Hold fri – og rør ved mig! – om sund berøring og deraf ro, mere glæde og (måske) klogere børn i en hektisk samtid
April 23, 2017


Af Lise Møller Rasmussen, Speciallærer og indehaver af www.RobusteRollinger.dk

Vi lever i et præstationssamfund, hvor kravene er enorme, tempoet højt og støjniveauet ofte ekstremt. Presset på det stressrelaterede kamp-flugt-system i vores indre er øget væsentligt de seneste par år, og der kan næppe herske tvivl om, at denne side er overbelastet. Herudover oplever flere og flere mennesker tab af fællesskaber og mere og mere ensomhed. I samfundet er der blevet færre af de hændelser, som i sig selv skaber ro og afspænding – jo mere effektive vi fx bliver, des flere mails får vi retur i indbakken, så vi må hele tiden løbe stærkere for at indhente os selv. Og det er ikke uden betydning, at stress smitter. Hvis Mor og Far er stressede igennem længere tid, vil det i større eller mindre omfang have en betydning for rollingernes trivsel. Vi voksne bruger mange penge på selvhjælpskurser, personlig udvikling, mindfulness etc. – men vi må ikke overse børnene! Flere og flere børn døjer med ”ondt i kroppen” fx mave- og hovedpine. Børn lider af en række sygdomme, der i sidste instans har stress som årsag, og hvis ikke vi som voksne tager disse symptomer alvorligt, vil antallet af diagnosebørn (måske) fortsætte med at stige.

 

Samfundsændringer, der har ført til større personlig selvstændighed og færre fælles hverdagsaktiviteter, udgør en direkte sundhedsfare, fordi vi ikke bliver rørt ved i så høj grad som tidligere. Berøring synes at være den stærkeste af alle de påvirkninger ro-hvile-systemet (oxytocin) kan blive udsat for, og når jeg efterlyser mere ”berøring”, så er det naturligvis underforstået, at der er tale om berøring, der overholder enhver form for etik og moral, så ingen føler sig forulempet. Forskningen har vist, at vores evne til koncentration og indlæring forbedres af nærhed og ro. Stressede børn har ganske enkelt vanskeligere ved at lære end børn, der er rolige og afspændte.

 

Oxytocin sænker vores blodtryk og puls og forhindrer, at blodbanen fyldes af stresshormoner – ja, selv fordøjelsen hjælpes i gang. Vi kan tilmed bevidst vælge bivirkningsfrie aktiviteter, der stimulerer oxytocin-niveauet. Ti minutters børnemassage hver dag giver fx roligere, mindre aggressive og mere sociale børn, og skulle det være for grænseoverskridende selv at massere dit barn, findes der børnemassører, der ved, hvad de har med at gøre.

Berøringssansen

Berøringssansen (taktilsansen) udvikles allerede i Mors mave, og den tilhører det første og største sansesystem – den har rent faktisk en vital rolle i forhold til adfærd (fysiologisk såvel som psykisk). Efter fødslen er det efterhånden alment kendt, at hud-mod-hud-kontakt og amning er afgørende for barnets trivsel og udvikling – alt sammen pga. oxytocin. Senere vil barnet måske bruge sut, som også stimulerer dannelsen af oxytocin. De første levemåneder vil barnet gribe ud efter al berøring i håndfladen – også kaldet griberefleksen. Sensomotorisk forståelse er et fundament for intellektuel, social og personlig udvikling. Uden den taktile tryghed fra mor-barn-bindingen vil barnet vokse op med mindre følelsesmæssig tryghed, hvilket bl.a. kan føre til ængstelige børn og problemer i skolen.

 

Hvis barnet har vanskeligheder, skal det have hjælp til at organisere sig selv (og hjernen) lidt bedre. Berøring er vigtig for neural organisation (”orden i hjernen”), og uden en masse stimulering af kroppen, vil nervesystemet være tilbøjelig til at ”komme ud af balance”. Der er flere ting, man som forælder kan være opmærksom på. Har barnet fx behov for hele tiden at kigge der, hvor han skal gøre noget bestemt, eller har øjnene måske svært ved at følge en genstand. Oplever man vanskeligheder, kan man fx henvende sig til en specialpædagogisk børnemassør og få råd og vejledning.

 

Det taktile system er involveret i de fleste forstyrrelser i hjernen, fordi nervesystemet og huden har samme oprindelse. Behagelige berøringsoplevelser er en afgørende faktor i barnets følelsesmæssige tilknytning til nærmeste omsorgsgiver, og berøring giver ro. Står man med et barn, der har stimulussøgende adfærdsmønstre, er der ingen hormonal respons, som betvinger organiseret hjerneaktivitet i stresssituationer pga. mangel på taktil stimulering. Nogle børn bliver decideret bange for at udforske nye omgivelser og overreagerer på ukendte situationer pga. understimulering af berøringssansen. Det er derfor afgørende, at børn (og vi voksne) får berøring. Berøvelse af sansestimulation bringer uorden i hjernen – selv hos normale raske mennesker.

 

Stress og oxytocin

Stress (fysisk og psykisk) får kroppen til at mobilisere al tilgængelig energi, for at vi skal kunne klare situationen – indtil den forandrer sig til det bedre, og vi kan puste ud (det sker desværre ikke altid). Derforuden siges hjernestress at blive det 21. århundredes sygdom. Når man taler om stress, er der akut stress (overbelastning), kronisk stress, hjernestress, udbrændthed og til sidst kollaps/død. Kamp-flugt-systemet repræsenterer den kroniske stress, og her vil man opleve hjertebanken samt udskillelse af glukose fra leveren, luftvejene udvider sig, blodgennemstrømning i mavesæk og tarm (fordøjelsen) for at spare energi, det sympatiske nervesystem overtager, der dannes noradrenalin (binyrebarkhormon), og stresshormonerne adrenalin og kortisol udskilles i blodbanerne.

 

Oxytocin fremmes ikke udelukkende ved berøring – ægte opmærksomhed, omsorg, fornuftbestemt ernæring, motion, yoga og meditation kan også fremme oxytocin-niveauet, og følelsen af oxytocin kan genfremkaldes, hvis du tænker på, hvordan du har det efter et varmt bad, eller imens du solbader på en varm klippe. Man kommer i hyggehumør – man er alt andet end stresset – som naturligvis har en smittende effekt på omgivelserne – man er pludselig den glade mor eller far. Man føler sig venligt stemt over for sine medmennesker og åben over for kontakt. Blodtrykket sænkes, kolesteroltallet bliver sundere, kortisolniveauet halveres, fordøjelsen – især optagelse af næringsstoffer – bliver mere effektiv, blodgennemstrømningen i hud og slimhinder optimeres, immunforsvaret styrkes, angst, bekymring, aggressivitet og vrede dæmpes. Du beroliges og bliver afslappet, du føler mere velvære og større glæde, din kreativitet forbedres, du føler dig elsket og ønsket, og du mærker dyb ømhed og hengivenhed for andre – og det viser sig tilmed, at det har en langtidseffekt.

 

I et samfund hvor flere og flere føler sig ensomme, angste, frustrerede eller deprimerede, er der et åbenlyst behov for trøst og hjælp til at klare hverdagen. Én af grundene til det øgede behov for lykkepiller kan faktisk være, at vi mennesker i dag lever langt mere isoleret, end man gjorde tidligere. Når vi har mindre kontakt i form af berøring og fysisk nærhed, mindskes også aktiviteterne i ro-hvile-systemet, hvis ikke vi kompenserer for vores ensomme livsstil med andre former for stimuli. Når vi stresser for meget, har det negative konsekvenser. Vi tilbringer mindre tid sammen med dem, vi holder af, og flere og flere udvikler angst og depression, som begge kan være symptomer på udbrændthed.

 

Vær god ved dig selv – og dine rollinger og vælg massagen frem for overarbejde – du har rent faktisk et valg!

 

Gode råd til de voksne

  • Stress af – det smitter!
  • Mediter sammen med dit barn (på barnets præmisser) – det uundværlige nærvær.
  • Køb en hængekøje i stedet for en speedbåd.
  • Sluk fjernsynet.
  • Smid Ipad’en i skraldespanden.
  • Kys, kram og nyd – rollingerne har vi kun til låns ©

 


 

 

 

 

 

 

 

 

Kilder:

Ayres, A. Jean (2002): Sanseintegration hos børn. Gyldendal uddannelse.

Moberg, Kerstin Uvnäs (2015): Afspænding ro og berøring – om oxytocins helbredende virkning i

kroppen. Akademisk forlag.

Møllevang, Mette (2007): Lykkehormonet Oxytocin: http://www.virkvel.dk/pdf/Massages%20paavirkning%20paa%20velvaere.pdf.

Solberg, Linn Anette (2017): Utbrenthet – Kronisk stress:(http://www.utbrenthet-kronisk-utmattelse.no/utbrenthet/fasene).

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz