Det at blive ældre er en del af livet
January 19, 2016

 

shutterstock_160164149

 

Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning i februar 2013

 

Det at blive ældre er en del af livet – vi kan ikke undgå det, og vi bryder os heller ikke om alternativet. På den anden side vil vi gerne leve længe og helst uden alt for mange skavanker – ældes med ynde – så at sige, men til det formål har vi brug for en bedre forståelse for, hvilke mekanismer der spiller ind, og hvad de betyder for os.

 

Man kan – lidt groft – dele folk op i tre grupper

  1. Normal aldring hos mennesker med sunde gener, som er aktive, nyder deres liv og anvender mad og alkohol i moderate mængder
  2. Accelereret aldring hos mennesker, der har alvorlige genetiske ubalancer, en meget stressende livsstil eller som er tilbøjelige til en masse udskejelser
  3. Forsinket aldring hos mennesker, der er sig bevidst om alderens mekanismer og forstår behovet for at støtte deres krop med viden, dømmekraft og den rigtige pleje

 

Der er to mekanismer i stofskiftet, som også er involveret i aldring, der konstant er i funktion i vores krop: anabolisme og katabolisme. Anabolisme er en opbyggende, genoprettende, helende afbalancerende proces, mens katabolisme er nedbrydende, degenererende og stressende.

 

Nøglen til en god alderdom ligger i at fremme de opbyggende, vedligeholdende processer mere effektivt og modvirke ødelæggelse og nedbrydning af vævet. Kroppen har en naturlig evne til at afbalancere intern og ekstern stress – den såkaldte homøostase eller ligevægt. Når kroppen er ude af balance, eller i hvad der kaldes negativ homøostase, kan de anabole og katabole systemer ikke fungere ordentligt, hvilket fører til træthed, depression, søvnløshed, angst, vægtubalance og manglende sexlyst.

 

Visse urter med fællesbetegnelsen adaptogener er særligt nyttige i at genskabe og opretholde en positiv homøostase. Dette skyldes deres evne til at hjælpe os med at tilpasse sig forandringer, blandt andet de udfordringer, der er forbundet med aldring. Mange mennesker, der følger de traditionelle healing systemer (for eksempel kinesiske, tibetanske eller ayurvediske) har indarbejdet disse urter i deres livsstil og måske endda deres madlavning. Lad os først undersøge, hvad der øger katabolismen og så se på den enestående rolle, som adaptogener kan spille i at bremse aldringsprocessen.

 

Hvilke faktorer øger katabolisme?

Livsstilsfaktorer: Kronisk stress, tab af søvn, dårlig ernæring, manglende motion, usunde relationer, overdrevent belastende arbejdsmiljø Misbrug: Overdreven brug af sukker, koffein, alkohol, stoffer, rygning, perfektionisme, hævngerrighed, følelse af at være et offer, overdreven udholdenhed motion og fysiske eller psykiske traumer Lægelig behandling: Visse typer medicin, kirurgi, strålebehandling og kemoterapi

 

Øget katabolisme som følge af disse faktorer kan føre til mange sundhedsproblemer, herunder hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kroniske lungesygdomme, gigt, autoimmune sygdomme, neurodegenerative og neuromuskulære sygdomme, kræft og meget mere.

 

Men adaptogener kan hjælpe. Disse urter, der virkelig kan ”multi-taske”, kan bane vejen til at genoprette sundhed og vitalitet naturligt. De er ugiftige og har ingen bivirkninger, selv ved langvarigbrug. Mere specifikt kan de:

  • Hæmme stress og aldring
  • Forbedre kroppens modstandskraft over for stressfaktorer
  • Virke som kraftige antioxidanter
  • Mediere det inflammatoriske respons
  • Virke som tovholder i den endokrine balance

 

Der findes mange forskellige adaptogener, men nogle af de mest kendte urter, der anvendes til at beskytte kroppen mod degeneration og aldring, falder i følgende tre kategorier:

 

Overordnet regulering af kroppens kontrolsystemer:

Disse urter er kendt for at have en generel effekt på kroppen og forhindre aldring: Panax ginseng, sibirisk ginseng (eleuthero), Rhodiola (rosenrod), ashwagandha og Hellig basilikum. (bemærk at nogle af disse urter ikke lovligtkan forhandles i Danmark)

 

Regulering af cellerne og immunsystemet:

Disse urter anvendes specielt til at støtte immunsystemet og forhindre degenerative sygdomme. De omfatter gurkemeje, grøn te, rosmarin, vindruekerne (proanthocyanidin), drueskind (resveratrol) og ingefær.

 

Specifikke regulatorer: 

Disse urter er rettet mod specifikke emner og omfatter lakrids og Schizandra (for energi og søvn), Gøtu Kola (for bindevæv), ginkgo biloba (for cirkulation) og gelée royale (for mental årvågenhed). Hvordan vælger jeg, hvilke urter jeg har størst gavn af? Der er et par måder at få hjælp til at vælge, hvilke adaptogener der er bedst for dig. En måde er at få en omfattende sundhedsmæssig vurdering af en læge, der er velbevandret i integreret medicin og ernæring. Da de ikke ligefrem hænger på træerne herhjemme, kan en bredt uddannet alternativ behandler anbefales i stedet. En anden måde er at identificere dine genetiske tendenser ved at se på, hvordan dine forældre, bedsteforældre, tanter, onkler eller søskende har oplevet det at blive ældre.

 

Fokuser på de mest oplagte risikofaktorer

Det er altid en god idé at fremme sundheden ud fra det dobbelte synspunkt at

  • bygge et solidt fundament ved hjælp af nogle af de generelt virkende adaptogener og derefter
  • forsøge at forebygge specifikke helsegener med de mere specifikke urter.

 

Et godt råd

Det er aldrig en god idé at kombinere naturlægemidler og traditionelle lægemidler uden at undersøge de potentielle risici ved interaktion mellem visse lægemidler og urter. En dygtig behandler kan hjælpe dig med at finde disse oplysninger.

 

Hvad er adaptogener?

Hvis du spekulerer på, hvad adaptogener er, er svaret enkelt: de kan hjælpe dig med at håndtere stress, angst, depression og træthed, der for mange er en uadskillelig del af livet. Dr. Israel Brekhman, en russisk forsker og videnskabsmand, var overbevist om at en høj grad af stress, angst og træthed kan blive så uoverskuelig, at det nærmest helt overtager et menneskes liv. Han ønskede derfor at finde en naturlig løsning, som kunne bringe balancen tilbage livet. I 1950’erne rejste Dr. Israel Brekhman til fjerne vildmarker og bjergrige områder i det østlige Rusland, hvor han fandt et sortiment af vilde, næsten ukendte planter – adaptogener. Der findes en bred vifte af adaptogener, og de kan findes mange andre steder: Japan, Kina, Alperne og de nordiske vildmarker, Rocky Mountains og tilsvarende, uberørte steder. Her er en liste over de adaptogener, der bruges mest i Danmark: Schizandra Rosenrod Glycyrrhiza (lakrids) Grøn te Ginseng

 

Du spørger måske: “Hvad kan adaptogener gøre for mig?”

Disse urter regulerer grundlæggende vores stofskifte og hjælper kroppen i balance igen. Det kan have betydning for sygdomme som diabetes, sårdannelser samt immunsystemet, hjerte-karsygdomme, lunger, nyrer, stofskifte og andre kroniske helbredsproblemer. Adaptogener har været anvendt til at forbedre folks sundhed i århundreder. De er ugiftige for mennesker og bidrager til at øge en persons modstandskraft og bringer balancen tilbage til krop og sind.

 

Adaptogener giver øget energi

Den grundlæggende effekt af planter som Schizandra og Rosenrod er, at de hjælper den enkelte celle i vores krop med at producere energi, så den kan udføre sin opgave bedst muligt. Det forklarer, at adaptogener kan have så mange forskellige effekter uden af den grund at blive kaldt ”mirakelmidler”. Det skal forstås på den måde, at hvis øjets celler fungerer bedre, så forbedres synet, og tilsvarende bliver muskulaturen bedre, hvis de enkelte muskelceller fungerer bedre. Denne effekt kaldes også ”uspecifik” anti-stress effekt, fordi den ikke er begrænset til særlige organer eller sygdomstilstande. Stress blokerer energien, og når adaptogenerne modvirker de forskellige stressende faktorer i vores hverdag, bliver resultatet også en følelse af mere energi og overskud. Brugen af adaptogener har derfor i mange år været det oplagte, første skridt til at dæmpe stress og give den ekstra energi, der skal til for at få taget fat på de forandringer, der ofte skal til for på længere sigt at hindre stressfaktorer i at styre tilværelsen.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz