Fibre gavner patienter med blødende tyktarm
November 14, 2013

Fibre-gavner-patienter-med-blodende-tyktarm

 

Af Bjørn Falck Madsen. Denne artikel blev trykt i sund-forskning.dk, april 2012.

 

Dansk forskning viser, at fibre i sukkerroer stimulerer tarmens mælkesyrebakterier, som kan hæmme betændelsestilstande i tarmen

Hvert år rammes omtrent 500 danskere af sygdommen blødende tyktarmsbetændelse, som også kaldes Colitis ulcerosa. Sygdommen kan endnu ikke helbredes, men et nyt dansk forskningsprojekt giver håb, da det viser en gavnlig effekt af roefibre. 

 

 

Syge mangler mælkesyrebakterier 

Det er Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i samarbejde med Herlev Hospital, som har vist, at patienter med blødende tyktarmsbetændelse har en anderledes bakteriesammensætning i tarmen, end raske har. Disse patienter har langt færre af de gavnlige mælkesyrebakterier sammenlignet med raske personer, og mælkesyrebakterierne hos patienterne har samtidig en nedsat evne til at udvikle sig og vokse i tarmens slimlag. 

 

 

Fibre øger de gavnlige bakterier 

Forskningsprojektet viser, at specielt væksten af de gavnlige mælkesyrebakterier stiger, når der er ufordøjelige fibre fra blandt andet sukkerroer til stede. Det kan tyde på, at patienter med blødende tyktarmsbetændelse kan have fordel af at spise et produkt med sådanne fibre for at styrke immunforsvaret.

 

 

In vitro-undersøgelser 

Foreløbig er der kun lavet såkaldte ”in vitro-undersøgelser”, det vil sige vækstforsøg i laboratoriet. Undersøgelser på mennesker vil måske først ske om tre til fem år eller senere. Forskerne håber med dette projekt, at man i fremtiden vil kunne mindske sygdomsudbruddets længde og voldsomhed eller forlænge sygdommens inaktive stadie ved hjælp af kostændringer, der fremmer væksten af gavnlige mælkesyrebakterier i tarmen.

Fakta

Får du fiber nok? 

Mange danskere får ikke nok fiber i den daglige kost. For lavt fiberindtag kan bidrage til kroniske problemer med fordøjelsen m.v.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne får mindst 25-35 gram kostfibre dagligt. En god måde at få et højt fiberindtag på er ved at spise havregryn om morgenen. Er du usikker på, hvor meget fiber du får, kan du tage et fiberpræparat som Bio-Fiber, som består af både opløselige og uopløselige fibre fra sukkerroer og æbler.

Links

Kilde: 

Vigsnæs LK. Role of intestinal microbiota in ulcerative colitis – Effects of novel carbohydrate preparations (pdf). http://www.food.dtu.dk/

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz