Det gode danske klassiske køkken fra en svunden tid

aeg
 
 
Det gode klassiske køkken fik i en årrække skældud for ikke ligefrem at strutte af sundhed. Nu kigger man alligevel mere og mere tilbage til de gode gamle dage.
 
 
Af Annette Poulsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – april/maj 2016
 
 
Skal kroppen kunne optage næringsstofferne fra kosten, skal det være fra rigtig mad og ikke alt det, der er kunstigt fremstillet. Og det kan kun give god mening at indtage mere af de rene råvarer end af alt det, der oversvømmer markedet med alt for forarbejdet mad.
 
 
Gode råvarer hos smørrebrødsjomfruen
Vi elsker selv at gå ud og spise god mad og vælger altid efter køkkener, vi ved, der bruger gode råvarer. Et sådan sted er hos Helle i Tivolihallerne, hvor man hver gang lige netop får det. Ingen dikkedarer, bare god mad, som er lavet fra bunden, og hvor der er kælet for kvalitet og smagen. Netop derfor er stedet også nævnt i flere bøger som ”1001 restaurants, you must experience before you die” sammen med Geranium, kødbyens fiskebar og Noma og ”Frokost i byen”, som omhandler alle de gode frokost restauranter i København.
 
Helle har haft Tivolihallen siden 2002 og var lige den smørrebrødsjomfru, der skulle til, for at kvalitetsniveauet blev skruet helt til tops. Med sine mange år i branchen og sin ukuelige tro på friskhed fik hun vendt skuden for denne gamle restaurant, som har eksisteret siden 1912. Hun fik ikke bare stedet på bestsellerlister, men hun fik banket frokost til-bage på spisekortet og har hele året altid fulde huse. Det er bare sådan et sted, man kommer igen, når man først har været på besøg en gang. Lige når man træder ind i de super autentiske stuer, føler man sig helt hjemme, og Helles eget fantastiske gode humør, som smitter af på al hendes personale, gør, at man ikke kan andet end at føle sig velkommen.
Helle har været så sød at dele en af sine opskrifter med os.
 
 
 
Opskrift på en flot og hurtig æggemad
 
  • Har du kogte kartofler eller rodfrugter fra dagen i forvejen, hakkes de i tern.

 

  • Æggestand: æg piskes sammen og puttes på en tør pande (eller med lidt olie). Krydres med gurkemeje, salt og peber. Kartoflerne kommer i og vendes med æggene.

 

  • På et stykke groft rugbrød eller stenalderbrød lægger du den let afkølede æggestand.

 

  • Pynt med brøndkarse, spirer, purløg og bagte cherrytomater.
 
Bon appetit
 
 
Sund-forskning tager landet rundt sammen med kokken og biopaten
Vi kigger kroerne, cafeerne og restauranterne over skulderen, når de braser, koger og sylter i de danske køkkener. På vejen falder vi nok over både en stenaldermenu, et par raw food-cafeer og de gode klassiske retter. Med andre ord vil vi finde køkkenbordet med de mest velsmagende og sunde retter.
 
Vi har tidligere besøgt:
  • Thulstrup Kro i Østjylland (se sund-forskning februar-marts 2016)
 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *