Forkølelse!
January 21, 2016

shutterstock_313342253 (1)

 

Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning i april 2013

Af Bjørn Falck Madsen og Marianne Palm

 

Snue, løbende næser, tilstoppede næser 

Forkølelse er helt harmløst, men bare så irriterende. Det går kraftigt ud over livskvaliteten og rammer sjældent kun dig selv, men også familieliv og arbejdsliv, fordi du ikke er helt på toppen. Så let halverer du din risiko for at blive forkølet Ekspertvurdering viser, at C-vitamintilskud kan halvere stressede menneskers risiko for at blive forkølede, og med stress menes ikke nødvendigvis den jobrelaterede af slagsen. Hvis du er fysisk stresset, kan du nedsætte din risiko for forkølelse med 52 % ved at tage mindst 200 mg C-vitamin dagligt – eller mere. Det er konklusionen på en såkaldt Cochrane-oversigt, som er en tilbundsgående ekspertvurdering baseret på en gennemgang af en række videnskabelige studier. Vurderingen viser ovenikøbet også, at med et C- vitaminindtag på 1-2 gram (1000-2000 mg) kan børn, som er blevet forkølede, nedsætte varigheden af forkølelsen med 18 %.

 

Halvt så mange forkølelser

Der indgik sammenlagt 643 marathon-løbere, skiløbere og soldater (på øvelse) i forskernes granskning af sammenhængen imellem fysisk stress, forkølelse og C-vitamin. De observerede, at risikoen for forkølelse blev mere end halveret hos dem, der tog tilskud af vitaminet. Dette er nyttig viden for den voksende gruppe af mennesker, som presser sig selv hårdt på den sportslige front, herunder triatleter og andre discipliner indenfor ekstremsport.

 

Her gavner det også med ekstra C-vitamin

Folk tænker normalt over deres C-vitaminindtag, når de er ramt af snotnæse og snue, men vitaminet har mange andre roller, der ikke er så rodfæstede i sindet. Her er nogle af de områder, hvor C-vitamin gør en forskel:

  • Gavner bloddonorer– Nogle bloddonorer formår ikke at genetablere kroppens jerndepoter på normal tid, når de har givet blod. Dette kan afhjælpes med Bio-C-Vitamin, viser norsk forskning. C-vitamin hjælper kroppen med at optage jern.
  • Styrker huden – Kroppen behøver C-vitamin for at kunne danne kollagen, som er et protein, der indgår i al bindevæv. Kollagen styrker huden og gør den elastisk, men det indgår også som byggesten i knogler, tænder, sener m.v.
  • Hjælper ved infektioner – Når man har infektion i kroppen, stiger behovet for C-vitamin, som er en del af kroppens forsvar mod blandt andet betændelse. Kroppens behov for vitaminet øges også ved stress og i forbindelse med hudskader og sår.
  • Godt mod træthed – Selvom træthed kan skyldes mange forskellige ting, er det en god idé at kigge på sit indtag af C-vitamin. Vitaminet er nødvendigt for normal afvikling af de processer, som gør celler i stand til at omdanne føden til energi.

 

Undgå sur mave

C-vitamin hedder også ascorbinsyre, og som navnet antyder, har det en høj surhedsgrad. Hvis du indtager høje doser af C-vitamin, kan det irritere mavens slimhinder. De kan du undgå ved at anvende præparatet Bio-C-Vitamin. Det indeholder nemlig en særlig skånsom C-vitamin-kilde, som hedder calciumascorbat og er kendt for ikke at give gener. Hver tablet indeholder 750 mg C-vitamin, men selv ved denne relativt høje mængde er der ingen fare for ”sur mave”. Bio-C-Vitamin er et forebyggende lægemiddel og kan tilmed anvendes af gravide og ammende. Dansk forskning har peget på et øget behov for C-vitamin i forbindelse med graviditet, hvor vitaminet er vigtigt for blandt andet nomal udvikling af hjernen.

 

Den er god nok

Zink bekæmper din forkølelse Det kræver dog relativt høje doser, og du skal ikke vente med at tage zink, til forkølelsen har udviklet sig. Der har længe været en del snak frem og tilbage, hvad angår zink og stoffets indvirkning på forkølelser, men nu kommer amerikanske forskere fra (primært) Ohio State University med en klar udmelding: Zink kan hjælpe med at bekæmpe infektioner og forebygge forkølelser. Det viser sig nemlig, at zink ved hjælp af et bestemt protein bliver trukket ind i immunforsvarets angrebsceller, hvor mineralet hjælper med at styre immunreaktionen. Derfor er det vigtigt, at du tager zink-tilskud i den spæde begyndelse af en forkølelse (eller dagligt), så angrebscellerne har mere styrke.

 

Iøvrigt ser det ud til, at zink som helhed beskytter mod infektioner af forskellig art. Hvis zink skal have en positiv effekt, er det nødvendigt at tage det i høje doser. Det skrev Palle Valentiner-Branth, afdelingslæge hos Statens Serum Institut, i Ugeskrift for Læger sidste år. Vi får zink fra blandt andet skaldyr, nødder, hvedekim m.v., men det kan også tages i tabletform. Zink-gluconat, som er den kilde, der er anvendt i præparat Bio-Selen + Zink, er særlig letoptagelig og virksom. Samtidig får du organisk selengær samt fire vigtige vitaminer (A, C, B6 og E) med i købet.

 

Uden dette næringsstof bliver immunforsvaret afsporet

Immunforsvaret skal beskytte os mod infektioner, men det må ikke overreagere med voldsomme inflammationer. Derfor har du særlig brug for dette næringsstof, så immunforsvaret reagerer hurtigt, effektivt og hensigtsmæssigt. Det har længe været kendt, at immunforsvaret har brug for zink, og nu afslører et nyt studie, hvordan mineralet fungerer. I spidsen for undersøgelsen står professor Daren Knoell fra Ohio State University. Han fandt ud af, at mineralet virker ved at stoppe en særlig aktivitet, som spiller en stor rolle, når immunforsvaret bekæmper en infektion. Ifølge Daren Knoell forhindrer zink på denne måde, at der opstår inflammationsprocesser, som er helt ude af kontrol.

 

Stimulerer særligt protein

Forskerholdet observerede i den samme undersøgelse, at zinkmangel under infektioner, og især ved blodforgiftning, kunne resultere i alt for voldsomme, ja livstruende reaktioner fra immunforsvaret. Efter at have analyseret humane cellekulturer og dyrestudier fandt Daren Knoell og hans forskerhold ud af, at det er et særligt protein, som bringer zink ind i de hvide blodlegemer, hvor det afbalancerer immunreaktionerne.

 

Facts om zink

  • Vi behøver zink for at kunne udnytte A-vitamin, der ligesom zink har betydning for immunforsvaret
  • Knap en fjerdedel af verdensbefolkningen mangler zink
  • Zink findes i rødt kød, fjerkræ, indmad, fisk, frø, bønner, nødder, hvedekim m.v.
  • Ved stærk svedafsoldring og stress øges udskillelsen af zink
  • Mænd mister cirka to mg zink hver sædudtømning
  • Mennesket har ingen zinkdepoter, så vi skal have tilført mineralet kontinuerligt
  • Eksem, acne og visse andre hudproblemer med inflammatoriskeprocesser kan forværres af zinkmangel
  • Det er en fordel at kombinere zink med selen, vitamin A, C og E (som i eksempelvis præparatet Bio-Selen + Zink)

 

En forkølelseskur til småbørn

Gentagne forkølelser hos småbørn er ikke kun et problem for barnets livskvalitet, men også en udfordring for både skolegang, forældre og arbejdsplads. En forkølelse en til to gange om året kan være en metode til at aktivere immunsystemet, så det hele tiden forholder sig til de omgivende bakterier eller vira, men situationer i mange familier, hvor infektionerne afløser hinanden hele vinteren og langt ind i foråret, er utåleligt for alle involverede.

 

Du kan forebygge

Sørg for, at dit barn altid har nok af vitaminer og mineraler i kroppen. De skal bruges til at opbygge immunsystem og slimhinder, så der opstår et naturligt værn mod infektioner. Til småbørn kan du fx bruge Børne Biortomin, 2 stk. daglig. Echinacea produkter er kendt for sin virkning på immunsystemet. Nu kan den røde solhat også fås i en smart næsespray, hvor de aktive indholdsstoffer er sat sammen med en olie, som ligger sig som et lag i næsens slimhinder og skaber en barriere, så virus har sværere ved at trænge ind. Og skulle det ske alligevel, er de desinficerende stoffer i Sinuforce parat. Sprayen bruges, så snart du har fornemmelsen af, at en forkølelsesvirus er på vej. Brug samtidig Echinacea Hotdrink, som med sit indhold af hyldebærekstrakt og rød solhat, hæmmer virus i at sprede sig. Den smager fint!

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz