Avivir fejrer 25 års jubilæum – Sådan kom Aloe vera planten til Danmark!
November 24, 2014

Skærmbillede 2014-11-24 kl. 16.39.16

 

Af Kristine Bindslev

 

For 30 år siden kendte danskerne ikke til Aloe vera plantens helbredende egenskaber, og hverken planten eller produkter med virksom Aloe vera var til at købe. Takket være en mand og hans brændende ønske om at sprede planten og det gode budskab, kan Aloe veraen i dag fejre 25 års fødselsdag på butikshylderne og rundt om i de danske hjem.

 

Historien om lægeplanternes ukronede dronning, Aloe veraens indtog i Danmark er også historien om Jesper Hummeluhr, for det var ham, der fik indført planten til glæde for hele Danmark. Jesper Hummeluhr sad trygt og godt i en stilling i banken, men han ville noget andet og mere. Med en rygsæk fuld af eventyrlyst tog han for 30 år siden med en veninde på en jordomrejse, der kom til at inspirere resten af hans liv. Her mødte han Aloe vera planten, og den forandrede hans liv med et trylleslag.

 

Mødet med Aloe vera plantens helende egenskaber

I et samfund med konstant nye sundhedsbudskaber og en evig søgen efter produktet over alle produkter kan det være svært at forestille sig mennesker, der efter 25 år stadig brænder for én og samme plante. Men da Jesper Hummeluhr i 1984 på en jordomrejse landede i det solrige Australien og her så, hvordan én plante mirakuløst kurerede rejseledsagerens solskoldning, var han solgt. ”Huden var forbrændt i stor stil, og det var 32 grader varmt, men allerede næste dag havde bladgelen fra planten lindret solskoldningen så meget, at vi atter kunne gå i solen”, fortæller Jesper Hummeluhr.

At han stod overfor noget ekstraordinært var Jesper Hummeluhr ikke i tvivl om. Det skal alle danskere have glæde af, tænkte han, og et stort stykke arbejde med at skaffe planterne til Danmark begyndte. Uden internet eller kendskab til planten i Danmark måtte Jesper Hummeluhr starte helt fra bunden. Det var ikke sådan lige at finde en gartner i Danmark, der var med på ideen om Aloe vera planter, og de første planter kom til at bo i en vens have, indtil et drivhus blev opdrevet. Fra en af sine mange rejser havde Jesper Hummeluhr allerede en mindre samling Aloe vera planter stående – til glæde for venner med hudirritationer, svampeangreb, psoriasis og med videre. Et af sine ”grønne børn” forærede han også til Botanisk Have, hvor planten står den dag i dag.

 

Den magiske plante

Hvis man i dag vil vide noget om aloe vera planten så skal man bare spørge Jesper Hummeluhr om det naturlige produkt, der heler, plejer, fugter, beskytter huden. Han vil forklare dig om de aktive stoffer, glucomannan og acemannan, i Aloe veraen, der reparerer og hæmmer ældning af huden, og virker beroligende og kølnende på en eksempelvis solvarm hud. For ikke at tale om al den forskning, han kan hive frem om de aktive stoffer i Aloe veraen, der understøtter det lokale immunforsvar i huden og på slimhinder og på den måde modvirker inflammationer.

”Idealisme ikke er en hat, man kan tage på og af, som det passer én. Det er hårdt arbejde at ville, at alle danskere skal have ufortyndet glæde af Aloe vera plantens fordele, men når man står med noget enestående, skal det altså deles”.

 

Dronning over helseplanter

I 1988 fik Jesper Hummeluhr kontakt med Aloecorp i USA – og de tilbød, at han kunne købe Aloe vera Gel af dem. Fuld af gåpåmod sad Jesper Hummeluhr i starten derhjemme med 25 liter Aloe vera Gel og en plastikslange til at komme saften på flasker. Entusiasmen bar frugt, og endelig den 22. november 1989 blev Aloe Vera Group stiftet. Nu tæller serien 27 produkter

og i dag er det et lille succesfuldt familieforetagende, hvor Jesper og Susan Hummeluhr er er partnere hjemme såvel som på kontoret. Resten er et sandt eventyr lige fra plastikslange til en hel produktserie.

Hvem kunne have forudset, at 25 år efter Aloe Vera Groups tilblivelse, er Aloe vera planten dronning over helseplanter og den, som selv Hollywood-stjerner sværger til, når immunforsvar, fordøjelse og hud skal styrkes, repareres og plejes.

I Aloe Vera Group gør man ikke noget halvhjertet, og som de eneste på det danske marked, sørger Aloe Vera Group for at indholdet af Activ Aloe er højt og angivet i procent. ”Du kan sige, at vi efterstræber vores leverandør, Aloecorps motto ”Bringing the Best of Nature to Mankind”, og når vi nu er ved livsfilosofier, prøver vi altid at efterleve, det der engang stod på Irma poserne: Det mindste, man kan gøre, er at gøre sig umage”. 

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

2 kommentarer til "Avivir fejrer 25 års jubilæum – Sådan kom Aloe vera planten til Danmark!"

Giv mig besked om:
Sorter efter::   Nyeste | Ældste | Mest liked

Det er lidt sludder at Botanisk Have I Koebenhavn ikke kendte til planten , da jeg kom til haven I 1968 havde vi planten og paa davaerende tidspunkt kendte vi ogsaa til dens helbredende effect da vores dengang overgartners kone brugte den tit hvis hun havde braendt sig og vi gartnere brugte den ogsaa mod allegi .
Med venlig hilsen
tidligere orchidegartner Kirsten Hartmann .

Kære Kirsten, Ja, indledningen kan godt misforstås, det beklager vi. For Botanisk Have kendte jo helt sikkert til planten, men ude i befolkningen kendte man ikke i nævneværdig grad til de for huden helende egenskaber.

wpDiscuz