Svimmelhed og transportsyge
November 28, 2016
homoopati-2
 
Det sker ofte, at jeg får klienter, der lider af svimmelhed. Vertigo, som det hedder på latin, oplever næsten alle menne-sker på et tidspunkt. Overordnet er der fire typer af svimmelhed: Almindelig svimmelhed (vertigo), der er kendetegnet ved en roterende, synkende eller svajende fornemmelse, dernæst ørhed, besvimelsesfornemmelse og manglende balance. Det er tre til fire gange oftere, at kvinder bliver ramt af svimmelhed.
Af Thomas Kjærsgaard
Artiklen blev bragt i //mig// april-maj 2016
 
Der er mange årsager til svimmelhed
Almindelig svimmelhed skyldes oftest en ubalance i det indre øre. En ofte hørt årsag er virus på balancenerven. Der er dog oftest ikke tale om en virus, men mere om en ophobning af affaldsstoffer, partikler eller stendannelser i det indre øre. Der udover kan kredsløbsforstyrrelser give tegn på svimmelhed. Alvorligere sygdomme som Ménières, skader på
lillehjernen, tumorer, sklerose, traumer og infektion er alle også mulige årsager. Men i langt de fleste tilfælde er det slet ikke så alvorligt.
 
Hos ældre kan et svækket centralnervesystem være årsagen pga. sammenfald med andre faktorer som forhøjet blod-tryk, åreforkalkning og sukkersyge. Andre kan blive svimle af medicin, alkohol og stoffer.
 
Korrekt gangart, kropsholdning og visuel fokus under bevægelse af hovedet er alle afhængige af en total fornemmelse af balance. Et eventuelt tab af denne information kan give en følelse af ubalance og svimmelhed.
 
Akut mellemørebetændelse, stress, sult, kvalme eller opkastning er mindre alvorlige årsager til svimmelhed.
Omkring 21 til 35 % af patienter med migræne og hovedpine med kvalme, opkastning og overfølsomhed over for lys og lyde lider af vertigo.
 
Hvordan skal du tackle din svimmelhed?
Behandlingen er oftest af den underliggende årsag. Det kan være at undgå det, som udløser migræne, og dermed svimmelhed (fx radiatorvarme, rødvin, chokolade og ost). Behandling af forhøjet blodtryk, hormoner, manuelle teknikker, kirurgiske indgreb, livsstilsændring etc.
 
Der findes ingen, jf. Netdoktor, direkte medicin, der kan af hjælpe forløbet. De få symptommidler, man anvender, som kvalmemidler, antihistamin etc., giver træthed og andet ubehag, dvs. almindelig lægeordineret medicin. Inden for homøopatien er der en række dokumenterede produkter med god effekt til lige fra akut svimmelhed til kroniske forløb som Ménières.
 
I de senere år bruges naturmedicin og homøopatiske lægemidler oftere i behandlingen af svimmelhed.
 
Overbevisende studie
Det bedst dokumenterede produkt mod svimmelhed er Vertigoheel. Det fås som tabletter, dråber og drikkeampuller. I Tyskland er dets officielle anvendelse: ”Mod svimmelhed og til forbedring af mikrocirkulationen”.Mikrocirkulationen er primært blodets kredsløb til hjernen. Det kan skride sammen pga. alder og ved mekaniske/fysiske hændelser. Når hjernen og balancecentret ikke får blod nok, er det højst sandsynligt, at man også vil opleve svimmelhed.
 
Der er blevet lavet mange studier på Vertigoheel. Bl.a. er det testet i forhold til Ginkgo med bedre resultater, samt et meget interessant filmet studie, hvor man via en mikroskopsonde med et højhastighedskamera filmede de meget små blodkars cirkulation på specielt definerede steder. Resultaterne var enestående. Efter 12 ugers behandling sås tydeligt en forbedring af blodgennemstrømningen.
 
Studiets udførelse
Undersøgelsen blev udført på to grupper af patienter med diagnosticeret svimmelhed. Den ene gruppe fik Vertigoheel og den anden ”snydemedicin” – placebo. Man scannede for blodgennemstrømning på samme punkt, fire gange i løbet af en periode på 12 uger.
 
Resultatet var, at der blev målt en markant øget gennemstrømning af blodceller for Vertigoheel-gruppen. Det gjaldt både for de røde og de hvide blodlegemer samt den samlede mængde blod og ilt, samtidig med ingen eller forværring i placebogruppen. Alle i Vertigoheel-gruppen kunne også tåle kuren uden bivirkninger.
 
Det vil sige, at Vertigoheel forøgede tilførslen af ilt og næringsstoffer til cellerne og medvirkede til at ændre stofskiftet, så svimmelhed blev reduceret og kredsløbet til hjernen blev bedre.
 
Så er du svimmel?
Det kræver naturligvis en god udredning med hensyn til, hvad årsagen til svimmelheden er . Men når det er på plads, anvender jeg næsten altid Vertigoheel. Gerne i de 12 uger som studiet foreslår. Det giver også andre positive virkninger ud over mindre svimmelhed. Det kan være en bedre koncentrationsevne, hukommelse og humør. Specielt hos ældre, men yngre har også god effekt af mere ”luft” til hjernen.
Derudover bruger jeg også Vomitusheel, hvis man også oplever kvalme i forbindelse med svimmelheden
Hvis svimmelheden har relation til skulder/nakkeproblemer, bruger jeg ofte Discus compositum
Lymphomyosot kan også bruges som langtidsterapi specielt ved Ménières sygdom
Derudover bør man se på kosten/nydelsesmidler, spisehyppighed, arbejdsstillinger, sygdomshistorie, sportslig udfoldelse og andet, der kan have indflydelse på svimmelhed.


Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz