B9-vitamin
February 11, 2011

COLOURBOX1310261_10

 

B9, folinsyre forebygger rygmarvsbrok og læbe-ganespalte hos fostre. Meget vigtig for celle- og fostervækst. Nedsætter effektivt den skadelige aminosyre homocystein i blodet. Medvirker ved dannelsen af ”lykkehormonet” serotonin og har dermed betydning for det gode humør, samt for god appetit. Indgår i produktion af hvide og røde blodlegemer. Sammen med andre B-vitaminer har folinsyre betydning for mavesyre-produktion og for mave-/tarmfunktion. Styrker hårets vækst og hudens balance.  

 

Fakta
Betegnelsen B9 anvendes stort set ikke mere, i stedet kaldes vitaminet folinsyre, folacin, folat eller folsyre. Her i bogen anvendes betegnelsen folinsyre. ”Folium” betyder ”blad” og folinsyre findes blandt andet i f.eks. grønne salatblade. Et middel mod storcelleanæmi, nemlig gær (som indeholder folinsyre), blev opdaget i 1931 i Indien af Dr. Lucy Wills. Storcelleanæmi er en menneskeskabt mangeltilstand på linje med andre mangel- og sygdomstilstande, som blandt har sin årsag i forkert behandling af fødevarer. Dr. Wills udforskede sygdommen storcelleanæmi, som hyppigt forekom blandt gravide, hvis kost bestod af poleret ris og hvidt mel.   Eksperimenter med aber viste, at aberne udviklede den samme type blodmangel som kvinderne, når de fik den samme kost. Aberne fik tilført de dengang kendte B-vitaminer, nemlig B1 og muligvis B2 samt leverekstrakt. Ingen af disse stoffer hjalp, men det viste sig, at gær havde helbredende virkning. Gær indeholder hele B-vitamin komplekset. I 1941 isolerede man folinsyre, og i 1945 begyndte man at anvende det i behandlingen af blandt andet storcelleanæmi. Dr. Wills ville sandsynligvis have opnået samme gode resultat i behandlingen af storcelleanæmi ved at have givet brune ris og fuldkornshvede, som også indeholder folinsyre. Med den ensidige kost, de gravide kvinder fik, må de have haft andre symptomer end storcelleanæmi. Det omtalte gær må også have indeholdt andre B-vitaminer og andre næringsstoffer. Havde aberne kun fået folinsyre alene, er det ikke sikkert, at de var blevet raske.  

 

Hold dig fysisk og psykisk sund med folinsyre
Folinsyremangel er sandsynligvis den mest udbredte form for vitaminmangel i verden, også i den vestlige del. Mange ældre mennesker mangler eksempelvis folinsyre. På institutioner ses typisk symptomer som apati, ulyst til livet og depression, som dog naturligvis også kan skyldes andre årsager. Men det er ikke kun de ældre, der mangler folinsyre, skønsmæssigt mangler omkring 50 % af den voksne befolkning folinsyre i optimal og sygdomsforebyggende mængde. Rygere har brug for 3 gange så meget folinsyre om dagen (mindst 600 mcg dagligt) for at opnå samme blodværdier som ikke-rygere. Folinsyre medvirker ved dannelsen af serotonin og noradrenalin. Serotonin virker beroligende og sikrer en god søvn, mens noradrenalin sørger for vores velbefindende om dagen og sætter os i stand til bedre at klare stress.  

 

Folinsyre, hjerne, hjerte, blodkredsløb og blodtryk
En af de absolut vigtigste funktioner af folinsyre er dets evne til at nedsætte mængden af den skadelige aminosyre homocystein i blodet. Forhøjede mængder af homocystein i blodet øger risikoen for blodprop i hjerte og hjerne, samt hjerneblødning betydeligt. Homocystein nedbryder cellerne i årevæggene, også i hjernen, dermed banes vejen for åreforkalkning (som egentlig er åreforfedtning). Homocystein er farligere en LDL kolesterol, da de negative virkninger af homocystein kommer før indlejring af iltet LDL kolesterol i årevæggene. En observation af 156.000 sygeplejersker i USA, over en otte årig periode, viste at deres risiko for at få forhøjet blodtryk som yngre (27 til 44 år) kun var halvt så stor, når de fik 1000 mcg folinsyre dagligt, som når de kun fik 200 mcg dagligt. Personer, som spiser meget kød og derved får meget methionin, og ingen friske grøntsager og salat, har ekstra brug for folinsyre, som forbruges i takt med omdannelsen af methionin. Homocystein dannes i kroppen ud fra methionin. Homocystein kan igen omdannes til methionin, ved tilstedeværelse af folinsyre, samt B6- og B12. Et dagligt tilskud af folinsyre på mellem 400 og 1000 mikrogram, nedsætter mængden af homocystein i blodet hurtigt og effektivt. Virkningen af folinsyretilskud øges betragteligt ved samtidig indtagelse af B6- og B12. Det er meget sandsynligt, at man har forhøjede homocysteinværdier i blodet, hvis man får mindre end 350 mcg folinsyre dagligt. Folinsyre er med til at holde hjernen i form, mangel på folinsyre tredobler risikoen for udvikling af demens blandt ældre.  

 

Stærke knogler med folinsyre og B12.
Det ser ud til at folinsyre og B12 tilskud, givet i optimale doser, er de mest effektive specifikke tilskud for at bevare knoglerne stærke og elastiske. De to vitaminer beskytter imod homocystein, som nedbryder fibrene i knoglerne. Forhøjet homocystein i blodet er altså også en risikofaktor i forhold til knogleskørhed, ikke fordi der mangler kalk, men fordi knoglerne bliver mere porøse, mere stive og brækker lettere. Bemærk at det fortsat er vigtigt med øvrige tiltag mod knogleafkalkning som: D-vitamin, kalk, magnesium, zink og bor samt B6. Folinsyre ødelægges meget let af opvarmning og lyspåvirkning. Derfor er det vigtigt også at spise rå grøntsager og salat i den daglige kost. Folinsyre og B12 optræder ofte sammen. Folinsyre i doser over 200 mcg kan maskere (skjule) mangel på B12, som forårsager farlig blodmangel, også kaldet perniciøs anæmi. B12 sørger for, at folinsyre bevares i cellerne. Folinsyre oplagres i leveren, 5-15 mg, og kan i øvrigt dannes i en sund tarmflora.  

 

Husk folinsyre før graviditet
Kvinder, der planlægger graviditet eller ikke beskytter sig imod graviditet, og gravide bør have tilskud af folinsyre (400 mcg dgl., gerne 800 mcg), da det ikke er muligt at få tilført tilstrækkeligt via kosten. Folinsyre har blandt andet den virkning, at det forebygger neuralrørsdefekt i det tidlige fosterstadie med 70 – 80 % (400 mcg). Neuralrørsdefekt kan blandt andet forårsage rygmarvsbrok hos fosteret. I Canada hvor man beriger kosten med folinsyre hindres ca. 80 % af tilfældene af neuralrørsdefekt. I Danmark er kvinderne mere eller mindre overladt til sig selv i forhold til disse livsvigtige spørgsmål. Folinsyre medvirker sammen med B12 og aminosyren methionin i dannelsen af nucleinsyrerne, DNA og RNA, som er bærere af vores arveanlæg. Folinsyre er en afgørende cellevækstfaktor med betydning også for celledeling. Normal fostervækst er afhængig af tilstedeværelsen af folinsyre, og mangel kan forårsage neuralrørs-defekt, som igen forårsager misdannelser som læbe/ganespalte, rygmarvsbrok, skader på centralnervesystem og hjerneskader med mere. Mangel på folinsyre kan også betyde øget abortrisiko og fødselskomplikationer.  

 

Kræftforebyggelse
Mangel på folinsyre skaber en større modtagelighed for kræft i lunger, spiserør og bryst. Folinsyre kan også bidrage til bremse og vende udviklingen af ondartede kræftceller i vækst. Risikoen for at udvikle divertikler (udposninger) i tyktarmen falder, når vi har tilstrækkeligt med folinsyre i blodet. Divertikler kan føre til tyktarmskræft. Ved tilstrækkeligt indhold af folinsyre i blodet nedsættes risikoen for at udvikle divertikler med 66%. Det menes, at folinsyre medvirker til at standse de processer, som stimulerer dannelsen af kræftceller. To omfattende videnskabelige svenske studier viser, at den øgede risiko for kræft i bryst- og tyktarm, på grund af alkoholindtagelse, nedsættes ved indtagelse af folinsyre og B6-vitamin. De to vitaminer reparerer den skade, som alkohol forvolder.  

 

Immunsystem og bloddannelse mv.
Folinsyre medvirker sammen med B6 ved dannelse af røde blodlegemer. Endvidere ved dannelse af hvide blodlegemer og antistoffer, og har dermed betydning for immunsystemet. Ved folinsyremangel n edsættes produktionen af både røde og hvide blodlegemer. Det betyder dårligere immunfunktion og storcelleanæmi, som er en type blodmangel, der særligt forekommer hos gravide, børn under to år, hos folk med langvarig diarré, hos dårligt ernærede og hos alkoholikere. Folinsyremangel forekommer hos p-pillebrugere og hos epilepsi-patienter, som får Fenotyin-mediciner. Visse vanddrivende midler, antikrampemedicin og antibiotika øger behovet for folinsyre. Folinsyre har væsentlig betydning for huden pigmentering og for hårvækst, idet det blandt andet modvirker for tidlig gråning af håret.   Ved folinsyremangel forekommer hudsygdomme, hårtab, mundbetændelse, betændelse i tungen, revnende, afskallende læber, svimmelhed, åndenød, spændinger med hovedpine, muskelsvækkelse og krampe, misfarvninger af huden, endvidere mavesår, diarré og impotens samt søvnforstyrrelser og manglende livsglæde. Mange af mangel- og forgiftningssymptomerne er de samme som ved andre B-vitaminer. Folinsyre stimulerer mælkeproduktionen hos gravide og ammende og har også betydning for normal menstruationscyklus. Endvidere for fordøjelsen ved at medvirke i produktionen af mavesyre. Mange mennesker over 40-års alderen producerer for lidt mavesyre. Soldyrkere har også brug for ekstra folinsyre, idet solens stråler forbrænder folinsyremolekylerne. Hyperaktive voksne og børn har ligeledes behov for ekstra meget folinsyre på grund af den store næringsstofomsætning.  

 

Medicinsk anvendelse
Ekstra tilskud gives til kvinder, der planlægger graviditet, og til gravide for at fosteret kan udvikles normalt. Anvendes endvidere ved mangelfuld mælkedannelse hos ammende og ved abortrisiko. Folinsyre anvendes som regel i forbindelse med mangeltilstande som ovenfor beskrevet. Specielt ved storcelleanæmi og nedsat produktion af røde og hvide blodlegemer. Samt ved alderdomssvækkelse, væskeansamling, mavesår og diarré. Folinsyre bør gives sammen med hele B-vitaminkomplekset, særligt B12, da folinsyre kan maskere B12-mangel. Epilepsipatienter, som tager Fenotyin, samt til p-pillebrugere har også brug for folinsyretilskud.  

 

Bivirkninger
Folinsyre giver ingen bivirkninger.  

 

Hvor findes det?
Folinsyre findes i lever, hvedekim, broccoli, andre kåltyper, grønne ærter, spinat og alle grønne bladgrøntsager og salat, særligt julesalat, og grøntsager. Folinsyre findes i soja- og andre bønner, i mandler, frø og nødder, i ølgær, hvede, rug, byg. Desuden i kød, fisk, mælk og ost, bananer, papaya, appelsin og mange andre frugter og bær. Læs også om B-vitaminer generelt. Bemærk at forhøjet homocystein i blodet bekæmpes bedst med tilskud, da kroppen kun optager 50% af den folinsyre der findes i kosten. 100 gram kalvelever indeholder 1790 mcg folinsyre. 100 gram broccoli indeholder 187 mcg folinsyre. 100 gram mandler indeholder 96 mcg folinsyre. 100 gram julesalat indeholder 52 mcg folinsyre.  

 

Hvor meget har man brug for?
Spædbørn: 30 mcg Småbørn: 50 mcg Skolebørn: 80 – 200 mcg Voksne: 200 mcg Kvinder som ønsker graviditet: 400 – 800 mcg Gravide: 400 mcg Ammende: 300 mcg Tallene er absolut minimum. Den finske vitamin- og mineralforsker Matti Tolonen anbefaler doseringer på det dobbelte. Det er meget vanskeligt at få tilstrækkeligt folinsyre via almindelig dansk kost. Folinsyre dannes i en sund tarmflora. BEMÆRK! Hvis man anvender antibiotika over længere tid eller regelmæssigt tager syreneutraliserende medicin, kan evnen til at optage folinsyre forringes kraftigt, uanset alder. Sørg derfor at rette op på din tarmflora med mælkesyrebakterier. Tag evt. ekstra folinsyretilskud.  

 

Medicinsk dosering
Folinsyre gives i doser fra 100 – 5000 mikrogram (mcg) Forebyggende dosering for at holde homocystein niveauet lavt, er på 1000-5000 mcg og det er vigtigt at starte, mens man er rask. Forskning viser, at doseringer på 25-100 ug kan have ligeså god effekt som megadosering (op til 15.000 mcg). Gravide skal dog have 400 mcg dagligt og kvinder som ønsker graviditet skal have 800 mcg. Folinsyre skal altid gives sammen med de andre B-vitaminer, især B12 og B6-vitamin. Doseringer over 100 ug kan maskere farlig blodmangel (perniciøs anæmi) forårsaget af mangel på B12.

 

       

 

 

Fakta

Kilde: “Lev Sundt med Vitaminer og Mineraler” af Henrik Dilling.

Links

Læs mere om Henriks arbejde på www.houseofawareness.dk

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
UA-28471321-1