Har du et godt fundament?
June 4, 2015

shutterstock_124167316

Skærmbillede 2015-02-03 08.57.31

 

Blogger hos sund-forskning.dk

Sabine Brøchner

www.din-pause.nu

 

Dit fundament er fødderne. De skal bære os hele livet, men er du god nok til at pleje dem? Ved du, om du har et godt fundament?

 

Du kan få det tjekket hos en fodterapeut, hvor man star på en lyskasse, som vil vise dit fodaftryk i et spejl. Men du kan også starte med selv at tjekke det. Hvordan gør du så det? Enkelt…

 

Du tager dig et skønt varmt bad. Derefter laver du fodaftryk på gulvet og ser hvordan det ser ud. Du skal have 5 tæer, en god forfod, som bliver smal og ender i en bred hæl.

 

Hvad er det så, du kan bruge det til? Du kan jo være glad, hvis dit fodaftryk ser normalt ud. Hvis dit fodaftryk giver hulfods- eller platfodsaftryk, skal du være opmærksom. Dette fortæller måske, hvorfor du har problemer med skinnebensbetændelse, eller eventuelle smerter i hælen.

 

Dit fodaftryk

 

Hulfod: Belastes mest på hælen og forfoden. Det kan give smerter i hælen, og nogle tror, de har fået en hælspore, men ofte er det en overbelastet hæl, som skal have ro eller aflastes med støtte fra et silikoneindlæg, zoneterapi eller massage.

 

Det kan det være tegn på neurologisk lidelser som f.eks. diskusprolaps eller muskelsvind. Du har måske været tågænger som barn og har derved fået en stram akillessene. Det er måske derfor, du er forfodsløber og har problemer med skinnebensbetændelse?

 

Vigtigt er at gå i fodtøj med god plads til foden. 

 

Platfod: Er helt almindeligt hos spædbørn og småbørn, da fødderne ikke er færdigudviklede. Man gør ikke så meget ved platfodshed, men det fortæller måske, hvorfor du har svært ved at stå på tæer. Du har måske problemer med dine ankler og knæene eller en for kort akillessene? Dette kræver øvelser – Se øvelser nederst i teksten.

 

Som zoneterapeut ser jeg ofte hælsmerter pga. iskiasnerve problemer/lændeproblemer, da iskiasnerven ender ud i hælen. Med en zoneterapibehandling, hvor terapeuten afspænder lænden, ses det ofte, at smerterne forsvinder.

 

Hvorfor er det vigtigt?

Så tænker du nok; “hvorfor er det så vigtigt, at have et godt fundament? Det er jo bare mine fødder.” Men fødderne har en stor indflydelse på resten af kroppen.

 

De er vores fundament, som arbejder sammen med vores “hovedcomputer”; hjernen. Under fødderne er huden fyldt med små trykfølere/nerver, der samarbejder med din hjerne. Hjernen får informationer fra fødderne: om vi læner os bagover, forover, og hjernen vil udfra dette ændre din vægtfordeling af resten af din krop.

 

Fodstillingen har meget at sige alt efter, om du står indad, udad eller lige ud med fødderne. Holdningen kan påvirke bækkenet, som påvirker rygsøjlen, som i sidste ende kan give dig nakkespændinger og hovedpine.

 

Man kan også vende den om. Hvis én kommer med hovedpine/nakkespændinger, er det en god ide at tjekke fødderne.

 

Hvad skal du gøre?

Bare tæer – smid skoene og gå på bare tæer, så vil dine muskler i fødderne arbejde meget hårdere – på den gode måde. Gå i fodtøj, hvor der er plads til tæerne, men som sidder til rundt om hælen. Forkæl dine fødder med zoneterapi eller massage, og din krop vil vågne og være bedre til at sende signaler op til hjernen. Du vil mærke velvære i din krop.

 

Dit fundament – Dit fodaftryk, kan også fortælle, hvilke løbesko du skal bruge!

 

Hulfod: Neutrale sko med stor stødabsorbering

Normal: Alle kategorier efter hvad du har det behagligt i.

Platfod: Er ofte overpronationsløbere. Som har brug for en sko, der stabiliserer foden.

 

Øvelser for fødderne

Øvelse for hælsmerter, der forebygger betændelse i den store sene under foden:

1) Læg et lommetørklæde eller gulvklud på gulvet: saml den så op fra gulvet med tæerne; 5x med hver fod.

 

Øvelse, der styrker akillessenen:

2) Stå på et trappetrin med forfoden, og lad hælen synke nedad, så du mærker et stræk i læggen. Stå her, og kom skiftevis med fødderne op på tæer og ned på hælen. 

 

Husk at fødderne skal bære dig og din krop hele livet

 

Skærmbillede 2015-06-04 kl. 11.03.23

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz