Gigt
July 20, 2011

 

Ordet ”gigt” betyder betændelse i leddene (på græsk betyder arthron led). Et mere almindeligt ord til at beskrive pine og smerte i knogler, muskler og led er ”rheumatisme”. Ordet rheumatisme refererer til alle former for gigtlidelser. Gigt er i virkeligheden en fælles betegnelse for flere forskellige sygdomme. Bliv klogere her – og lidt forarget på mig, fordi jeg skælder ud på behandlere. Nysgerrig? så læs videre…

 

Der er tre hovedgrupper af gigtlidelser:

 

• Slidgigt: I denne smertefulde tilstand bliver brusken i leddene syg eller beskadiget.

Det kan være resultatet af skader eller kvæstelser, usædvanligt pres på leddene eller som følge af sygdom, men i mange tilfælde udvikles det med alderen eller uden en egentlig årsag.

I bruskens nedbrydningsfase er der ligeledes betændelse i leddet med enzymer der frigives og yderligere bruskskader.

Denne vejledning beskæftiger sig hovedsageligt med slidgigt.

 

• Gigt med inflammation: Hinden, eller membranen, der beklæder leddet rammes af betændelse og kan skade brusken og knoglen nedenunder, selvom behandling af inflammationen på et tidligt tidspunkt kan forhindre dette.

Den mest almindelige type er leddegigt.

Andre typer kan være podagra, reaktiv gigt, gigt i forbindelse med psoriasis, stivhed i leddet (som følge af betændelse i rygsøjlen) og lupus erytematosus (hududslæt).

 

• Mild vævsgigt: Smerten skyldes sædvanligvis overanstrengelse eller skade på musklerne, ledbånd og sener.

Resultatet kan være, at smerten samler sig et sted, som ved f.eks. en tennisalbue eller en frossen skulder, eller det kan være en mere generel smerte, som ved fibromyalgi.

 

AT LEVE MED GIGT

Gigt er en almindelig tilstand, som berører omkring 127 millioner indbyggere i EU – måske endda flere. Med en befolkning, der bliver ældre, er gigt et af hovedtemaerne i den sundhedsbehandling, vi står overfor i dag.

Gigt er den største årsag til fysiske handicaps.

Sygdommen kan ramme på alle alderstrin, og den kan påvirke alle aspekter af en persons liv.

På trods af det har gigt ikke traditionelt set været opprioriteret, og hjælp til mennesker med gigt har på mange områder været utilstrækkelig.

Jo mere en person med gigt ved om sygdommen, jo mere kan han eller hun gøre for at formindske den virkning, det har på personens daglige liv.

Mange mennesker tror fejlagtigt, at de bare er nødt til at finde sig i smerter og begrænset bevægelsesfrihed, specielt folk med slidgigt, som mener, det er en del af det at blive ældre.

Nogle mennesker bliver deprimerede, fordi de ikke længere er i stand til at foretage sig ting, de ønsker at gøre, og de bliver isolerede. Selvom der netop nu ikke findes en kur mod slidgigt, så kan det imidlertid holdes så meget under kontrol, at folk kan fortsætte med at leve deres meningsfulde liv.

 

SLIDGIGT – BASISVIDEN

I 23 år har jeg set og hørt alternative behandlere være ude af stand til at skelne mellem de forskellige typer gigt. Og det kan være katastrofalt.

For ægte ledegigt er en autoimmun sygdom, som kan udvikle sig hurtigt og invaliderende, hvis ikke lægerne er med i forløbet… der findes også bindevævssygdomme, som umiddelbart kan se harmløse ud, men som uden intensiv behandling med det, vi hader mest – prednisolon – kan gøre folk blinde og skadet for livet.

Så denne artikel handler kun om slidgigt. Undskyld jeg råber, men læs videre. Der er lindring på vej…

 

HVAD ER SLIDGIGT?

Slidgigt er den mest almindelige type gigt – specielt hos ældre mennesker.

Det er en degenerativ ledsygdom karakteriseret ved nedbrydning af leddenes brusk.

Brusk er det bevægelige væv, som polstrer enderne af knoglerne i et led. Rask brusk tillader knoglerne at glide ind over hinanden. Det optager ligeledes energi fra stødene fra fysiske bevægelser.

Ved slidgigt nedbrydes overfladelaget på brusken og slides væk. Det giver knoglerne under brusken mulighed for at gnide mod hinanden, og det giver smerte, hævelser og bevægelsestab i leddet. I bruskens nedbrydningsproces er der ligeledes betændelse i leddet med frigivelse af enzymer og mere bruskskade til følge.

Som tiden går, kan leddet miste sin normale facon. Knoglesporer kan gro på siderne af leddet. Knogle- eller bruskstykker kan brække af og flyde rundt inde i leddet. Det skaber yderligere smerte og skade. Sygdommen rammer normalt midaldrende og ældre mennesker, og den kan variere fra mild til meget alvorlig.  

 

HVAD SKYLDES SLIDGIGT?

Den helt præcise forklaring kendes ikke. Nogle videnskabsfolk mener, at ledskaderne begynder som følge af legemlig stress, som får cellerne til at frigive store mængder enzymer og andre kemikalier i leddet. Hvis der frigives for mange enzymer, nedbrydes ledbrusken hurtigt.

 

Nogle faktorer forøger risikoen ved udvikling af slidgigt:

• Alder er den vigtigste risikofaktor. Selvom slidgigt kan starte i en tidlig voksenalder, har personer over 45 en større risiko.

• Køn: Før 45 år optræder slidgigt oftere hos mænd; efter 45 år er slidgigt mere almindelig hos kvinder. Slidgigt i hænderne er især almindelig hos kvinder.

• Fedme: Overvægt hos midaldrende og senere endnu i livet er den største risikofaktor for slidgigt i knæene.

• Led “ude af kurs”: Led, som bevæger sig forkert eller ikke passer sammen, som f.eks. buede knogler eller en forvredet eller forskubbet hofte har lettere ved at udvikle slidgigt.

• Arvelige gendefekter: En defekt i et af generne – ansvarlig for en bruskdel kaldet collagen – kan forårsage slidgigt.

• Ledlæssioner: Led, som igen og igen bruges i en bestemt arbejdsstilling eller i forbindelse med sport, kan have lettere ved at udvikle slidgigt på grund af læsioner eller overanstrengelse. Traumatiske læsioner på knæet eller hoften forøger risikoen for at udvikle slidgigt i disse led.

• Særlige sygdomme: Nogle sygdomme, som f.eks. leddegigt, ændrer bruskens normale struktur og funktion.

 

HVAD ER SYMPTOMERNE?

Slidgigt påvirker de vægtbærende led som knæ, hofter, fødder og ryg, men også hænder, yderste fingerled, tommelfingre og nakke.

 

Slidgigt starter sædvanligvis langsomt

Tidligt i sygdommen kan man føle smerte i leddene efter fysisk arbejde eller træning, eller når man skal ud af sengen eller op efter at have siddet i lang tid.

Senere i forløbet er ledsmerten mere vedholdende og udfoldelsesmulighederne bliver begrænsede.

 

Slidgigt rammer patienterne andre steder end i leddene

Depression, angst, følelse af hjælpeløshed, begrænsninger i daglige aktiviteter, jobbegrænsninger, problemer med at deltage i personlige og familiemæssige hverdagsglæder og ansvarsområder er andre følger af slidgigt.

 

HVORDAN STILLES DIAGNOSEN SLIDGIGT?

Lægen stiller diagnosen slidgigt på baggrund af fysiske undersøgelser sammenholdt med sygehistorien. Røntgen benyttes til at bekræfte diagnosen. En enkelt undersøgelse kan ikke stille diagnosen slidgigt.

 

HVORDAN BEHANDLES SLIDGIGT?

De mest succesfulde behandlingsprogrammer består af en kombination af behandlinger, skræddersyet til patientens behov, livsstil og helbred. Behandling af slidgigt fokuserer på smertelindring og forbedring af bevægelses-mulighederne i leddet og kan omfatte:

 

• Øvelser, der kan holde leddene fleksible og forbedre muskelstyrken.

• Forskellig medicinering for at styre smerte og betændelse.

• Vægtkontrol for at undgå unødig pres på vægtbærende led.

• Varme/kuldebehandlinger for midlertidig smertelindring.

• Ledbeskyttelse for at undgå pres eller stress på smertende led.

• Operation for at fjerne kronisk smerte i beskadigede led. Kirugen kan udskifte ødelagte led med kunstige led – proteser.

 

Og så har vi heldigvis en række kosttilskud og naturlægemidler, som også kan hjælpe og måske endog helbrede, hvis ledene ikke har lidt for stor skade.

Det kan være nødvendigt med en individuel rådgivning, men der er fine resultater med glucosamin, ingefærprodukter og Lito Hyben. Du kan få mange tips til de rette kosttilskud ved simpelthen at skrive gigt i søgefunktionen øverst i venstre hjørne.

De rette fedtstoffer er også nødvendige sammen med gode vitaminer og mineraler til at fremme kroppen generelt, men også til individuelle problemer, som kan være med til at forværre gigten – syreophobninger, dårlig fordøjelse eller dårlig udskillelse af affaldsstoffer fra muskler, sener og bindevæv.

Jeg hører meget gerne fra faggrupper, som har rigtig god erfaring med slidegigt.

Af manuelle terapiformer kan zoneterapi, akupunktur, cranio-sakralterapi være en mulighed, men der kan være andre, som jeg ikke kender til. Kig også her – nye gennembrud i smertebehandling med keramiske bandager

Har du erfaringer med ledegigt, hører jeg også gerne fra dig, for den auto immune sygdom skal behandles, hvilket er rigtig svært. Eller er der noget, jeg er gået glip af? I så fald så skriv til info@sund-forskning.dk

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Det skal ikke være enkelt stående klienter, men fordi du har erfaringer med mange… Brug for hjælp eller at skælde ud, fordi jeg åbenlyst kritiserer alternative behandlere? Skriv til info@sund-forskning.dk

 

 

Links

Læs mere om smerte lindring og keramiske bandager

Læs mere om led og muskler

Læs her om fibromyalgi og gigt (på engelsk)

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Notify of
wpDiscuz