Calendula officinalis
February 21, 2011

calendula_1

 

Calendula officinalis L.

Dansk navn: Morgenfrue
Engelsk navn: Marigold
Tysk navn: Ringelblume

Familie: Compositae
Droge: Blomster

 

Beskrivelse
Etårig plante, 30‑60 cm opret stængel med brede lancetformede blade og farvestrålende orange blomster. Morgenfrue er en populær haveplante.

 

Aktive indholdsstoffer
Blomsterblade indeholder 2-10 % triterpen saponiner (bl.a. aglykonerne oleanolic- og oleanoicsyre og saponinerne A til F), 2-4 % triterpene alkoholer, carotenoider (orange blomster), xanthophyll (gule blomster), æteriske olier, poly-acetyler, bitterstof, polysakkarider og mangan.(1)

 

Farmakologi
De æteriske olier og saponinerne hæmmer bakterie-, vira- og svampeinfektioner. Calendula officinalis stimulerer granulering, fremmer blodforsyningen og accelererer derved heling.

 

Egenskaber
Astringerende, desinficerende, inflammationshæmmende, krampeløsnende, helende,2 galdedrivende,3 nedsætter blodlipider. (1)

 

Indikationer

  • Infektioner: Calendula officinalis er virksom mod amøbe‑ og svampe infektioner (Trichomonas vaginalis, Candida albicans, specielt 90% alkohol), bakterier i mundhulen, øjnene, skeden og huden. Den desinficerer, stopper blødninger og heler sår og anvendes i behandlingen af hudafskrabninger, kroniske sårdannelser (skinnebenssår) og bylder. (2,3) Calendula officinalis udvundet i 25% alkohol er muligvis mere virksom mod virainfektioner end den traditionelle 90% alkohol ekstrakt. (3)
  • Inflammation: Calendula officinalis er også virksom mod inflammation og kan bruges til at hele bindehindekatar, inflammation i mundhulen, eksem, psoriasis og kløende hud. Drogen har også en vis almen inflammations-hæmmende effekt, specielt hvis der også findes hævede kirtler. Calendulacreme heler solskoldet hud og ødelagte kapillærer. (2, 3) Anvendes indvortes og udvortes mod filipenser. (1)
  • Mavetarmkanalen: Bitterstoffet stimulerer fordøjelsen ved at forøge strømmen af galdespyt. (3) Calendula officinalis bakteriehæmmende, antiinflammatoriske og helende egenskaber anvendes i behandlingen af mavesår og andre sår i mavetarmkanalen. (1)
  • Forhøjet blodlipider: Calendula officinalis sænker kolesterol og triglycerider i blodet.

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 1‑4 g tre gange daglig. (2) Ekstrakt (1:2) i 25% alkohol: 10-20 ml ugentlig. (4) Ekstrakt (1:2) i 90% alkohol: 10-20 ml ugentlig. (4) Tinktur (1:5) i 90% alkohol: 25-50 ml ugentlig. (4) Anbefalet tinktur dosering: 25-100 ml ugentlig.

 

Kombinationsforslag
Kan blandes med Commiphora mol-mol, og Hypericum perforatum mod udvortes behandling af infektioner og indvortes med Chamomilla recutita mod infektion og inflammation i mavetarmkanalen. Calendula officinalis 90% kan blandes med Citrusfrø ekstrakt i behandling af svamp.

 

Referencer
1. Burgess, N., Modern Phytotherapist, Vol. 1, No. 3, 1995, s. 9-11 2. Mills, S., The Essential Book of Herbal Medicine, Middlesex, England: Penguin Arkana, (1993) 3. Zeylstra, H. H., kursusnoter 4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz