D-vitamintilskud øger alvorligt syges overlevelse
May 27, 2013

blos

 

Tilskud af D-vitamin kunne medvirke til at øge overlevelsesprocenten for kritisk syge patienter på hospitalers intensivafdelinger, foreslår israelske forskere i et videnskabeligt tidsskrift.

D-vitamin spiller en afgørende rolle for mange af de mekanismer der holder kroppen i balance. I en ny undersøgelse vurderede forskerne sammenhængen mellem niveauet af cirkulerende vitamin D i kroppen og dødelighed hos kritisk syge patienter.

Undersøgelsen foregik over en periode på 6 måneder og talte 130 voksne patienter med behov for respirator som var blevet overført til en intensiv-afdeling på et universitetshospital i Tel Aviv.

Patienterne blev inddelt i to grupper baseret på blodets D-vitaminindhold. Det vil sige de, der havde værdier over eller under 20 ng/ml, som er den grænseværdi Institute of Medicine (IOM) har defineret. Den gennemsnitlige vitamin D-koncentration hos de 130 patienter var 14,04 ± 6,9 ng / ml. I alt havde 107 patienter dvs. (82%) D-vitaminmangel.

Tallene for overlevelse viste, at patienterne med tilstrækkeligt D-vitamin overlevede gennemsnitlig 24,2 dage, mens de med D-vitaminmangel kun overlevede gennemsnitlig 15,3 dage. Det gav altså 8,9 dages længere overlevelse af have mindst  20 ng/ml D-vitamin i blodet.

I vestlige lande samt i Israel vurderes det, at 70-80% af befolkningen enten har et lavt D-vitaminindhold eller lider af decideret D-vitaminmangel. Denne undersøgelse bekræfter en tidligere undersøgelse af akut indlagte, kritisk syge patienter, hvor der hos 17% af disse var så lidt D-vitamin i kroppen, at lægerne ikke kunne måle det (2).

Data fra den seneste halve snes år har afsløret sammenhænge mellem lavt D-vitamin i kroppen og visse typer kræft, immun-fejlfunktion, sukkersyge, hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk og metabolisk syndrom. Sandsynligvis er risikoen for blodforgiftning også forhøjet ved for lavt D-vitamin.

Forskerne slutter ikke uventet med at anbefale, at man vurderer virkningerne af D-vitamin-tilskud til kritisk syge patienter.

 

Refs.

  1. Arnson Y, et al. Vitamin D deficiency is associated with poor poucomes and increased mortality in severely ill patients. QJM 2012. E-Pub ahead of print.
  2. Lee P, et al. Vitamin D Deficiency in Critically Ill Patients . N Engl J Med 2009; 360:1912-14

 

1. maj 2012

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz