Fiskeolie en hjælp til hyperaktive børn
March 18, 2013

glad børn

 

Børn med diagnosen ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder) kan have gavn af at tage tilskud af fiskeolie som Bio-Marin

Fiskeolie er knyttet til en lang liste af sundhedsgavnlige virkninger, og ifølge forskere, kan det også være en god ide at give et dagligt tilskud af omega-3 fedtsyrer til børn med ADHD. I en artikel i oktober-udgaven af Journal of American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, konkluderer to forskere, der arbejder for Yale Child Study Center i en meta-analyse af 10 videnskabelige forsøg med 699 børn, at fiskeolietilskud har en lille men statistisk sikker effekt i forbedring af ADHD-symptomer.

 

Sikker virkning
Forskerne pegede på, at de nuværende lægemidler, der anvendes til forbedring ADHD symptomer var mere effektive end fiskeolie. Til gengæld er fiskeolien ikke forbundet med de markante bivirkninger som man ofte ser ved receptpligtig medicin. Forskerne gør opmærksom på, at til lette og moderate tilfælde af ADHD kan tilskud fiskeolie bruges til at forbedre virkningen af den konventionelle behandling, eller fiskeolien kan være en farbar vej for dem der ikke ønsker at behandle deres børn med kemiske stoffer.

 

Virkninger af omega-3
Omega-3 fedtsyrer virker på flere forskellige måder. Til brug ved ADHD er det i særlig grad fedtsyren eicosapentaensyre (EPA) der synes virksom selv om den nøjagtige virkningsmekanisme er ukendt. For eksempel er denne type essentielle fedtsyrer kendt for at have anti-inflammatoriske egenskaber, der kan beskytte hjernecellerne. Desuden har omega-3 fedtsyrer har vist sig at have en positiv effekt på hjernens niveau af to vigtige nervesignalstoffer, serotonin og dopamin. Hjernens serotonin-niveau menes at have betydning for vores humør, mens dopamin har betydning for eksempelvis indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse.

 

Ref.
Bloch MH, et al. Omega3 Fatty Acid Supplementation for the treatment of children With Attention-deficit/Heractivity Disorder Symptomatology: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 2011;50(10):991-1000.

 

Pycnogenol og ADHD
Der er rapporteret om gode erfaringer med pycnogenol til børn med ADHD og voksne med ADD. Det skulle forbedre hjernens blodcirkulation og øge produktionen af signalstoffet NO2 som bedrer hukommelse og indlæringsevne. Selv om der ikke er forsket så meget i emnet, kan der være flere endnu ukendte virkningsmekanismer.

 

Ref.
Heimann SW. Pycnogenol for ADHD. Letter. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 1999:38(4):357-8.

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

1 kommentar til "Fiskeolie en hjælp til hyperaktive børn"

Giv mig besked om:
Sorter efter::   Nyeste | Ældste | Mest liked

[…] Fiskeolie en hjælp til hyperaktive børn | sund-forskning.dkBørn med diagnosen ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder) kan have gavn af at tage tilskud af fiskeolie som Bio-Marin. Fiskeolie er knyttet til en lang …Kan du besøge hjemmesiden […]

wpDiscuz