Grindelia camporum
October 30, 2016

grindelia

Dansk navn: Grindella
Engelsk navn: Gumplant 

Familie: Asteraceae (Compositae)
Droge: Overjordiske dele

Beskrivelse
Flerårig plante, op til 60 cm høj, glatte gule stængler, savtakkede blade, gule blomster. Aromatisk duft og bitter smag. Oprindelig fra det vestlige USA.

 

Aktive indholdsstoffer
20% harpiks, saponiner (grindelin), æteriske olier (terpineol, pinenener), flavonoider, garvestoffer, bitter alkaloid (grindeline).(1)

 

Farmakologi
Harpiksen er et irritationsmiddel i mavetarmkanalen, hvilket forårsager en slimdrivende refleksvirkning på luftvejenes slimhinder.(1)

 

Egenskaber
Slimdrivende, slimløsnende, krampestillende (luftvejene), hjertefrekvens‑nedsættende.(2)

 

Indikationer
Anvendes i luftvejssygdomme markeret af sammentrækninger, spændinger og kramper, astma, bronkial astma, bronkitis, kighoste, tør hoste, nervøs hoste og hoste forårsaget af slim i de øvre luftveje.(1, 2) Anvendes desuden imod forhøjet blodtryk og åndenød i forbindelse med hjertesygdomme (1,2).

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger

Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 2-3 g tre gange daglig.(2)

Ekstrakt (1:2) i 60% alkohol: 1020 ml ugentlig.(3)

Tinktur (1:10) i 60% alkohol: 10-20 ml ugentlig.(2)

 

Kombinationsforslag
Grindelia camporum kan blandes med Euphorbia hirta, Glycyrrhiza glabra, Inula helenium, Verbascum thapsus, Althea officinalis, Prunus serotina og Zingiber officinalis i behandlingen af astma, kronisk bronkitis, tør og hård hoste og kronisk luftvejskatar.

 

 

Fakta 

Referencer
1. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s. 61

 

2. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983),  s. 107

 

3. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz