil give forskere en større indsigt i, hvordan et lægemiddel helt specifikt skal blokere for signalstoffet og modvirke et anfald.

 

En afgørende cellemodtager
De to signalstoffer kan sætte sig på tre forskellige cellemodtagere i kroppen: PAC1, VPAC1 og VPAC2. De to stoffer sætter sig i samme grad på to af cellemodtagerne, men PACAP38 sætter sig i langt højere grad på cellemodtageren PAC1, end stoffet VIP gør. Og dette kan altså være nøglen til at forstå, hvorfor de to stoffer har så forskellige virkninger på migrænepatienterne, og det må altså være denne tredje cellemodtager, PAC1, der spiller en afgørende rolle for migrænepatienter.

 

Målrettet behandling af migrænepatienter
Man kunne altså forestille sig, at nogle migrænepatienter kan have gavn af at få blokeret PAC1-receptoren som forebyggende behandling af migræne, men også for at behandle et anfald. Der er altså åbnet op for udvikling af
nye typer lægemidler mod migræne.

 

Reference:
www.videnskab.dk

 

PACAP38
er en forkortelse for Pituitary adenylate cyclase-activating polypeptide-38. PACAP38 virker som et signalstof mellem nerveceller, og det udvider blodkarrene.

Vasoaktivt Intestinalt Polypeptid (VIP)
er ligesom PACAP38 et
signalstof, der dannes i nerveceller centralt i hjernen og perifert i lunger, spytkirtler, mave-tarm-kanal og kønsorganer.

Kilde: www.videnskab.dk

 

Hovedurten for migræne er Matrem

Af Marianne Palm

 

En af de helt gamle klassikere mod migræne er Matrem, hvis botaniske navn Tanacethum parthenium
dækker over en lille flerårig, lys, gulgrøn og dunet urt, som oprindelig kom fra Syd Amerika, men nu er helt almindelig i hele Europa. Man ved egentlig ikke helt, hvilke aktive stoffer, der har vist sig at hjælpe så mange migrænikere, ligesom man stadig ikke ved præcist, hvorfor nogle mennesker skal døje så kraftigt med den kroniske sygdom. Erfaringer tyder på, at Matrem mest kan hjælpe på den type af hovedpine, der bliver dulmet af varme, hvilket måske siger noget om,
at det netop er evnen til at udvide blodkarrene og fjerne inflammation i årerne, der er drogens vigtigste virkning.
Der er kun få forsøg, og et af de mest kendte blev gjort på Afdelingen for Farmakologi på Kings College i London. Her ordinerede man gennem to og et halvt år 300 migrænikere en daglig dosis af drogen.

Resultaterne var meget opmuntrende: 70 % rapporterede, at deres anfald var blevet mindre hyppige, mindre smertefulde eller begge dele; de resterende 30 % oplevede ingen forandring. Ikke mindre end 1/3 slap helt af med sygdommen.

(E.S. Johnson: Mims Magazine, May 15,1983).

Senere forskning, bl.a. ved den anerkendte City of London Migrains Clinic, har bekræftet Johnsons resultater.
(kilde: Helsenyt.com)

 

Måske handler det om prostaglandiner

 

Forskerne fra London mener, at det må være de aktive substanser i præparatet, som hæmmer eller kontrollerer dannelsen af de såkaldte prostaglandiner i kroppen. Der findes ” gode og dårlige ” prostaglandiner, og tilsyneladende holder Tanacethum de dårlige i kort snor, så der bliver dannet færre af dem, og de derfor ikke så let kan angribe blodkarrenes vægge og skabe inflammation.
Denne virkemekanisme vil ifølge forskerne også kunne forklare den interessante omstændighed, at drogen kan lindre smerter, der stammer fra arthritis, gigt og reumatiske tilstande.
Nogle brugere af præparatet har desuden berettet om en vis beroligende virkning.

Skal det virke på migræne, skal du dog have lidt tålmodighed, for de fleste mærker først en virkning efter nogle uger. Nogle mennesker kan nøjes med det som en kur et par måneder hvert år, mens det for andre er en livslang behandling. Der er dog også set tilfælde, hvor migrænen kan stoppes alene ved at spise et par kapsler af produktet, hvilket jo virkelig er værd at forsøge før man tager den lægeordinerede medicin.

Obs!
 
Hvis du ikke kan tåle Chrysantemum, kan du heller ikke tåle Matrem.

I Danmark sælges produktet af Natur Drogeriet under navnet Tanacin. Her foreslår man, at doseringen eventuelt kan deles over tre måltider ved at åbne kapslen.

Kombiner gerne med Niacin 30 mg, et B-vitaminlignende stof, der også kan få blodkarrene til at åbne sig ved at akut migræneanfald.

Opsøg eventuelt en biopat, naturopath, heilpraktiker eller en ernæringsterapeut, hvis du før hvert anfald mærker, at enten hormonsystem eller fordøjelse er involveret i form af ekstra løse afføringer eller forstoppelse.
Det er et velkendt mønster, og det vil i så fald være en god ide at få kigget på leverens evne til at forbedre
hormonsystem og fordøjelse.

 

Hold øje med farven på de tørrede droger

 

Tanacin fra Natur Drogeriet er fremstillet af den mest virksomme (mørkbladede) Tanacethum-art – en vigtig kvalitetsfaktor.

 

Magnesium hjælper nervecellerne

 

Magnesiummangel har vist sig at gøre blodkarrene i hovedet mere sårbare overfor faktorer, der udløser migræne. Yderligere undersøgelser har endda vist, at op imod 50 % af migrænepatienter lider af magnesiummangel, og i områder af verden, hvor kosten er mere magnesiumrig end på vores breddegrader, er migræne en sjælden sygdom. Det betyder altså, at det go

dt kan betale sig at tage et tilskud af magnesium hver dag, hvis man lider af migræne.

 

Q10 kan hjælpe

 

Schweiziske forskere har lavet et succesfuldt forsøg med Q10 som forebyggende middel mod migræne til 42 migrænepatienter, der havde 4-5 anfald om måneden.
Hver anden deltager fik 300 mg Q10 fordelt på tre doser dagligt, og resten fik placebo. Efter tre måneder var migræneanfaldende halveret hos 48 % af dem, der fik Q10, men kun med 14 % hos placebogruppen. Forskerne mener, at migræne kan skyldes en mangel på kemisk energi i nervecellerne, og at det er grunden til stoffets virkning.
 
 
 
 
 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz