Er du plaget af migræne ?
February 25, 2017
 
 
Mange kvinder får tilbagevendende og til tider ret voldsomme anfald af migræne. Udover smertestil-lende medicin, nedrullede gardiner og total ro er der ikke så meget, der synes at hjælpe. Og dog – stof-fet coenzym Q10 virker til at gøre en forskel.
 
Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – februar 2016
 
Er du en af dem, der en gang om måneden – måske hyppigere – får en flækøkse igennem hovedskallen og bliver sendt til tælling? Der findes mange afskygninger af migræne, men en ting har disse anfald tilfælles, og det er, at man ønsker dem hen, hvor peberet gror. De smerter, migrænen fører med sig, kan være så voldsomme, at man bare ville ønske, at man var død. Smertestillende medicin kan i nogle situationer hjælpe, og ellers er det bare at mørklægge soveværelset, krybe i seng og vente på, at monstret slippergrebet. Men flere og flere er blevet hjulpet af et noget uventet middel, nemlig det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10.
 
Øget Q10-behov?
Q10 er ellers mest kendt for stoffets beskyttende virkning på hjertet, men forskere har i mange år skelet til dette helt specielle stof i forbindelse med migræneanfald. Vi får Q10 fra føden, og vi danner det ligeledes i kroppen, men der kan være særlige omstændigheder, hvor vi mennesker har brug for mere Q10, og noget kunne tyde på, at migrænikere har et særligt behov.
 
I 2002 besluttede en gruppe amerikanske videnskabsmænd fra Thomas Jefferson-universitetet, at de ville undersøge, hvordan Q10 virkede på en gruppe migrænepatienter. De udvalgte 32 personer og lavede et såkaldt ”åbent forsøg”
(1), hvilket betyder, at der ikke er en placebo-gruppe.
 
Halvt så mange migræne-dage
Hver deltager blev bedt om at tage tilskud af Q10 dagligt i tre måneder. Da testperioden var gået, meldte 61 % af pati-enterne, at antallet af dage, hvor de var plaget af migræne, var blevet reduceret med over 50 %. Resultatet virkede lov-ende, men det er ikke nok med et enkelt forsøg – og specielt ikke et forsøg uden en placebo-gruppe.
 
Gentaget af andre forskere
Forskere fra Schweiz og Belgien fulgte hurtigt efter med et forsøg (2) udført på 42 migræne-patienter, hvor 81 % af deltagerne var kvinder med en gennemsnitlig alder på 39 år. Fælles for patienterne var, at de i gennemsnit havde haft fire til fem migræneanfald om måneden. I dette forsøg blev forsøgsdeltagerne inddelt tilfældigt i to grupper. En gruppe fik 300 mg Q10 dagligt, hvorimod den anden fik snydekapsler (placebo). Dette forsøg strakte sig også over tre måneder ligesom det amerikanske, og et nogenlunde tilsvarende billede tegnede sig: 48 % af de deltagere, som havde fået Q10, havde fået mere end halveret antallet af migræneanfald. Til sammenligning var der kun 14% i placebogruppen, der havde oplevet samme bedring, og den kan jo så tilskrives en indbildt effekt, da de tog snydemedicin. Desuden oplevede Q10-gruppen en betydelig reduktin i antallet af dage, de var plaget af kvalme og opkast.
 
 
Optageligheden afgør alt
Q10 er et klassisk eksempel, og netop med dette stof er det uhyre vigtigt at sørge for at købe et præparat, som kan op-tages i kroppen. Q10 er i forvejen ikke særlig letoptageligt i organismen, men det er lykkedes enkelte producenter at
lave Q10-præparater med god optagelighed. Pharma Nords Bio-Quinone Q10, som har fremvist særdeles gode resul-tater fra forsøg, kan dokumentere en meget høj og pålidelig optagelighed i blodet. Der er udført over 100 offentliggjorte undersøgelser med præparatet. 25 af disse er humane studier af højeste videnskabelige standard svarende til den type forskning, man udfører med lægemidler.

 

Kildehenvisninger:
  1. Cephalagia 2002;22:137-41
  2. Neurology 2005;64:713-5

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz