Meta-analyse bekræfter: Chrom hjælper folk med type 2 diabetes
April 5, 2017

 

Bedre blodsukkerkontrol er en af de målbare fordele, som type-2 diabetikere kan opnå ved at tage til-skud af organisk chromgær, viser en ny meta-analyse udført af spanske forskere.

Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april 2017

 

Type-2 diabetes spreder sig som en steppebrand i den vestlige verden, og det skyldes hovedsageligt vores kost og livstil med for meget fedt og sukker og for lidt fysisk aktivitet. Man kan i sagens natur gøre meget for at forbedre sin situation ved at spise og leve sundere, men nu har en gruppe spanske forskere påvist, at tilskud af chrom også har en positiv effekt på blodsukkerreguleringen hos type-2 diabetikere.

 

Organisk chromgær
Forskerne udvalgte omhyggeligt 13 kvalificerede videnskabelige undersøgelser og analyserede dem systematisk. Den mængde organisk chromgær, som blev anvendt i disse undersøgelser, lå på imellem 42 og 1.000 mikrogram dagligt, og varigheden af chrom-supplementeringen var en til fire måneder.

 

Sænker blodsukker
Efter gennemgang af datamaterialet kunne forskerne konstatere, at chrom-tilskud havde en signifikant (positiv) ind-virkning på både blodsukkertal og total-kolesterolniveau. Deres forskning er offentliggjort i det spanske lægetidsskrift Nutrición Hospitalaria i 2016.

 

Dansk chrom-præparat
Det er ikke første gang, at forskere har påvist en positiv effekt af chromgær hos diabetikere. I 2006 udførte tjekkiske forskere et randomiseret, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret forsøg, hvor de gav type-2 diabetikere 400 mikrogram organisk chromgær dagligt (det danske præparat Bio-Chrom) eller tilsvarende placebo. Her fandt de, at chromtilskud-det forbedrede insulinfølsomheden og blodsukkertallet samtidig med at have en positiv indvirkning på oxidativ stress, som opstår i forbindelse med diabetes. Forsøget blev publiceret i Biological Trace Element Research. Et lignende forsøg med Bio-Chrom og type-2 diabetikere blev offentliggjort i samme tidsskrift i 2013. Her fandt forskerne ligeledes en positiv indvirkning af organisk chromgær på blandt andet insulinfølsomhed og blodsukkertal.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz