Bekæmp inflammationen og slip fedtcellerne fri

  

 

Genstridigt mave-, balle- eller lårfedt? Måske har du inflammation i fedtvævet. Ny viden gør det lettere at komme af med det genstridige fedt.

 

Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – sommer 2014

 

Vi ved jo nok, at overvægt kan give os helbredsmæssige komplikationer, men vidste du også, at det er sværere at komme af med dellerne, hvis der er inflammation i dine fedtceller? Og vidste du, at overvægt omvendt netop laver inflammationsravage i fedtvævet. Det vil sige, at fedme og kronisk inflammation er gensidige betinget tilstande. For at komme det genstridige fedt på mave, baller og lår til livs skal den inflammatoriske tilstand fjernes.

 

Fedme er forbundet med makrofag akkumulering i fedtvæv

Balladen foregår inde i dit fedtvæv helt præcis i kroppens hvide fedtvæv, hvor der er et lager for fedt. Foruden fedt indeholder vævet både fedtceller og andre celletyper, der bidrager til fedtcellernes vækst og funktion, herunder præadipocytter, lymfocytter og makrofager. Især makrofagerne spiller en rolle i den inflammatoriske proces og i det genstridige fedtvæv.

Fedtvæv er altså ikke kun involveret i lagring af energi, men fungerer også som et endokrint organ, der udskiller forskellige bioaktive stoffer. Overvægt ændrer fedtvævets metaboliske og endokrine funktion og fører til en øget frigivelse af fedtsyrer, hormoner og ja – proinflammatoriske molekyler, såkaldte adipokiner. Det betyder, at overskydende fedtvæv og fedtceller skaber en dysfunktion, som knyttes til forskellige sygdomsprocesser gennem ændrede immunresponser.

Den onde cirkel: Fedme forårsager lettere kronisk inflammation, og inflammationen bidrager til systemisk metabolisk dysfunktion, der opretholder fedtvævet.

 

Dannelse af inflammation

Både pro- og anti-inflammatoriske adipokiner udskilles af fedtvævet og bidrager til metabolisk dysfunktion. Adipocytokiner, eller adipokiner, er signalstoffer fra fedtceller, som påvirker reguleringen af metabolisme og inflammation. Fedtvæv hos overvægtige er invaderet af et stort antal af makrofager, og denne rekruttering er knyttet til systemisk inflammation og insulinresistens. Studier viser, at akkumuleringen af makrofager i fedtvævet er proportional med fedme hos både mennesker og mus. Inflammeret fedtvæv angribes og omkranses af kroppens makrofager, der danner en “krone” omkring fedtcellen. Stofskiftet og blodkarrenes funktion omkring cellen ødelægges, hvorefter fedtcellen dør. Processen gentager sig i en uheldig cyklus, og fedtvævet bliver dødt og svært at komme af med, da fedtcellerne er indkapslede i en krone-lignende struktur.

Med ovenstående in mente er det første, der skal gøres, at fjerne inflammationen i fedtvævet, så makrofagerne bremses i at indkapsle fedtcellerne – og herefter gælder det om at få nedbrudt fedtcellerne. Ny viden viser, at det kan finde sted ved hjælp af en inflammationshæmmende cocktail bestående af aronia, sort kommen, vindrueekstrakt og sort peber samt cholin.

Læger er ret sikre på, at appelsinhud skyldes en lettere kronisk inflammationstilstand, som påvirker bindevævet uhensigtsmæssigt.

 

Verdens stærkeste antioxidant

Aroniabæret kaldes ’verdens stærkeste antioxidant’. Det gør det takket være sit særdeles høje indhold af vitaminer og antioxidanter samt sine anti-inflammatoriske egenskaber. Aroniabæret er et af de bedste naturmidler til at styrke immunforsvaret. Undersøgelser har vist, at ekstrakt af bærret kan reducere inflammationen i fedtvæv, forbedre fibrinolyse og kontrollere inflammation. Aroniabæret har desuden et meget højt indhold af antocyanidin, der reducerer fedtcellers størrelse. Et andet naturligt inflammationshæmmende middel er ekstrakt af vindruekerne. Vindruekernens naturlige indhold af polyfenoler har en gavnlig virkning på den type inflammation, som kædes sammen med overvægt og gammelmandssukkersyge.

 

Sort kommen og cholin til at nedbryde fedtceller

Nigella sativa, bedre kendt som sort kommen, har sin oprindelse i det sydvestlige Asien. Sort kommen indeholder her et naturligt indhold af plantestoffet thymoquinon, der med sine anti-inflammatoriske egenskaber kan reducere fibrose og inflammation. Kliniske forsøg med frø fra sort kommen har desuden vist, at ekstraktet virker vægtreducerende og mindsker taljens omkreds. Endelig er cholin et essentielt næringsstof, der hjælper med at opretholde et normalt fedtstofskifte. Det er alfa og omega at sørge for, at det daglige indtag af cholin er tilstrækkeligt, når man ønsker et godt fedtstofskifte og en velfungerende lever.

 

Skin Care Cellufit Action fra New Nordic indeholder aronia, sort kommen, vindrueekstrakt og sort peber samt cholin.

 

3 thoughts on “Bekæmp inflammationen og slip fedtcellerne fri

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *