Du kan gøre noget godt for dine led
July 15, 2015

Skærmbillede 2015-07-15 kl. 19.24.25

 

Af Kristine Bindslev – bragt i sund-forskning – forår, 2015

 

I et stort forsøg på tværs af landegrænser har forskere set, at de naturlige stoffer glukosamin og chondroitin virker lige så godt som syntetisk, smertestillende medicin. Deltagerne reducerede deres ledsmerter med 50 % og øgede bevægeligheden med 47 %.

 

Kosttilskud med byggesten til leddene, såsom glukosamin og chondroitin, har ført en omskiftelig tilværelse de sidste 10 år. Glukosamin er gået fra en status næsten som mirakelmiddel som registreret lægemiddel og med tilskud fra det offentlige til tvivl om effekten og frafald af tilskud. Men hvad siger forskningen? Er der grund til optimisme, og kan man anbefale en bestemt kombination til at vedligeholde en god ledfunktion højt op i årene. Ja, det viser ny undersøgelse, som ganske sigende hedder ”Moves”.

 

Mirakler er forbeholdt Gud

At udråbe noget som et mirakelmiddel er nok aldrig hensigtsmæssigt. Og der er ingen tvivl om, at de første forventninger til at anvende byggesten som bruskvævet består af i forvejen som tilskud var tårnhøje. Og i dag tager mange tusinde danskere med slidgigt håndkøbspræparatet glukosamin, og meget tyder da også på, at det er et godt og naturligt middel mod smerter og stivhed ved let til moderat slidgigt, især i knæ og hofter. Bivirkningerne er få, og præparatet er billigt. Forskning viser, at det kan mindske smerter og forbedre bevægeligheden. Dertil kommer, at det sandsynligvis også bremser nogle af de ødelæggende processer i de gigtramte led. En evne, som almindelig gigtmedicin ikke kan. Det nye er, at de gode egenskaber ved glukosamin kan have en langt bedre effekt, når man kombinerer det med chondroitin.

 

Tal

Slidgigt er meget udbredt hos den aldrende befolkning og en væsentlig årsag til lægebesøg og udgifter både for det offentlige og den enkelte. Over 200.000 danskere søger lægehjælp mod slidgigt hvert år. For samfundet er der tale om en af de absolut dyreste sygdomme: Omkring fem milliarder kroner om året koster den.

 

Hvad er glukosamin og chondroitin?

Glukosamin er et stof, der kan fremstilles af fx rejeskaller, og som også indgår i menneskets organisme – især i de komplekse stoffer, der udgør brusk, bindevæv, sener og slimhinder.

 

Glukosamin fås i form af glukosaminsulfat, der – som navnet antyder – også indeholder svovl, der naturligt indgår i bruskvævet.

 

Chondroitinsulfat er et lidt mere sammensat stof, som på samme måde indgår i brusk- og bindevæv.  Det udvindes af animalsk brusk – sammensætningen af brusk hos forskellige dyrearter er stort set ens og ligner menneskers.

 

Alder versus sygdom

Der er mange forandringer i vores krop, som følger med det at blive ældre. Mange af dem var vi helst foruden, alligevel siger vi ofte ”alder er ingen sygdom”. Er gråt hår en sygdom? Er langsynethed en sygdom? Er tynde knogler og gradvis afkalkning en sygdom? Hvad når brusken i leddene tyndes ud?

 

Måske er grænsen, når en læge stiller en diagnose og udskriver noget medicin?

 

På den anden side, hvis man kan klare sig med tilskud af naturlige stoffer og have det godt – er man så syg?

 

Mange ønsker i dag at tage hånd om egen helse så længe som muligt – fx kan ledproblemer udskydes gennem tilskud af en række naturstoffer.

 

Nyt studie med klar effekt

Til at illustrere effekten af at kombinere de to stoffer kan man meget passende tage nogle helt dugfriske resultater, hvor kombinationen af glukosamin og chondroitin blev holdt op mod det smertestillende middel Celecoxib, en såkaldt Cox-2-hæmmer, der er en nær slægtning til det, de fleste kender som “gigtmedicin”.

 

Forfatterne ønskede ikke at sammenligne med placebo, for som de siger: “Det er uetisk, når man har et stof, der virker”. Umiddelbart lyder det jo sympatisk, men Celecoxib er udelukkende symptomdæmpende og har ingen positiv effekt på ledbrusken eller udviklingen af ledfunktionen – snarere tværtimod. På den anden side er de smertestillende lægemidler, hvad læger har at tilbyde patienterne.

 

MOVES – et studie, der flytter noget![1]

Den nye undersøgelse har den korte titel “Moves” og er foretaget i flere lande i Europa: Frankrig, Tyskland, Polen og Spanien og omfatter 606 personer med slidgigt. Da der er tale om en fremadskridende sygdom, har man valgt deltagere, som har en tydelig forsnævring af ledspalten (dvs. at de har tabt brusk) og desuden har de udvækster eller fortykkelser på leddene, man kalder “osteofytter”.

 

Der er altså tale om mennesker, som er påvirket i betragtelig grad med nedsat dagligdags aktivitet, smerter og med både sociale og økonomiske byrder som følge af tilstanden.

 

Resultatet af studiet, der strakte sig over 6 måneder, er, at ved slutningen af de 6 måneder havde deltagerne i begge grupper fået en 50 % nedsættelse i forekomsten af smerter og en øget grad af bevægelighed med ca. 47 % samt bedre mulighed for at varetage dagligdags aktiviteter.

 

 

En langsom, men skånsom starter

En vigtigt lære af “Moves” er, at de naturlige stoffer glukosamin og chondroitin virker lige så godt som syntetisk, smertestillende medicin. Der er anvendt en forholdsvis høj dosis, men man kan tilpasse dosis efter den effekt, der erfares.

 

En anden lære er, at man skal være tålmodig. For selv om effekten starter inden for en måneds tid, så er den langsommere indsættende for naturstofferne, så der går flere måneder, før de har “indhentet” lægemidlet.

 

Celecoxib bør ikke anvendes af personer med kredsløbssygdom, og da vi befinder os i den ældre del af befolkningen, hvor mange har begyndende åreforkalkning mv., er det en stor fordel, at glukosamin og chondroitin uden problemer kan anvendes af denne gruppe.

 

Bred og længerevarende effekt

Celecoxib virker meget snævert på dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, signalstoffer, der påvirker opfattelsen af smerte.

 

Både glukosamin og chondroitin har også en antiinflammatorisk virkning, men derudover en mere bredspektret virkning på flere faktorer. Fx hæmmer de dannelsen af de enzymer, der kan være med til at nedbryde bruskvævet, og som normalt er til stede i forhøjede niveauer hos personer med slidgigt. De hæmmer prostaglandin E2, som kan medvirke til hævelser i leddene. Begge stimulerer dannelsen af hyaluronsyre, der virker som smøremiddel i leddene. Chondroitin stimulerer dannelsen af kollagen, der indgår i bruskvævet, og glukosamin hæmmer dannelsen af prostaglandiner. Tilsammen får man altså en meget bredere effekt og sandsynligvis en længerevarende, positiv effekt på bevarelsen af brusktykkelsen i leddene.

 

Hvor får man fat i stofferne?

Glukosamin forhandles i Danmark som et lægemiddel. Det gør det, fordi Sundhedsstyrelsen har besluttet, at glukosamin ikke kan omsættes i kroppen, og at det udelukkende har en farmakologisk effekt. Forskningen peger dog i andre retninger, og mange mennesker med slidgigt oplever, at glukosamin hjælper på deres smerter og andre slidgigt relaterede symptomer.

 

Chondroitin findes tilgængeligt i produkter med forskellige typer specialbehandlet brusk (enzymatisk hydrolyseret).  Da alle typer brusk indeholder chondroitin, kan man anvende brusk fra fisk, kylling, okse eller andre dyr med samme resultat.

 

Ny Cochrane-rapport støtter chondroitin

Et problem med stoffer, der er længe om at virke, er, at mange kliniske studier har et design, som ikke tager hensyn til tidshorisonten og derfor misser en reel effekt og konkluderer fejlagtigt, at der ingen effekt er. Det har måske været skæbnen for glukosamin og chondroitin gennem en årrække. Mange undersøgelser er publiceret, men det har været vanskeligt at få klare konklusioner. Desuden har resultaterne nogle gange været modstridende.

 

Som en hjælp til at gennemskue disse mange forskellige resultater har forskere flere forskellige redskaber, hvoraf det mest anerkendte er “meta-analysen”, som samler, hvad der er, og uddrager den mest troværdige konklusion. 

 

Cochrane biblioteket (www.cochrane.dk) gør lige netop dette og har netop offentliggjort en rapport om chondroitin og slidgigt. 

 

Man fandt et antal studier med tilsammen 4962 deltagere, der fik chondroitin, sammenlignet med 4148 deltagere, der fik et uvirksomt produkt (placebo). Konklusionerne var:

 

  • Chondroitin dæmper smerter bedre end placebo
  • Chondroitin medfører bedre status for daglig aktivitet end placebo (Lequesne’s index)
  • Chondroitin beskytter bruskvævet mod nedbrydning bedre end placebo
  • Chondroitin havde færre alvorlige bivirkninger end placebo – utroligt, men sandt!

 

Resultaterne fandt man både i kortere- og længerevarende studier, uanset om chondroitin var kombineret med glukosamin eller ej.

 

Alt i alt en rapport, der trækker chondroitin frem i lyset som et nyttigt middel til at modvirke aldersforandringer i leddene.

 

Til den halve til hele million danskere, som har større eller mindre problemer med leddene er den gode nyhed: Du kan gøre noget ved det selv.

 

Byggesten til brusk- og knoglevæv

Chondroitin findes som sagt i animalsk brusk, og det er vigtigt at sikre sig, at det materiale man bruger, er hydrolyseret, da man ellers kun får ringe udbytte af de stoffer, det indeholder. Længst på markedet har været Nutrilenk Gold, der indeholder hydrolyseret brusk af saltvandsfisk og animalsk brusk fra kylling. Begge råvarer indeholder netop de byggesten, som også vores brusk er opbygget af, men er ved hjælp af enzymer delt op i mindre dele, som kan indgå i kroppens stofskifte. De vigtigste stoffer, som indgår i bruskvævet, er såkaldt aminosukker  (glykosaminglykaner) og protein (fx i form af kollagen). Udover disse basale stoffer indeholder produktet vitamin C, vitamin D, calcium (kalk) og mangan i afpassede mængder. 

 

Brusk består hovedsageligt af en form for kæmpemolekyler, som bl.a. indeholder aminosukker. Kroppen danner de byggesten, der indgår i denne grundsubstans i bruskvævet, ud fra det vi spiser. Den specialforarbejdede brusk i Nutrilenk Gold indeholder en forsyning af disse stoffer, da menneskets brusk består af det samme som brusk fra dyr. Bruskvævet kan optage vand og bliver derved elastisk og stødabsorberende. En anden vigtig del af brusken er kollagen, et proteinstof, der går på kryds og tværs i vævet og giver brusken trækstyrke og sammenhængskraft.

 

Reference:

[1] Hochberg MC, Martel-Pelletier J, Monfort J, et al. Ann Rheum Dis Published Online First:[doi:10.1136/annrheumdis-2014-206792

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz