Brandplanten i vindueskarmen
November 28, 2017

 

 

Selvfølgelig tænker vi på aloe vera planten – hvad ellers … Planten, der kan alt, lige fra behandling af brandsår til at udgøre et effektivt afføringsmiddel. Men den er kompleks, og anvendes dens egenskaber forkert, kan du få den modsatte virkning.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2017/januar 2018

 

Kommer du til Leipzig, så slå et smut forbi universitetet, og læs det 3000 år gamle ægyptiske skrift, som første gang beskriver aloe vera plan-tens alsidige egenskaber. Mange skriverier om plantens mangfoldige anvendelsesmuligheder er sidenhen kommet til, og dens gang igennem historien er fascinerende.

 

Tid til at grave dybt i den botaniske litteratur

500 forskellige arter findes der i aloefamilien, men bedst kendt er aloe vera. Den kaktuslignende plante er ud over at være ret så dekorativ også uhyre kompleks. Vil du bruge den til behandling, må du hellere kaste dig over den botaniske litteratur.

 

Aloe vera planten skal dissekeres korrekt for at opnå den ønskede behandling til en specifik lidelse.

 

Det klare guld

Taler vi hudlidelser, som eksempelvis eksem, skal guldet findes dybt inde i planten, nemlig den klare bladgel, som både virker reparerende og genopbyggende. Gelen er desuden bakteriehæmmende og antiinflammatorisk, og påfører du den direkte på det irriterede område, så vil du umiddelbart efter påsmøring mærke en lindring.

 

Forurenes den klare gel med den gule saft, som sidder lige under bladhuden, så nedsættes den gavnlige effekt, og du kan opleve hudirritation frem for lindring.

 

Go clean

Har du ikke tid til at dykke dybt ned i botanikken, kan du få glæde af plantens egenskaber uden at konsultere litteraturen. Lider du af eksem, så påsmør 98 % ren økologisk aloe vera, som du finder i Avivirs Aloe Vera Gel med jævne mellemrum, indtil irritationen er forsvundet. Den inde-holder desuden ingen parabener eller parfumer og kan derfor anvendes af alle fra barn til voksen. Og har du brug for hjælp til den virkelige tørre hud og/eller eksem, er Avivir Creme Extreme et vidunderligt blødgørende bekendtskab.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz