Forstoppelse
July 20, 2011

Forstoppelse

 

Forstoppelse
Obstipation Af Birgith Broberg, Phytoterapeut og Biopat Forstoppelse er en ualmindelig almindelig ubalance – alene i USA lider omkring 30 millioner af forstoppelse. Årsagerne er som regel forholdsvist harmløse: uhensigtsmæssige spise-, drikke- og arbejdsvaner, eller manglende fysisk udfoldelse. Tarmfunktion og afføringsvaner er varierende fra person til person. Oftest opfattes færre end 3 afføringer ugentligt, langvarig toiletbesøg med pressebesvær og ømhed ved endetarmen og hård, sparsom knoldet afføring samt fornemmelsen af at være trængende efter, at man har været på toilettet som forstoppelse. Forstoppelse opdeles typisk i to typer – akut forstoppelse og kronisk forstoppelse.

 

Akut forstoppelse
Den akutte er som regel uskadelig og overstået på kort tid uden at være behandlingskrævende. Den optræder som regel i forbindelse med uvante situationer som f.eks. rejser, ved forbigående psykisk pres, sengeleje ved anden sygdom, væsketab (f.eks. i forbindelse med meget varme sommerdage eller hårdt fysisk arbejde eller sportsudøvelse, hvor man ikke drikker tilstrækkeligt i forhold til den mængde væske, der udskilles med sveden), kostændringer (f.eks. den fede julemad, der er uvant kost for mange), faste eller rygeophør (rygning virker afførende).

 

Kronisk forstoppelse
Den kroniske forstoppelse derimod er noget mere alvorlig. Hvis afføring staser i tarmsystemet, vil bakteriefloraen ændre sig og der opstår gæring og giftige gasarter vil udvikle sig og trænge ud i blodet – vi ’selvforgiftes’ så at sige. Forstoppelse er desuden en direkte årsag til dannelse af divertikler i tyktarmen. Den mere eller mindre fordøjede masse, som man ikke kan komme af med, danner grobund for forrådnelse, svampeangreb samt vækst af skadelige bakterier på bekostning af de gavnlige. Disse aktiviteter breder sig tilbage gennem fordøjelseskanalen fra tyktarmen til det mere sårbare miljø i tyndtarmen og andre organer. Den hårde giftige masses pres mod tarmvæggen fører til dannelsen af små lommer og udposninger – de såkaldte divertikler.

 

Årsager
Følgende kan give problemer med kronisk forstoppelse:

  • for lavt væskeindtag og/eller for meget kaffe
  • for lidt fibre i kosten
  • stillesiddende arbejde, mangel på motion
  • for lavt stofskifte
  • sukkersyge
  • irriteret tyktarm
  • kronisk nyresvigt
  • cancer i tyktarm eller endetarm
  • visse lægemidler (heriblandt atropin, calcium-kanal-blokerende midler, beta-blokkerende midler, tricykliske depressionsmidler, morfinlignende stoffer og morfin, jern og mavesyreneutraliserende midler)
  • graviditet (på grund af tryk på tarmene fra livmoder og foster)
  • tidligere operationer i mave- og tarme (kan give forstoppelse på grund af arvæv og sammenvoksninger

 

Symptomer

Der kan optræde følgende symptomer:  

  • smerte eller blødning i forbindelse med afføring
  • appetitløshed
  • dårlig ånde
  • hovedpine/migræne
  • mave- og muskelsmerter
  • irritabilitet
  • opkastninger
  • svimmelhed
  • fornemmelse af at man stadig er trængende efter at man har haft afføring
  • maveregionen føles opsvulmet

 

Der kan desuden optræde komplikationer i form af:  

  • Hæmorider
  • Brok/divertikler
  • Afhængighed af afføringsmidler
  • Fremfald af livmoder eller endetarm

 

Behandling
De aktive komponenter vi i denne forbindelse er ude efter er: antrakinoner, galdedrivende stoffer, slimstoffer og fibre. Urter med et højt indhold af antrakinoner, som f.eks. Cassia arter og Rhamnus purshiana, har en kraftig afførende effekt og der optræder ofte bivirkninger i form af kolik/kramper og luftdannelser. Behandling med disse urter er ikke tilrådelig i længere tid. Der er tale om en ren symptomatisk behandling, som ikke tager højde for de bagvedliggende årsager til forstoppelsen. Den phytotereapeutiske behandling med disse urter, er derfor kun ganske kortvarig og alene anvendt ved særligt hårdføre forstoppelser. Der indgives altid carminative urter samtidigt. Ofte vil fremgangsmåden ved klienter, der lider af en alvorlig kronisk forstoppelse, være at indlede med ovennævnte urter i kombination med carminative urter. Når der så er ’hul igennem’ J, ændres terapien og der anvendes i stedet urter, der virker knapt så irriterende (Taraxacum officinalis (radix), Juglans cinera og Rumex crispus). De sidst nævnte urter er første valg i forbindelse med de knap så hårdnakkede tilfælde.

 

Udover de afførende urter, suppleres med følgende behandlings- principper:
Understøt leverfunktionen med galdestimulerende og galdedrivende urter, der virker mildt afførende. De galdestimulerende (cholagoga) urter fremmer galdeproduktionen (er i øvrigt særligt gavnlige, hvor der er problemer med fedtfordøjelsen). Der er tale om urter som Berberis aristata, Berberis aquifolium, Cynara scolymus, Rumex crispus og Taraxacum officinalis (radix). De galdedrivende (cholereticum) urter fremmer galdeblærens udskillelse af galde og sparker således til en ’doven lever’. Vær dog opmærksom på, at de galdedrivende urter ikke anvendes i forbindelse med akutte galdesygdomme med stendannelser. Øg afføringens volumen med Ulmus rubra. Ulmus virker samtidigt som ’smøremiddel’ foruden at styrke de gode tarmbakterier. Det er samme effekt vi er ude efter med fibre, Guar Gum og hørfrø. Øg peristaltikken med urter der fremmer peristaltikken (f.eks. Zingiber officinalis og Juglans cinera) og urter der virker krampestillende (f.eks. Glycyrrhiza glabra, Viburnum opulus og Chamomilla recutita).

 

Yderligere bemærkninger
Kostvejledning er af klar betydning. Kosten virker som et naturligt afføringsmiddel på flere måder: fiberrige fødevarer, som for eksempel klid, fuldkornsprodukter og grøntsager, giver fylde, for det meste ved at opsuge og tilbageholde vand, så man får et blødere tarmindhold, der passerer hurtigere og blidere igennem tyktarmen (ligesom planteslimstofholdige urter f.eks. Ulmus rubra). Fibrene gør tarmindholdet løsere, fordi de for det meste er ufordøjelige. Fibrenes grove partikler aktiverer desuden mekanisk nervereflekserne i tyktarmsvæggen (let irritation virker stimulerende), så afføringen sættes i gang. Væskemangel giver forstoppelse, drik derfor mindst otte til ti glas vand om dagen en del af dette må gerne være varmt. Få regelmæssig motion, da det styrker tarmfunktionerne og hjælper til at formindske stress. Motion stimulerer tarmaktiviteten og fremmer transporten af tarmindhold mod endetarmen. Indfør et regelmæssigt afføringsmønster. Det bedste tidspunkt er ofte i den første time efter morgenmad. Man skal ikke prøve at skynde sig, men sidde mindst 10 minutter, enten der kommer afføring eller ej. Hørfrø er et mildt afføringsmiddel, dog skal du være opmærksom på at frøene skal udblødes inden brug, ellers kan de have modsat virkning, så du får forstoppelse. 2 – 3 spsk. hørfrø blødes op med 1 kop varm vand og spises, når frøene er svulmet op og slimstofferne frigjort. Du kan tage en portion to gange om dagen. Det nemmeste er at lade en portion stå i blød natten og dagen over. Tilføj svesker til kosten i perioder, det kan være gavnligt – men kun i kortere perioder! Svesker indeholder stoffer, som i store mængder er vanedannende for tarmen. Derfor må de ikke bruges som afføringsmiddel gennem længere tid. Gamle husråd som brug af paraffinolie og amerikansk olie bør man undgå. Amerikansk olie er meget kraftigt virkende, og paraffinolie kan nedsætte optagelsen af vitaminerne A, K og E i kroppen. Der er al mulig grund til at tænke i vitamin- og mineraltilskud. Ikke mindst har B-vitaminerne betydning for tarmens funktion og derudover er tilskud af C-vitamin og magnesium også direkte indikeret.

 

Kilder: Urteskolens kompendium ’Fordøjelsessystemet’ www.urteskolen.com www.netdoktor.dk

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz