Fermenteret rødkløverekstrakt er effektivt til at nedsætte aldersbetinget knogleskørhed
December 7, 2017

 

 

Isoflavoner med en høj biotilgængelighed kan skabe stærkere knogler og øge østrogens evne til at blive optaget og skabe gode udsigter for kvinder i overgangsalderen med begyndende osteoporose. Studiet er randomiseret og kontrolleret bl.a. fra Århus Universitet.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2017/januar 2018

 

Faldende østrogenniveauer gennem og efter overgangsalderen kan skabe tab af knoglevæv. I studier har man set, at kvinder i gennemsnit mister 4-6 % af deres oprindelige knogletæthed pr. år. Efter overgangsalderen fortsætter problemet med et tab på 1 til 3 % pr. år, hvilket skaber en øget risiko for knoglebrud. Konventionel hormonterapi har vist en videnskabeligt målbar effekt til at forebygge knoglebrud, men hormonterapien har skullet anvendes med forsigtighed på grund af den stimulation, der ellers kan ske ved østrogenfølsomme cancerformer, som kan opstå i brystet, i æggestokke og i andet hormonelt væv. Fælles for disse typer af hormonvæv er, at de indeholder en østrogenreceptor, kaldet alpha. Det er herpå, østrogener binder sig.

 

 

Isoflavonerne fra rødkløver kan binde sig specifikt til knoglevæv

Rødkløver indeholder isoflavoner, som har en østrogenlignende effekt i kroppen. Men isoflavonerne binder sig til en anden type receptorer end østrogenreceptoren alpha. Denne hedder beta, og disse receptorer finder man hovedsagligt i væv, som har særlig brug for østrogenstimulation for at fungere optimalt, fx knoglevæv. Fordi isoflavonerne binder sig specielt til betareceptorerne, kan de regulere kroppens evne til at udnytte østrogen uden at skabe en overstimulation af de østrogenfølsomme cancerformer. Det gør isoflavonerne til et meget sikkert stof at anvende og kan derigennem blive knoglebeskyttende uden at skabe en cancerrisiko, som man ser med konventionel hormonterapi.

 

 

Fermentering fremmer biotilgængeligheden

I rødkløver er isoflavonerne normalt til stede som de såkaldte glycosider, altså bundet til et sukkermolekyle. Disse molekyler skal spaltes fra, for at stofferne, som efterfølgende er blevet til aglyconer, kan optages over tarmvæggen og ind i blodbanen. Det er en proces, der normalt tager tid, men en fermentering med mælkesyrebakterier gør, at isoflavonerne ikke bare passerer ud med afføringen, men rent faktisk omdannes og derigennem kan hjælpe på overgangsalderproblemer, herunder at undgå en ringere knoglemasse. Med andre ord kan agluconer anvendes af kroppen modsat glycosiderne.

 

Dertil kommer, at forskning viser, at en god bakterieflora i tarmene styrker omdannelsen af isoflavoner til højt aktive stoffer som fx equol. Equol har vist sig at kunne modarbejde følgerne af for lidt østrogen i kroppen, fx tab af knoglemasse.

 

 

En styrket fordøjelse

Hvis man har en god tarmflora, kan floraen omdanne daidzein og formonetin (to phytoøstrogener i rødkløveren) til equol – et stof, der virker som phytoøstrogenerne, man kender fra andre fødekilder, blot meget stærkere.

 

I patientforsøget var ingen af de kvinder, der fik ekstraktet equol, producerende, da de begyndte på forsøget.

 

Men efter at have fået ekstraktet i seks måneder kunne 55 % danne equol, hvilket tyder på, at daglige indtag af mælkesyrebakterier styrkede kvindernes fordøjelse så meget, at de ikke blot kunne producere equol, men også optage mineraler og vitaminer bedre. Heriblandt calcium til knoglerne.

 

 

Studiet er skabt på de højest mulige standarder

Studiet er gjort på Århus Universitets Hospital over 12 måneder. Det er randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret. 78 kvinder over 60 år, som alle havde osteopenia – forstadiet til osteoporose – deltog i studiet. Ved siden af standardbehandling med calcium (1200 mg pr. dag), magnesium (500 mg pr. dag) og D-vitamin (25 mcg pr. dag) fik deltagerne enten 60 mg isoflavoner af et patenteret, fermenteret rødkløverekstrakt fra Herrens Mark eller et placeboprodukt. De 60 mg isoflavoner svarer til et dagligt indtag på ca. 50 ml fordelt morgen og aften.

 

Knoglescanning var anvendt både i begyndelsen og i slutningen af studiet. Samtidig blev der taget blodprøver for at tjekke biomarkører for knogleproduktion og optag af mineraler etc. Derudover studerede forskerne effekten af isoflavonerne på østrogenomsætningen, og om deltagerne havde produceret equol, som kan hindre skaderne fra manglende østrogen.

 

 

Herrens Marks rødkløver beskytter knoglevævet

Resultatet af forsøget var en klar knoglebeskyttende virkning hos de kvinder, som fik Herrens Marks rødkløverekstrakt, set i forhold til kontrolgruppen. Efter 12 måneder blev hofter og knogler i ryggen (lændehvirvel 2-4) skannet igen, og man så et signifikant reduceret tab af knoglemasse. Blodprøver viste desuden, at knoglerne blev bedre til at holde på knoglemassen (se faktaboks).

 

Man så desuden, at alle kvinder, der havde fået de aktive stoffer, altså Herrens Marks rødkløverekstrakt, havde udviklet et bedre østrogenniveau både i forhold til i starten af forsøget, men også i forhold til placebogruppen.

 

 

Konklusion af forsøget

Alt i alt så man, at en daglig dosis af den fermenterede drik reducerede tabet af knoglemasse, forårsaget af østrogenmangel, og at der i det hele taget opstod en forbedring af knogleopbygningen. Man så endvidere, at produktet blev tolerereret af alle, og det kunne anvendes over lang tid for at beskytte kroppen mod knogleskørhed.

 

Normalt raskt knoglevæv udskiftes gennem hele livet. Osteoklaster er celler , som nedbryder gammelt knoglevæv, og osteoblaster er celler, som kommer ind efter osteoklasterne og fylder hullerne op igen med ny knogle. Forsøget viser, at Herrens Marks rødkløverekstrakt hjælper på hele dette knoglestofskifte.

 

Gedigen dansk forskning anerkendt internationalt.

 

 

Det meste handler om fremstillingsmetoder

Det er bestemt ikke alle rødkløverprodukter, der virker efter hensigten. Analyser viser, at det er helt afgørende for virkningen på hedeture og de andre gener under overgangsalderen, at isoflavonerne, de aktive stoffer, bliver omdannet til agluconer, og her spiller mælkesyrebakterier en særlig rolle. For det er meget forskelligt, hvor god en mikroflora vi har, og uden de rette bakterier og de rette enzymer i vores tarmsystem kan agluconerne ikke passere gennem tarmvæggen og over i blodbanen. Det har forskerne bag Herrens Marks rødkløverekstrakt for længst opdaget, og derfor kan de også stille sig forrest i rækken af virkningsfulde produkter. Ovenikøbet flere kolængder foran de mere kendte sojaprodukter eller foran alle andre produkter med rødkløver. En plante, som jo indtil for få år siden mest var hovednæringskilde for køer, men i dag kan gøre en stor forskel også i forebyggelsen af knogleskørhed.

 

 

Det kan forskerne se i metanalysen

På Århus Universitets Hospital har man lavet en metaanalyse. For at skabe en analyse af den art udvælger man først en række studier, der er pålidelige, og som alle møder de højeste kriterier for videnskabelige standarder. Her så man på, hvordan man i studierne har inddraget knoglescanninger, at deltagerne blev tilfældigt udvalgt (randomiseret) og opdelt i to grupper (gruppe, som får det aktive stof, og en kontrolgruppe, som får placebo, altså uvirksomme stoffer) og eventuelt er dobbeltblindet, så hverken læge eller patient ved, hvem der får det aktive stof. De mere objektive fund bliver ledsaget af diverse spørgeskemaundersøgelser. For at kunne komme i betragtning til en vurdering i metaanalysen kiggede man på ikke mindre end 1.544 studier, men kun 26 studier levede op til de fastsatte kriterier. I disse 26 studier indgik 2.652 kvinder, alle i overgangsalderen.

 

I de 26 studier indgik forskellige produkter med enten rødkløver eller soya i forskellige typer af ekstrakter eller som soyamælk, og rent fremstillede isoflavoner. Også forskellige forsøg med fermenteret rødkløver eller soya fra andre firmaer indgik i de sammenlignende undersøgelser.

 

Konklusionen af metaanalysen var tydelig: De fermenterede produkter, som indeholder isoflavoner, der blev omdannet til en aglycon-form havde den største effekt, både målt via knoglescanninger og i forhold til kontrolgrupperne. Og man så ikke nogen effekt af produkter, der ikke indeholdt aglyconer.

Kilder:

A summary can be found at: http://ajcn.nutrition.org/content/early/2017/08/02/ajcn.117.153353.full.pdf+html

 

Summary of a scientific article published in the American Journal of Clinical Nutrition, first issued in the online edition on 2 August 20171

 

http://ajcn.nutrition.org/content/106/3/801.full.pdf

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz