Blødningsforstyrrelser
February 25, 2017
 
 
Uregelmæssige menstruationer er uhyre almindelige, de kan skyldes et hav af ting – og i de allerfleste tilfælde er der tale om noget relativt uskyldigt. Vær dog opmærksom og gå til lægen, hvis du bare er det mindste i tvivl om, hvad dine blødningsforstyrrelser skyldes.
 
Af Irene Hage, læge
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – februar 2016
 
I teenageårene er menstruationen ofte uregelmæssig i de første par år efter, at den er indtrådt, og det samme er tilfæl-det ved overgangsalderen i årene forud for selve menopausen.
 
Og i de mange mellemliggende år er der adskillige ydre faktorer, som kan påvirke en kvindes menstruation. Uregel-mæssig menstruation skal defineres som det, der er uregelmæssigt for dig som individ. Hvis din menstruation fx kom-mer, og altid er kommet, hver 35. dag, eller hver 21. dag, så er det sådan for dig, og det er der ikke noget i vejen med. Grænsen for, hvad der er normalt, er meget bred.
 
Påvirkning af din cyklus
 
Oplever du, at din cyklus ændres, kan det skyldes:
• Markant vægt øgning eller vægttab
• Øget stress
• Spiseforstyrrelser
• Sygdom
• Underernæring
• Overdreven motion
• Livmoder-anormaliteter som fibromer, cyster, polypper, endometriose og PCOS
• Ophør med p-piller
• Overgangsalder
• Medicin
• Kemoterapi
 
Din sundhed påvirker dig
Sunde, afbalancerede levevaner virker også afbalancerende på hormonsystemet. Motion er vigtigt – så dyrk moderat motion tre-fire gange om ugen. Stress er skidt, så lær nogle gode afspændingsteknikker som yoga, Qi Gong og medita-tion. Søvn er sundt, så sørg for at få en god nats søvn (syv-ni timer) hver nat. Husk, at det er timerne før midnat, der er de sundeste. Og sidst, men ikke mindst: Hvordan med din livsstil – er den med eller mod dig på sundhedssiden? Gå dine prioriteringer efter i sømmene, så der bliver bedre plads til ting, der betyder noget for dig, og som giver dig glæde i tilværelsen.
 
JEG BLØDER KRAFTIGT I FORBINDELSE MED MENSTRUATION. HVAD BETYDER DET?
Det kan både skyldes et lavt progesteronniveau, PCOS og andre hormonale ubalancer. Så hvis det fortsætter – og kraftige blødninger ikke er noget, du almindeligvis har – bør du blive undersøgt af en læge. Kraftig blødning kan desuden medføre blodmangel og jernmangel. Kraftige blødninger kan ofte behandles med et progesteron-tilskud
suppleret med en justering af dine spise- og levevaner.
 
BETYDER UREGELMÆSSIGE BLØDNINGER, AT JEG ER VED AT VÆRE I OVERGANGSALDEREN?
Ikke nødvendigvis, men tal med en læge om det. Når en kvinde kommer i overgangsalderen – også kaldet menopause eller klimakteriet – begynder hun at producere mindre progesteron, hvilket gør, at blødningerne både kommer hyp-pigere, varer længere og måske også er kraftigere. Nogle kvinder oplever også korte blødninger eller pletblødninger i denne periode.
 
Vi skal anskue menstruation som noget, der er påvirket af kultur, fysiologi og følelser. Det er ikke bare en irriterende periode. Det er bevis på din frugtbarhed. Gener under din menstruation kan være et klart billede på ubalancer i din krop. Læs om PMS på www.sund-forskning.dk.

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz