Echinacea når den er bedst

Echi
Forkølelse
Immunforsvar


I disse år arbejdes der rigtig meget med biotilgængelighed. Om hvordan man sikrer, at de aktive stoffer, der skal virke ude i cellerne, rent faktisk ankommer til rette sted og i rette mængde, så de kan få lov til at udføre deres arbejde. Når man kombinerer den nyeste teknologi med en terapeutisk dosis, kan der ske underværker. Echinacea purpurea, også kaldet Rød Solhat, er et godt eksempel på en plante, der har undergået denne forvandling. Blandes den med en anden Solhat nemlig Smalbladet Solhat, får man skabt et unikt terapeutisk produkt.


Af Marianne Palm

Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – august/september 2016

Når de aktive stoffer fra en lægeplante skal gøres tilgængelige for kroppen, kræver det tilbundsgående analyser af, hvilke stoffer der virker hvorhenne i kroppen. Det gælder også for den røde solhat, som jo er verdenskendt for sin gode regulerende virkning på immunforsvaret og derfor en af de vigtigste planter til alle med akutte eller kroniske infektioner. Men den kommer aldrig til at virke særlig effektivt, hvis man blot tænker, at man kan tage nogle blomster og blade, overhælde dem med kogende vand og drikke som te. For aktive stoffer er forskellige og skal behandles derefter. Nogle er vandopløselige, andre er fedtopløselige, og sidstnævnte kræver fx alkohol, for at de aktive stoffer kan blive aktiveret uden for de seje cellevægge i planten.


Den rette plante og den rette produktionsmetode

Produktionen af et godt Echinaceaprodukt – eller hvilket som helst andet urteprodukt – kræver omhyggeligt forarbejde.

Planten eller dens rødder skal indsamles. De skal i karantæne, indtil farmaceuterne med deres analyse sikrer, at det er den rette plante, og at det er en plante i en god kvalitet, som rent faktisk indeholder nok af aktive stoffer.

Dernæst lægges planten som regel i store kar blandet med alkohol og vand. Der røres stille og roligt i karret, indtil cellevæggene er blevet mere opløst.

Den nu brunsortegrønne masse hældes i en perkolator, hvor der igen tilsættes en vis mængde alkohol. Nogle stoffer udvindes let ved 25 %, andre kræver 60 % eller endog 90 % alkohol, og det er faktisk her, at firmaerne kan hemmeligholde lidt af deres produktionsmetoder. Hvem er bedst til at udvinde de korrekte og den største mængde af stofferne?

Perkolatoren er som at sammenligne med et kæmpe reagensglas med en dryphane i bunden. Her ligger også et filter, så plantemassen, der nu tømmes for de aktive stoffer, forbliver i apparatet, mens de liflige dråber fyldt med for Rød Solhats vedkommende cikoriesyre og alkalymider land er i en ny beholder. Når den er fyldt, køres den hen til en maskine, der med vacuum fjerner al vand og alkohol.


Og derefter i tørretumbleren

Tilbage er der en ny, meget tæt og kraftig masse af sortgrønne aktive stoffer, der køres videre til en kæmpe tørremaskine, der mest af alt ligner en tørretumbler i kæmpeformat. De n kan være 10 meter lang, og i den ene ende hælder man den våde masse ind sammen med lidt maltodextrin. Langsomt, uendelig langsomt og under meget kontrollerede temperaturer bliver de aktive stoffer ført gennem tromlen, og ud i den anden ende får man et fint pulver, fyldt med Rød Solhat og Smalbladet Solhat og deres aktive stoffer. Herfra bliver de lavet til kapsler.


Nu kan man få de aktive stoffer standardiseret

Som biopat, phytoterapeut og naturopath, eller for hvilken som helst anden behandler, der arbejder med plante-medicin, er det en drøm at få standardiseret de aktive stoffer. Det kan ikke altid lade sig gøre, for det kræver, at man ved, hvad man vil standardisere efter. For Biosym, som netop har lanceret EchinaGold, er det lykkedes at standardisere efter både cikoriesyre, echinacosider og alkylamider, hvilket gør det unikt og meget nemmere at arbejde med. De har også valgt at gå “all-in” på mængden af plantemateriale i hver kapsel, så de er fuldt på højde med den litteratur og forskning, der findes på området.

Der er desuden tilsat fosfolipider, som er den fedtsyre, der skal hjælpe de aktive stoffer ind i cellerne, og dermed er der skabt basis for, at vi kan nøjes med at skulle synke færre kapsler i dagligdagen. Derfor er to til fire kapsler nok. Om du skal vælge to eller fire kapsler, handler om, hvilke problemer du står overfor, og det kan du læse mere om på de følgende sider.


Anbefalet dagsdosis til voksne samt børn fra 15 år og derover: 2-4 kapsler

Indeholder ekstrakter svarende til:              2 kapsler          4 kapsler

Rød solhat (Echinacea purpurea L.)            4500 mg            9000 mg

– Heraf cikoriesyre                                                   9 mg                 18 mg

Smalbladet solhat (Echinacea angustifolia cc) 60 mg               120 mg

– Heraf echinacosider                                            0,8 mg                 1,6 mg

Solsikkelecithin (fosfolipidblend)                      418 mg                836 mg


The Vegan Society

EchinaGold® indeholder også fosfolipider, der er vigtige komponenter i kroppens cellemembraner. De bidrager til en god udnyttelse af EchinaGold®.

Produktet er registreret hos organisationen The Vegan Society, og registreringen i dette regi er garanti for et 100 % vegansk produkt.

EchinaGold har tidligere været flydende, men er nu i kapselform. Ønsker man at indtage produktet flydende, kan man nemt åbne kapslen og blande indholdet op i fx væske eller yoghurt.

Selvom et produkt er blevet til et standardiseret tørekstrakt, er det som regel stadig et ”fuldspektrumekstrakt”. Der er således ikke tale om at isolere nogle bestemte aktive stoffer, – hele plantens ” væsen” er til stede. Man sørger blot for, at planten som udgangspunkt indeholder de helt rette aktive stoffer og dernæst at trylle en større biotilgængelighed frem gennem produktionsmetoderne.


Nøgleord for brugen af Solhatprodukter

Man kan groft sagt dele produktets virkeområde op i to dele. Du kan anvende EchinaGold til alle typer akutte infektioner, hvor der er en begyndende infektion. Det er vigtigt at understrege, at du selvfølgelig skal gå til læge, hvis du er i tvivl om, hvad du fejler, eller om det er en sygdom, der bør behandles medicinsk.

Det andet virkeområde er over for kroniske problemstillinger, hvor immunforsvaret er involveret. Immunsystemet er stort set en del af problemstillingen i alle sygdomme, også selvom du sjældent har akutte infektioner. Faktisk siger biopater og naturopather, at rigtig mange mennesker med kroniske problemstillinger sjældent har akutte infektioner, fordi immunforsvaret er ophørt med at reagere fornuftigt på udefrakommende påvirkninger. Det er en tilstand, mange fx med gigt kan nikke genkendende til: Når familien Danmark har influenzaepidemi, gør det mere ondt i de gigtramte led.


Luftvejene

Vi er særligt udsatte for infektioner via vores luftveje. Slimhinde r i næse, hals og bronkier skal beskytte os mod udefrakommende bakterier og vira, og det kan være et vanskeligt job, hvis vi konstant er tæt på andre mennesker. Om vi bliver syge, handler dog også om så meget andet. Hvor sunde er dine slimhinder, er du udsat for alt for meget travlhed og stress, eller er der andre faktorer, der belaster dig i din dagligdag? Halsbetændelse og lungebetændelse kræver ofte en antibiotikabehandling, men du kan bruge EchinaGold som støtteterapi. I akutte situationer, to kapsler morgen og aften, ved kroniske problemer kan du med fordel anvende kapslerne, to stk. daglig, i en måneds tid eller mere.

  • Forkølelse
  • Bihulebetændelse
  • Bronkitis
  • Halsbetændelse
  • Halskatar
  • Lungebetændelse


Fordøjelsen

Al sundhed begynder i tarmene, og det er endda ikke bare en ammestuehistorie. Hvis det lokale immunsystem virker upåklageligt, vil immunforsvaret også i resten af kroppen meget bedre kunne håndtere diverse problemstillinger. Så en tæt tarm med de rette bakterier er en forudsætning for en sund krop. Har du problemer med fordøjelsen, skal du huske at tage din læge med på råd, og så er det en god ide at supplere med mælkesyrebakterier, så EchinaGold også får hjælp fra den naturlige mikroflora i sit job med at skabe sunde slimhinder i hele fordøjelsen.

  • Mavesår
  • Tarmkatar
  • Diarre
  • Infektioner i tarmene


Urinvejene og underliv

Slimhinderne i blæren er særligt udsatte for bakterier. Våde badedragter, colibakterier der vandrer om i blæren og måske nogle uhensigtsmæssige drikkevaner (for lidt vand! Drik to liter om dagen!) kan skabe grobund for vækst af bakterier, og akutte eller kroniske infektioner kan opstå. EchinaGold kan sammen med andre stærke urteprodukter virkelig gøre en forskel.

Også underlivet hos kvinder er særlig udsat. Sørg for, som med alle andre slimhinder, at der er vitaminer og mineraler nok til at opbygge sunde forhold, og for alle sygdommene gælder det, at lægen skal med på råd. Især nyrerne og livmoderen er organer, der skal have den helt korrekte behandling og det medfører ind imellem en antibiotikakur. Men EchinaGold kan sagtens gøre en forskel på, hvor ofte du får problemerne.

  • Nyrebækkenbetændelse
  • Nyrebetændelse
  • Blærebetændelse, akut eller kronisk


Huden

De færreste tænker på, at huden afspejler kroppens øvrige tilstand. Men er der problemer her, er der som regel problemer alle vegne. Echinaceaplanterne ejer en helt særlig evne, for ud over at være immunregulerende kan de også stimulere den del af immunsystemet, makrofagerne, som ” æder sig gennem snavs og urenheder”. Derfor vil der ofte indgå EchinaGold i en behandlers tankegang, når der er hudproblemer.

  • Betændelse i huden
  • Bumser
  • Akne
  • Eksem, især hvis der er infektion i sårene


Autoimmune sygdomme

En autoimmun sygdom er kendetegnet ved, at immunforsvaret af ikke særlig kendte årsager angriber kroppens eget væv. Det ser man fx ved leddegigt og en del andre bindevævssygdomme, som fx tarmsygdommen Morbus Chron og visse hudsygdomme.

I Danmark har vi et særligt problem, som blev skabt engang i 80’erne, hvor nogle påstod, at planten ikke må bruges til autoimmune sygdomme. Påstanden var, at når nu plantens aktive stoffer er immunstimulerende, så kunne man risikere, at den også stimulerede den del af immunsystemet, som angriber kroppens eget væv.

Det ved man i dag ikke er sandt. Echinacea purpurea er undersøgt på alle planer, og planten regulerer (vigtigt at det forbliver i kursiv) immunforsvaret. Med andre ord, så brænder virkningen af Echinacea ud, når den først har fået lov til at virke på de immunkomponenter, der hjælper på akutte og kroniske sygdomme. Den fortsætter ikke sit togt gennem kroppen og går efter den del af immunforsvaret, der angriber eget væv. Faktisk tværtimod, for det ser ud til, at Echinaceaarter netop kan ændre på de oprindelige årsager til, at immunforsvaret er løbet løbsk!


Med andre ord, du kan sagtens anvende EchinaGold, også selvom du har en autoimmun sygdom.

Vil du grave et spadestik dybere og blive klogere på Echinaceas virkeområder, kan du læse mere på www.pubmed.com

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *