Fiskeolie og kemoterapi

fiskeolie kapsel

 

BBC Health News bragte den 12. september den nyhed, at fedtsyrer fundet i fiskeolie kan blokere effekten af kemoterapi til cancerpatienter. Det kan fremstå som om fiskeolie er farligt, hvilket naturligvis ikke er tilfældet.

Nyheden stammer fra tidsskriftet Cancer Cell, hvor hollandske forskere har lavet en serie dyreforsøg og cellekulturforsøg, som tilsammen giver mulighed for overfortolkning.

Forskerne udtog først stamceller fra mus. Efter dyrkning og oprensning af disse stamceller blev de injiceret i specielt opdrættede mus med kræfttumorer under huden. Forskerne fandt at når musene blev injiceret med disse celler, virkede kemoterapi-præparatet cisplatin ikke på musene. Andre typer af kemoterapi viste ikke denne effekt.

Det der blev observeret ud fra reagensglasforsøgene og ud fra analyseresultater var,  at nogle cancerceller er i stand til at bruge særlige stamceller til at beskytte sig mod cisplatin-behandling. Nogle af disse ”våben” som stamcellerne bruger er stoffer som naturligt findes i fiskeolie eller i fiskeolie i modificeret form. De findes også i fisk og dannes faktisk i kroppen ud fra sund mad som f.eks. hørfrø og grønne grøntsager i mængder der er tilstrækkelige til at kræftcellerne kan bruge dem til at beskytte sig mod cisplatin.

Hvis undersøgelsens resultat viser sig at være rigtigt, hvilket ikke er tilstrækkeligt godtgjort, så er problemet ikke omega-3 fedtsyrerne, idet de er så vigtige for vores immunforsvar

Tidligere undersøgelser på dyr har vist, at omega-3 fedtsyrer i sig selv kan forebygge tumorvækst ved hjælp af mange forskellige mekanismer. Det er også vist tidligere at store mængder omega-3 fedtsyrer givet til mennesker i kræftbehandling før og under kemoterapi øger patienternes kropsvægt og energiniveau.

 

Anbefalinger
Der er således al mulig grund til at tage alle mulige forbehold over for denne nye og meget spekulative undersøgelse indtil der kommer mere sikre resultater. I mellemtiden er der ingen god grund til at informere bredt om dette, med mindre vi direkte bliver spurgt. Ligeledes bør vi, hvis cancerpatienter skulle spørge, for en sikkerheds skyld ikke anbefale at de tager fiskeolie så længe de er i behandling med cisplatin.

 

Referencer

  • Roodhart JML, et al. Mesenchymal Stem Cells Induce Resistance to Chemotherapy through the Release of Platinum-Induced fatty Acids. Cancer Cell 2011;20:370-83.
  • Biondo PD, et al. The potential for treatment with dietary long-chain polyunsaturated n-3 fatty acids during chemoterapy. J Nutr Biochem 2008;19(12):787-96.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *