Bronkitis
July 20, 2011

bronkier_0

 

Bronkitis

Andre navne: Bronchitis

En almindelig forkølelse kan undertiden brede sig til de nedre luftveje og irritere slimhinderne, så de bliver røde, hævede og irriterede. Vejrtrækningen vil være præget af piben og raslen hver gang, du trækker vejret eller hoster. Der kan opstå feber, og det er vigtigt at kontakte lægen for at udelukke lungebetændelse, som eventuelt skal behandles med penicillin. En lungebetændelse, som ikke bliver behandlet, kan forårsage stor skade.

 

Kurforslag:

Kost: Spis efter din stofskiftetype, og udelad mælkeprodukter, så længe der er slim i bronkierne.

 

Vitaminer og mineraler: Spis et stærkt vitamin- og mineraltilskud. D-vitamin er særlig vigtig. Suppler med C-vitamin.

 

Fedtsyrer: Spis omega-3-fiskeolie for at mindske inflammationen.

 

Urter: Allium sativum (hvidløg), Zingiber officinale (ingefær), Echinacea purpurea rod (rod af rød solhat), Solidago virgaurea (gyldenris), Thymus vulgaris (timian) Glycyrrhiza glabra (lakridsrod) virker slimdrivende, men må ikke anvendes ved forhøjet blodtryk eller nyresygdomme.

 

Andet: Sørg for et godt indeklima uden dundyner, dunhovedpuder, tæpper og bamseland i soveværelset, så slimhinderne slipper for en masse støv, som udover at irritere slimhinderne og bronkierne, kan skabe intolerance og allergi over for støv og støvmider, så længe slimhinderne er belastet af bronkitis. Sørg for at sove højt med hovedet, så slimen bedre kan løsne sig i løbet af natten. Alle varme drikke kan lindre. Hyldebær saft indeholder stoffer, som modvirker virus. En urtete med hyldebær, kamille og ingefær vil løsne slimen og samtidig virke beroligende på luftvejene. Dampbade og ingefæromslag kan også hjælpe – se under Bihulebetændelse. Ingefæromslaget lægges på brystkassen.

 

Fakta

Kilde: Sundhedshåndbogen er skrevet af Pernille Lund og Marianne Palm. Begge er uddannet biopater og naturopather i biologisk medicin.

Bogen kan lånes på biblioteket eller købes i din lokale helsekostbutik eller hos boghandleren.

Store dele af bogens sygdomsregister med behandlingsforslag finder du her på www.sund-forskning.dk

Links

Læs mere om uddannelsen til biopat og naturopath ibm på www.biologisk-medicin.dk http://biologisk-medicin.dk

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz