Hop ud af den daglige utilpashed og skab sundhed til resten af livet
August 8, 2018

 

 

 

 

Du ved det godt, mens du gør det. Det sker bare så pludseligt, og du ikke kan lade være. Bagefter ærgrer du dig gul og grøn, mens maven rumler, du får vat i hovedet, og du bliver én stor selvbebrejdelse. Og nej, jeg taler ikke om utroskab, medmindre det lige oversættes til at være utro mod sin krop. Hvorfor er det så svært at undgå slik, kager, hvidt brød og alkohol?

Svaret ligger sikkert i dine gener, men også på sådan en helt almindelig hverdag: i din morgenmad.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2018

 

Du tror ikke, du har glutenintolerance, du kan egentlig også tåle sukker, du mærker ikke noget særligt, når du har spist en pose slik, du ved godt, du får tømmermænd af alkohol, og du har måske også opdaget, at du overhovedet ikke kan holde dig væk fra brød, kager og slik sådan cirka kl. 15, nul, nul, dut. Du tænker, nå ja, jeg har også arbejdet en del i dag, og hvorfor skal jeg dog ikke bare gøre det. Du tænker måske en halv time efter, at åh, nu har jeg igen vat i hovedet, føler mig mærkelig i maven og får ondt hist og pist. Du tænker, nå ja, jeg har jo også haft travlt i dag ….

 

At få lyst til stivelse (brød, kartofler og ris) og sukker. Alt det der sukker kamufleret som drinks, dit og dat i ulvetimen hedder på godt dansk svingende blodsukker. Det vil på sigt give vægtforøgelse, tarmkatar, migræneanfald, eksem, forhøjet blodtryk, irritationer, eller hvad der nu ligger af genetik og adfærdsmønstre i din familie.

 

Er det fedt at få ødelagt sin aften, fordi man ikke kunne lade være med at spise tre stykker franskbrød stående ved køkkenbordet eller en Yankie bar på vej hjem i S-toget?

 

Nej. Kan du gøre noget ved det? Ja.

 

Du kan gå i gang med at kigge på vores forfædre, og ja, ifølge visse forskere, skal vi to millioner år tilbage og se på, hvordan vi blev til de tobenede homo sapiens, fordi vi så bedre kunne overleve på savanner end i træerne. Hvordan vi overlevede som race, fordi vi kunne tilpasse os, da vi opdagede ilden og kunne stege det kød, vi mødte på vores vej. Hvordan vi i perioder slet ikke havde mad nok og derfor lærte at forbrænde fedt frem for kulhydrater, og i takt med det ændrede vores fordøjelse sig i forhold til vores gorillaophav, som stadig den dag i dag kan fortære 30 kilo grønt fra trætoppe, bær og insekter, mens vi har fået sværere ved det.

 

Dengang var der ikke noget, der hed glukoseforbrænding, der var simpelthen ikke nok mad, der var ikke frugter på lavthængende grene, og vi var stadig langt fra landbrugskulturen.

 

I stedet havde vi, siger visse forskere, en fedtforbrænding, og det giver måske mening, når vi ser, hvordan vi som vestlig menneskerace har udviklet flere generationer af svært overvægtige, udviklet kredsløbssygdomme, diabetes og alt muligt andet skrammel, som vi måske på grund af medicin ikke dør af i morgen, men hvilket liv med vat i hovedet, ondt i kroppen og mærkværdige signalstoffer i hjernen. For ikke at tale om de yderste konsekvenser før død: amputationer, langvarige indlæggelser og mere medicin.

 

Vi tror altid, det er naboen, der bliver ramt. Kig på din familie, og se, om du eventuelt kunne være i risikozonen.

 

Menneskelinjens forhistorie begyndte for omkring syv millioner år siden, da vi gik fra at være frugt- og bladspisende menneskeaber til at blive til homo sapiens. Det skete gradvist over flere millioner år og måske i takt med, at jordens klima gradvist blev koldere.

 

 

 

Ketose eller LCHF?
Der er flere begreber at forholde sig til, når eksperter taler om fedtforbrænding frem for kulhydratforbrænding.

 

Ketosediæten er den, der nok minder mest om vores forfædre. Hvor HFLC (High Fat, Low Carb, høj fedt, lavt i kulhydrater) tillader 50-150 gram kulhydrater pr. dag, går ketosefolket efter 5-8 % kulhydrater (svarende til ca. 20-45 gram kulhydrat), og resten skal komme fra sundt fedt (75 %) og protein (20 %). Målet er, at du så hurtigt som muligt kommer i ”ketose”.

 

Ketose betyder, at din krop overgår fra at forbrænde kulhydrater til at forbrænde fedt. Der kan godt opstå et vist ubehag undervejs, og især hvis du virkelig har været en kulhydratelsker af den helt store slags med daglig indtag af sukker, pasta, ris og kartofler.

 

Og er det svært at jonglere med selv, så opsøg nogle af de ernæringsterapeuter, som gerne vil hjælpe dig med den lidt anderledes kostomlægning, end hvad det officielle Danmark foreslår, som stadig fokuserer mest på kulhydrater og protein og med lavt fedtindhold.

 

 

Forklaringen er her
Noget tyder på, at vi har to typer forbrændingssystemer, og langt de fleste overvægtige og andre med blodsukkerproblemer og forstadier til diabetes 2 bør skifte fra en kulhydratforbrænding til en fedtstofforbrænding og dermed få styr på bl.a. vægten og diverse andre problemer. Og ifølge nævnte forskere, der har studeret forfædrenes madvaner, så havde alle tobenede behov for at skifte til fedtforbrænding for at overleve på savannen. Er du på fedtforbrænding frem for gorillaforbrænding, hvor en abe med lethed kunne spise 30 kilo grønt om dagen, vil du med andre ord være mere tro mod dit ophav og undgå de moderne livsstilssygdomme.

 

Det er især de hurtige kulhydrater, som udgør et problem. Også vores forfædre spiste grønt i form af bær, blade, rødder og frugter, men de brugte fedt til at sørge for en god muskelmasse og til at opretholde organfunktionerne, herunder hjerne, nervesystem, lever, nyrer, hjerte og så videre. Kun de røde og de hvide blodlegemer havde brug for glukose, fordi de ikke indeholder mitochondrier. Alle øvrige celler har brug for fedtforbrænding!

 

Og hvad har det så med det moderne menneske at gøre og dine problemer hver eftermiddag – eller dine problemer gennem livet med livsstilssygdomme?

 

Ved at du sørger for fedt fra morgenstunden – vel at mærke det gode fedt – og ved at sørge for gode proteiner, så får du mindre trang til junkfood (læs: stivelse og sukker), og du vil overgå til fedtforbrænding og tabe dig.

 

Undgår du de hurtige kulhydrater og skifter over til masser af grøntsager (helst dem, der vokser over jorden) og spiser proteiner og godt med fedt, vil du begynde at forbrænde fedt, fordi du simpelthen bruger fedtet som energi frem for stivelse og sukker.

 

  • Hurtige kulhydrater er sukker, også af den skjulte slags
  • Stivelse finder du i alle slags korn, kartofler, ris og pasta.
  • Morgenmadsprodukter er som regel no-go, de er et stort kulhydratcirkus og ofte med helt uigennemtænkte raffinerede mærkværdigheder i (fx cornflakes uden næringsstoffer, hvorefter de tilsætter B-vitaminer og sukker!). Du bliver i løbet af dagen tæsket rundt i manegen efter mere og mere sukker og stivelse.
  • Undgå alle mulige sødemidler, hvor kroppen tror, den får sukker, bliver narret, du bliver sulten, og alverdens livsstilsændringer bliver umulige at gennemføre.
  • Undgå desuden fedt af dårlig kvalitet, fx margarine, transfedt, olier med et højt indhold af omega-6, fx solsikkeolie, sojaolie, majsolie, tidselolie, vindruekerneolie etc.

 

 

 

Få en ny start – i dag!
Gå til din helsekostbutik, og køb en flaske god planteolie, der er sammensat, så der også er omega-3-fedtsyrer i. Køb samtidig et glas kokosolie. Blandt de bedste finder du Livets Olier fra Din sundhed, og de har udviklet både kokosolie og forskellige planteolier. Kokosolie kan tåle hård opvarmning fx på grill og stegepande, mens planteolier skal bruges som dressinger, dip eller som en spiseskefuld olie i din havregrød.

 

Brug masser af planteolier med et højt indhold af omega-3, -6, -9. Af de mest kendte i Danmark finder du Oil of Life Premium, som er dansk produceret. Den er sammensat af tre forskellige olier og har som den eneste på de danske helsehylder formået at få et højt indhold af fedtsyren DHA, som er så vigtig for hjerne og kredsløb. DHA-indholdet stammer fra omega-3-fedtsyrer, som er udvundet af alger og derfor er helt uden animalsk oprindelse.

 

Olien kan anvendes til alle kolde retter, fx som salatdressing, i dips, i din grøntsagssmoothie eller andre retter, der ikke kræver især hård opvarmning på en pande. Det er et no-go for de fleste planteolier, undtagen kokosolie og til dels olivenolie, som begge tåler en hårdere opvarmning, især kokosolie, der i udgangspunkt er en såkaldt mættet fedtsyre, der ikke forandrer sig til noget skadeligt på panden.

 

Husk grøntsagerne og nødderne sammen med dine fedtstoffer. For uden masser af farverige grøntsager får du tømt dine vitamin- og mineraldepoter og kommer til at mangle fibre til tarmen, og du får måske cellemembranerne til at vibrere af gode fedtstoffer, men uden de øvrige næringsstoffer går det galt.

 

Og det er ikke ligegyldigt, hvilken kokosolie du vælger, faktisk er der meget stor forskel på dem. Den økologiske jomfrukokosolie fra din.sundhed.net er skabt fra det hvide, fede kød i kokosnødden og ikke fra skaller eller noget som helst andet. Den er skånsomt mekanisk presset, altså uden brug af kemikalier, så alle de naturlige næringsstoffer og biologisk aktive fedtsyrer bevares sammen med de øvrige næringsstoffer. De korte og mellemlange fedtsyrer skaber to års holdbarhed. Stiller du den på køkkenbordet uden for direkte sollys, vil den være flydende, stiller du den i køleskabet, vil den være fast.

 

 

 

Et opråb fra eksperter udi moderne menneskers vildfarelse i supermarkedet
Hvorfor er vi stadig her på jorden? Vores forgængere har overlevet, levet af og reproduceret sig selv på helt uforståelige vilkår – set med dagens øjne. De måtte eksistere på, hvad naturen gav af næringsstoffer, ofte sultede man periodevis.

 

Naturens muligheder var bær, frugter, blade, bark, rødder, urter af forskellige arter, i kystnære områder fisk og med datidens våben, bue og pil, små dyr og fugle. Med dette som næringsgrundlag fandtes der kun et energistofskifte ”KETOSE”, som bruger fedtstoffer som energi. Så der er intet nyt!

 

Så når vi ser frem til vores nutid, som kun er de sidste sekunder af evolutionen lige nu, der har vi så opfundet og udviklet sukker, hurtige kulhydrater, majssirup, hvidt brød, pasta med videre, som giver mulighed for et andet energistofskifte med sukker/kulhydrat som energigiver. Alle kender i dag kulhydraters positive og negative sider. Overdrevet indtag kan medføre fedme, livsstilssygdomme, kroniske lidelser med meget mere, så det er heller ikke nyt.

 

Lad os genskabe ”ketose” som det bærende energistofskifte – før det er for sent. (citat, dinsundhed.net)

 

Du kan sagtens fortsætte som vegetar eller blive vegetar og spise ketosemad. Æg er fx en af verdens bedst sammensatte proteinkilder.

 

Find inspiration til LCHF og ketosemad her:

www.madbanditten.dk

http://www.hjemmehosxenia.dk

Siderne beskriver både vegetarretter og retter med kød.

 

Oil of Lifes kokosolie indeholder 49 % laurinsyre, som er en stærkt beskyttelse mod bakterier og vira. Og så minder den i sin sammensætning om modermælkens beskyttende virkning.

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: