Bliv klogere på dine gener og forstå din overvægt
November 9, 2016
 videnskab
 
Er du også irriteret over ikke at se nogen resultater på vægten, når du giver den gas i fitness og fylder dig med broccoli?
Årsagerne til overvægt er faktisk langt mere komplicerede og kan ikke kun løses ud fra simpel kaloriematematik.
 
Af Katja Jørgensen og Kamilla Terkelsen – Ernæring og sundhedsstuderende på Ankerhus i Sorø
 
  • Er du vred og overvægtig?
  • Spænder dine gener ben for dig?
  • Sluk for dine fedmegener
  • Appetitten sidder i din tarm
  • Dine døde tarmbakterier kan være skurken
  • Barndommen bestemmer din fedtcellehistorik
  • BMI kan gå i arv
  • Inflammation skaber inflammation
  • Stress af og vink farvel til fedtet
 
 
Hvilken overspiser er du?
 
Den umættelige
Oplever du tit, at du stadig er sulten, selvom du lige har spist? Hvis ja, så kan det være, at du hører til den gruppe af overspisere, der har et konstant fokus på næste måltid, og som i mere eller mindre grad er disponeret for overvægt på grund af særlige genkombinationer.
 
Trøstespiseren
Er du trøstespiser, har du tendens til at overspise som reaktion på negative følelser. Traumatiske oplevelser og stres-sede situationer udløser hos trøstespiseren et behov for at genvinde kontrol. Når man er trist eller vred, kræver belønningscentret i hjernen tilfredsstillelse, og hos langt størstedelen kommer det til udtryk ved overspisning af fedt- og sukkerholdige fødevarer.
 
Ædedolken
Sidder du tit alene og spiser, når resten af selskabet for længst har lagt bestikket? Har du ingen stopklods? Ædedolken er kendetegnet ved at spise store mængder mad ved hvert måltid. Årsagen kan være en for lav produktion af de tarmhormoner, der signalerer mæthed.
 
Den umættelige
Udfordringen for de umættelige er, at de har særlige genkombinationer, som gør, at de har svært ved at føle mæthed og derfor kommer til at spise for meget. Generne forstyrrer blandt andet leptinsignalet til hjernen, der signalerer mæthed. Derfor føler den umættelige type sig konstant sulten og har stor fokus på næste måltid. Der er tale om fedmegenerne PCSK1 og FTO. Alle mennesker har i mere eller mindre grad disse fedmegener, men de umættelige har altså særlige genkombinationer, der modarbejder en hensigtsmæssig appetitregulering.
 
Sluk for dine fedmegener
Den stigende overvægt er ikke kun af genetisk oprindelse, men er også opstået grundet ugunstige ændringer i livsstil og miljø, som bevirker, at gener enten “tændes eller slukkes”. Faktorer, som kan tænde eller slukke bestemte gener, kan påvirkes af blandt andet forurening, stress, kemikalier, medicin, alder og diæt.
 
USF1 er netop et andet velkendt fedmegen, som man forsker i at slukke for. Nye forskningsresultater i en række forsøg med mus har vist en sammenhæng mellem USF1-genet og udvikling af overvægt. Ved at fjerne genet hos mus så man forbedringer som faldende triglyceridniveauer, stigning af HDL-kolesterolet, mindskning af fedtophobning i leveren, større insulinfølsomhed og bedre aktivitet af det brune fedtvæv. Det brune fedtvæv forbrænder triglycerider og glukose langt mere effektivt end det hvide fedtvæv. Der forskes nu i, hvordan det er muligt at hæmme eller slukke USF1-genet hos mennesker, så man kan opnå de samme positive resultater. Forskerne ved endnu ikke, hvilket væv man skal sætte ind overfor i forbindelse med udvikling af præparater til behandling af overvægt.
 
Hvidt fedtvæv:
  • Er primært centreret på mave, hofter og lår
  • Overskydende energi deponeres i form af triglycerider
 
Brunt fedtvæv:
  • Findes primært ved nakkeregionen, kravebenet, bughulen og mellem skulderbladene
  • Forbrænder energi
  • Har måske en beskyttende effekt mod overvægt, da brunt fedtvæv indeholder flere mitokondrier og blodkar end hvidt fedtvæv, som fremmer energiforbrænding (termogenese), når hjernen registrerer kolde temperaturer
 
Kilder:
-Science Translational Medicine (2016)USF1 deficiency activates brown adipose tissue and improves cardiometabolic health vol. 8 http://stm.sciencemag.org/content/8/323/323ra13 -Maturitas(2011) Genetics and epigenetics of obesity. May; 69(1): 41 – 49. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3213306/
 
Trøstespiseren 
Trøstespiseren vælger ofte kalorietætte fødevarer for at håndtere udfordringer i hverdagen. Hvis indtaget af disse fødevarer er for højt, sker der en fejlernæring, som kan resultere i en række livsstilssygdomme. Det er derfor vigtigt at finde frem til, hvorfor denne trang opstår, så den kan håndteres og handles på.
Palatable Eating Motives Scale (PEMS) er en metode, med hvilken man forsøger at måle, hvilke motiver der ligger til grund for overspisning gennem flere forskellige spørgeskemaer.
 
Motiver for overspisning
Et forsøg på universitetet i Alabama, USA, har undersøgt, hvilken indflydelse velsmagende mad havde på kontrollen af overspisning hos studerende. I undersøgelsen brugte forskerne PEMS-skalaen, hvor de studerende svarede på
spørgeskemaer, som havde til hensigt at måle, hvor ofte de i de forløbne år havde indtaget velsmagende fødevarer eller drikkevarer af forskellige årsager. Velsmagende mad og drikke kunne fx være fastfood, hjemmelavet, stegt mad, slik, salte snacks og alkoholfri sukkerholdige drikkevarer. Deltagerne kunne svare ud fra fire forskellige motiver:
  • Coping: De spiser primært for at glemme alt om bekymringer og problemer og for at føle sig bedre tilpas i pressede situationer.
  • Selvforkælelse: Her spises der primært for at opnå glæde og forkælelse gennem velsmagende mad. Maden er i sig selv en oplevelse.
  • Social nydelse: Spiser for at forstærke oplevelsen af hygge i sociale sammenhænge.
  • Overensstemmelsesbeslutninger: Spiser for at blive accepteret og passe ind i sociale fællesskaber.
 
Skræddersyede behandlingsformer
Studiet viser blandt andet, at kvinderne især anvendte “”coping” som redskab til håndtering af følelsesmæssige udfordringer. Trods dette følte de ofte vrede og frustration, efter de havde overspist. Kvinderne oplevede også
større belastning på arbejdet og konflikter i sociale sammenhænge, end mændene gjorde. Noget tyder altså på, at kvinderne brugte velsmagende mad som trøstespisning til at overkomme hverdagen. Forskerne fandt, at mændene derimod overspiste, når de var vrede, frustrerede og angste. Forsøget viser, at mennesker har forskellige psykologiske motiver til overspisning. I fremtiden vil det muligvis blive nemmere med denne viden at skræddersy specifikke behandlingsformer til den enkelte.
 
Kilder:
-J Health Psychol(2015) Aug 26. Eating tasty foods to cope, enhance reward, socialize or conform: What other psychological characteristics describe each of these motives http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26311817
 
Ædedolken
Er du en af dem, der spiser store portioner mad, og ikke kan mærke en naturlig mæthed? Så kan det være fordelagtigt for dig at opnå en større mæthedsfornemmelse, så sulten holdes væk. Den manglende mæthedsfornemmelse kan blandt andet skyldes forstyrrelser af mæthedssignalet til hjernen.
 
Leptin styrer din mæthed
Under normale omstændigheder er leptin et hormon, der frigives fra fedtcellerne og har den funktion at måle mæng-den af fedt i kroppen. Jo højere fedtniveau i kroppen, des mere leptin produceres der. Og jo stærkere er signalet til hypothalamus i hjernen om, at vi er mætte. Men er der forstyrrelser i leptinsignalet, så får hjernen ikke i samme grad besked om mæthed.
 
Når man taber sig, falder leptinniveauet, hvilket signaleres til hjernen, som gør alt for at holde på vægten og fedtdepo-terne. Det sker for alle mennesker, når de taber sig. Problemet opstår, når hjernen tror, at der er mindre leptin og dermed mindre fedt til stede, end hvad der er tilfældet. Det kan resultere i, at man føler sig mere sulten, end før man påbegyndte vægttabet. Jo mere leptinniveauerne falder, jo mere sulten bliver man. Det bliver en ond cirkel, og det kan
derfor blive rigtig svært at skulle opretholde en høj forbrænding og motivation.
 
Appetit i din tarm
Ligesom leptin er oxyntomodulin og tyrosin-tyrosin (PYY) begge hormoner, som frigives fra tarmens celler som reaktion på et måltid. Disse tarmhormoner reagerer på normal vis med appetitcentre i hypothalamus og hjerne-stammen for at skabe mæthed, men er signalerne forstyrret, kan det ligeledes resultere i manglende mæthedsfor-nemmelse. 
 
Det er muligt at efterligne denne mæthed ved indsprøjtninger af tarmhormoner. Personer, der har gennemgået en gastrisk bypassoperation, har forhøjede niveauer af oxyntomodulin og PYY. Undersøgelser har vist, at opregulering af oxyntomodulin eller PYY kan bidrage til en reduktion i appetit og energiindtag hos overvægtige. Indsprøjtninger
af tarmhormoner kan derfor vise sig at være en effektiv, langsigtet behandlingsmulighed som supplement til gastriske bypassoperationer.
 
Kilder:
– Wynne K et al. (2005) Subcutaneous oxyntomodulin reduces body weight in over weight and obese subjects: a double-blind, randomized, controlled trial. Diabetes 54: 2390– 2395.
-April D strader, Stephen C. Wood. (2005) Gastrointestinal hormones and food in take. Gastroenterology 128: 175–191.
 
 
 
  
 

 

 

 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz