Fødselsdepression
February 9, 2011

morbaby 

 

Tre til fem dage efter fødslen får en del nybagte mødre en lettere depression, som kan være karakteriseret af humørskift, gråd, ængstelse og irritabilitet. Omkring 10 % kommer til at lide af en længerevarende fødselsdepression, så alt for mange kvinder oplever slet ikke nogen glæde ved moderskabet. Tværtimod. Samtidig er det et område, som er forbundet med tabu, og det kan forstærke depressionen.  

 

Årsager
Hormonelt betinget. Både graviditet, fødsel og amning stiller store krav til hormonsystemet, og når det er ude af balance, kan der let opstå depression • Mangel på søvn. Kan i sig selv udløse en depression • Psykologisk betinget, f.eks. at barnet er uønsket, at ægteskabet er dårligt eller at moderrollen er for krævende. For mange nybagte mødre, som måske har dyrket deres karriere og levet et udadvendt liv, er det en meget stor omvæltning pludselig at være helt alene hjemme med en krævende baby.  

 

Kurforslag Kostråd:
Indtag godt med phytoøstrogener, især hvis årsagen er hormonel. Phytoøstrogener finder du i græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam og mandler. Kosten bør desuden være nærende og blodsukkerstabiliserende. Se under lavt blodsukker, hvis du har stærk trang til søde sager, kaffe eller alkohol.  

 

Vitaminer og mineraler:
Et stærkt vitamin- og mineralprodukt. Ekstra med især B-vitaminer. Magnesium og kalcium kan hjælpe på nervesystem og muskler.  

 

Fedtsyrer:
At få de korrekte fedtsyrer til både mor og barn er vitalt for at forebygge og behandle en fødselsdepression. Undgå harske og brankede mættede fedtsyrer, og spis i stedet masser af fisk. Suppler med et kosttilskud med overvægt af fedtsyrerne DHA og EPA fra fiskeolier. Er du vegetar skal du være ekstra opmærksom på mangel af de vigtige fedtsyrer til dit hormonsystem. Køb et kosttilskud baseret på alger med et højt indhold af DHA. Spis hørfrøolie frem for andre planteolier. Steg din mad i kokosolie.  

 

Urter:
Vitex agnus castus (kyskhedstræ) kan rette op på hormonbalancen. Panax ginseng giver forøget energi. Det samme gør Astragalus membranaceus (astragel), Eleutheroccucus senticosus (russisk rod) og Schisandra chinensis.  

 

Andet:
Fortæl om dine følelser. De er ikke unormale. Prøv, så vidt muligt, at få tilstrækkelig med søvn og hvile og godt med med frisk luft og motion. Gennem foreningen ”Forældre og Fødsel” kan du melde dig ind i en ammegruppe og møde ligestillede mødre. Kontakt eventuelt psykolog eller psykoterapeut.  

 

(Kilde: “Sundhedshåndbogen”, af Pernille Lund og Marianne Palm)

 

 

Fakta
Du kan sagtens dyrke motion, selv om du har en baby eller et lille barn. Plejer du at løbe, kan du købe en speciel vogn til barnet, som fungerer som en barnevogn, men den er nemmere at løbe med. Du kan lave aerobic foran fjernsynet, når barnet sover, eller gå dig nogle raske ture, hvor du veksler mellem meget hurtig gang og almindelig gang. Mange fitnesscentrer tilbyder også børnepasning, i hvert fald for de lidt større børn. Temposkiftet får pulsen op, fjerner ophobede affaldsstoffer i kroppen og kan hjælpe dig af med ekstra kilo. Men ellers er ammefasen beregnet til ro og tilbagetrækning, og kroppen er indstillet på morrollen og ikke på fitness.

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Notify of
wpDiscuz