Fiskeolie kan beskytte mod ny form for kolesterol
January 30, 2013

Fiskeolie kan beskytte mod ny...

 

Læger advarer mod det hidtil oversete triglycerid, der ligesom kolesterol øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper i hjerte og hjerne. Sundere kost og mindre alkohol er vejen frem, og fiskeolie hjælper også, viser undersøgelser.

 

Alt imens lægernes opmærksomhed har været rettet mod problemerne forbundet med forhøjet kolesterol, har en anden – og tilsyneladende endnu farligere – form for blodfedt truet danskernes helbred. Det drejer sig om triglycerid, der på samme måde som kolesterol øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Det vurderes på baggrund af undersøgelser, at hver femte kvinde og mere end hver tredje mand har for meget triglycerid i blodet. Som årsager til dette nævner eksperter forkert kost og for meget alkohol. Samtidig dokumenterer forskning, at de livsvigtige omega-3 fedtsyrer, som findes i fiskeolie, kan have en reducerende virkning på triglycerid og dermed beskytte mod den potentielle skadevirkning.

 

Effektiv sænkning
Canadiske forskere offentliggjorde i år en meta-analyse af i alt 15 videnskabelige undersøgelser, som dokumenterede en triglycerid-sænkende virkning af omega-3, hvor større dosis betød bedre effekt.

 

Fiskeolie-præparater kan klare opgaven akkurat ligeså godt som fisk på middagstallerkenen, viser blandt andet en finsk undersøgelse, hvor forskere fra universitetet i Kuopio sammenlignede den triglycerid-sænkende effekt af 4-5 fiskeretter ugentligt og anvendelse af præparatet Bio-Marin. Begge dele medførte en signifikant sænkning af triglycerid-niveauet hos forsøgspersonerne i løbet af et par uger.

 

Skjult trussel
Det lumske er, at selvom man har et lavt kolsteroltal, kan man sagtens have forhøjet indhold af triglycerid i blodet. Ledende eksperter indenfor kardiologi vurderer iøvrigt, at triglycerid er endnu farligere end det, som går under betegnelsen det “onde” kolesterol – eller LDL-kolesterol og tilskynder til betydeligt mere focus på problemet fremover.

 

Kilde:


Nutr Rev.
2010 Mar;68(3):155-67.

Eur J Clin Nutr. 1996;50:765-771

 

Fakta om triglycerider

  • Triglycerider er den kemiske form, som hovedparten af fedtstoffer i føden og kroppen findes i
  • Kalorier, som ikke anvendes umiddelbart til energiomsætningen, omdannes til triglycerider og lagres i fedtcellerne. Alkohol er en af de store kilder til kalorier
  • Et stort indtag af fed mad og alkohol øger triglycerid-niveauet, men man kan også være arveligt disponeret for problemet
  • Forhøjet triglycerid-niveau øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper
  • Der er ingen symptomer på forhøjet triglycerid-niveau, hvilket i sig selv er et problem
  • Lægen kan måle triglycerid-niveauet ved en almindelig blodprøve

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
UA-28471321-1