De løse tænders sygdom – findes der en naturlig kur ?
September 4, 2017
 
 
 
 
Tanken om at miste ens tænder kan få de fleste til at gyse, og statistikken viser skam, at de fleste af os før eller senere rammes af paradentose, som sygdommen kaldes. Men der er interessant forskning, der peger på, at mangel på stoffet coenzym Q10 kan være en del af forklaringen, og det findes der en løsning på.
 
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – forår 2014
 
 
 
Tanken om blod i håndvasken og ikke længere at kunne bide ind i et æble på grund af løse tænder kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste af os. Sandheden er dog, at med alderen øges vores risiko for at blive ramt af parodontose – eller de løse tænders sygdom, som
det hedder i folkemunde – og før eller senere bliver vi alle ofre for det i større eller mindre grad. Vi kan gøre meget for at forebygge problemet
ved at være grundige med mundhygiejnen, ved ikke at ryge og ved i det hele taget at spise og leve sundt, men nu har videnskaben fået øjnene op for en helt ny idé, som slet ikke ser ud til at være så tosset endda.
 
 
Modvirker blødning
 
Forskning peger nemlig på, at mangel på det vitamin-beslægtede stof, coenzym Q10, som alle celler i kroppen behøver for at lave energi, kan
svække tandkødet og dets naturlige helingsprocesser. Det danske præparat Bio-Qinon Q10, som udviklet med henblik på at forebygge og behandle Q10-mangel, kan måske komme til at spille en fremtidig rolle i den forbindelse. Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er tale om
hard evidence, har man i adskillige mindre undersøgelser observeret, at regelmæssig indtagelse af coenzym Q10 mindsker blødningen fra
tandkødet og fremmer de helingsprocesser, som kan give tandkødet sin sunde, lyserøde farve tilbage.
 
 
Kendt i mange år

Allerede så langt tilbage som i 1975 observerede en gruppe forskere, hvordan Q10-behandling forbedrede tilstanden hos en lille gruppe
paradentose-patienter. Dybden af deres tandkødslommer blev mindre, hvilket var helt uventet, da alle patienter klinisk set var egnede til
kirurgisk indgreb. Efter kun en uge var helingen så komplet, at forskerne havde svært ved at finde de steder, hvor de havde taget
tandkødsbiopsierne.
 
Forskergruppen, som iøvrigt omfattede den nu afdøde professor Karl Folkers, der anses for en af verdens mest fremtrædende Q10-eksperter, anbefalede alene på baggrund af deres resultater, at Q10 skulle indgå som en del af behandlingen mod parodontose.
 
 
Energi til tandkødet

Meget tyder på, at de kliniske forbedringer, som opstår efter indtagelse af Q10, skyldes den forbedrede energiomsætning i tandkødets celler. Tandkødet får derved styrket sin evne til at hele sig selv. Akkurat ligesom hudceller, muskelceller og hjerteceller er afhængige af en tilstrækkelig energiomsætning for at kunne fungere optimalt, er dette også tilfældet med tandkødsceller.
 
 
Bremser skadevirkningen
 
Samtidig har Q10 en vigtig rolle som antioxidant. Dette spiller ligeledes en rolle, eftersom de inflammatoriske processer, der opstår i tandkødet, udvikler en særlig aggressiv form for frie radikaler, eksempelvis hydroxylradikaler og hydrogen peroxid, som har en kraftig vævsødelæggende virkning. Ved at neutralisere disse kan Q10 bremse den nedbrydning af det raske tandkøds- og knoglevæv, som ellers er årsag til, at tænderne mister deres rodfæste.
 
 
Tandkødsbetændelse og blodprop i hjertet – er der en sammenhæng?
 
Mundhulen er indgangen til resten af kroppen, og det viser sig faktisk også, at personer med tandkødsbetændelse har en højere risiko for
blodprop i hjertet, siger Academy of General Dentistry (AGD), som er en sammenslutning af næsten 40.000 amerikanske tandlæger. Nogle
eksperter mener, at tandkødsbetændelse øger risikoen for hjertesygdom, fordi bakterier fra det betændte tandkød kan løsrive sig og vandre via blodet til hjertet, hvor de kan hæfte sig til blodkar og øge dannelsen af blodpropper. Der har også været teorier fremme om, at den inflam-mation, som tandkødsbetændelse er skyld i, øger risikoen for blodpropper.
 
 
Det er ligeledes værd at hæfte sig ved at:
  • Vævsprøver taget fra betændt tandkød viser lavere indhold af coenzym Q10 i cellerne end i normalt, sundt tandkød
  • Vævsprøver fra hjertemuskelvæv hos personer med kronisk hjertesvigt indeholder mindre Q10 end vævsprøver fra folk med raske hjerter.
 
 
Interesse for Q10 blandt læger
 
Selvom coenzym Q10 på nuværende tidspunkt ikke er en etableret del af den konventionelle behandling mod paradentose, er der flere og flere tandlæger, som får øjnene op for stoffet som et nyttigt supplement til grundig tandbørstning, regelmæssig anvendelse af tandtråd/tandstikker og kirurgiske indgreb i de tilfælde, hvor det er påkrævet.
 
 
Også ved hjertelidelser
 
Inden for hjerteforskningen har Q10 imidlertid opnået status af et seriøst supplement til blandt andet behandling af kronisk hjertesvigt. Her har det dansk-producerede præparat Bio-Qinon Q10 lagt sig i spidsen på grund af sin dokumenterede optagelighed og kvalitet. Præparatet er anvendt i to relativt nye skandinaviske undersøgelser, og den internationale Coenzyme Q10-organisation (ICOA-International Coenzyme Q10 Association) har officielt udpeget BioQinon Q10 som referencepræparat, hvilket vil sige, at det danner standard for al international forsk-ning.
 
 

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz