Hvilken migrænetype er du ?
September 19, 2017

 

 

Forskellige migrænetyper

Et typisk migræneanfald kan være så voldsomt, at der opstår kvalme og opkastninger samtidig med de andre symptomer.

 

Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – sommer 2014

 

Migræne uden aura: Migræne uden synsforstyrrelser sidder ofte i den ene side af hovedet, men kan også optræde i begge sider samtidigt. Et anfald kan vare fra få timer og op til tre dage. Mange kvinder i denne kategori oplever en hormonel rytme omkring anfaldenes udløsning, som ofte optræder omkring menstruationen.

 

Migræne med aura: Migræneanfaldene starter med en halv times synsforstyrrelser, hvor lysende mønstre optræder i synsfeltet, uanset om øj-nene er åbne eller lukkede. Resten af forløbet er som hos migrænepatienter uden aura.

 

Basilaris-migræne: Denne form skyldes en permanent forsnævring af en pulsåre i bunden af hjernen. Denne migrænetype har typisk en aura, som kan vare op til en time, og hvor der optræder mindst to at disse symptomer: taleproblemer, svimmelhed, tinnitus, lydfølsomhed, dobbelt-syn, aura i begge sider af synsfeltet, svært ved at holde balancen, eller lammelser i begge sider. Symptomerne forsvinder fuldstændigt igen ef-ter anfaldet. Der er ingen muskelsvaghed. I modsætning til den alminelige aura, rammes patienten af aura i begge sider, fordi migrænen ud-løses af en blodkarsammentrækning, som forsyner begge sider af hjernen.

 

Hemiplegisk migræne: Denne type migræne er stærkt arvelig og ses derfor ofte udbredt indenfor en bestemt familie. Det er en sjælden form for migræne, og forskerne mener, at den måske er en særlig slem variant af migræne med aura. Forskellen ses dog især ved forbigående lam-melser i den ene side af kroppen. Talebesvær kan også forekomme ved anfald.

 

Øjenmigræne: Denne migrænetype giver synsforstyrrelser, hvor der ikke samtidig er hovedpine. Det ene øje bliver helt eller delvist blindt, og tilstanden varer en times tid, hvorefter der kan opstå migræne. Årsagen til blindheden er en sammentrækning af blodkarrene i nethinden.

 

Medicininduceret migræne: Denne migræneform skyldes et stort medicinforbrug, og kuren er en afgiftning af kroppen. Smerterne i hovedet skifter typisk mellem migrænesmerter og en mere spændingsagtig hovedpine. Smerterne kan opstå ved indtagelse af en enkelt smertestillende pille for andre smerter end hovedpine i kroppen.

 

Medicininduceret migræne defineres ved at der har været et overforbrug af anfaldsmedicin i mere end 3 måneder, at hovedpinen er blevet for-værret i medicineringsperioden, at migrænen forsvinder helt eller delvist ved en afgiftningsperiode på 2 måneder.

 

Lægerne anser et forbrug på 10 dage med triptaner, ergotamin eller opioider, som tilstrækkeligt til at udløse kronisk hovedpine/migræne. De regner med, at et forbrug på 15 dage eller mere månedligt med smertestillende håndkøbsmedicin som værende grænsen for, hvad kroppen kan klare, før der udløses en medicininduceret migræne, hvis man er disponeret for sygdommen. Andre smertepatienter kan godt tage smerte-stillende i længere perioder uden at udvikle migræne.

 

Man kan have denne medicininducerede migræne samtidig med en anden migrænetype.

 

Kronisk migræne: Er en tilstand, hvor man har migræne mere end 15 dage månedligt og hvor symptomerne ikke bedres af en afgiftning af kroppen.

 

Nummular migræne: Nogle migrænepatienter oplever kun smerten i et lille rundt område, hvor huden bliver mere trykfølsom end andre områder. Det vil oftest være tindingerne, der rammes, men smerten kan også sidde andre steder på hovedet.

 

(Kilder: migrænikerforbundet, sundhed.dk m.fl.)

 

 

Undgå følgende, hvis du har migræne: ost (indeholder tyramin), kaffe og andre koffeinholdige ting, rødvin, chokolade, aspartam, det 3. kryd-deri (natrium-glutamat), mælk, ost og andre surmælksprodukter, nødder, røget kød, pølser, citrusfrugter, banan, blommer, rosiner, svedsker, avocado, bønner, løg, gærbrød og surdejsbrød. Fisk, der ikke er helt frisk, kan også indeholde det migræneudløsende stof tyranin.

 

Sådan kan du afhjælpe migræne med naturlige midler

Tag kuren i mindst tre måneder for at være sikker på resultaterne.

 

Morgen:

300 mg magnesium – for eksempel Magnesium +300

100 – 200 mg B2 vitamin

1 stk. Multi B, som letter optagelsen af de andre.

3 – 4 g. fiskeolie – for eksempel OmniKrill

75 – 150 mg Coenzym Q10 – for eksempel OmniQ10 eller Pure Q med C-vitamin, som letter optagelsen

 

Aften:

300 mg magnesium – for eksempel Magnesium +300

100 – 200 mg B2 vitamin

1 stk. Multi-B

3 – 4 g. fiskeolie – for eksempel OmniKrill

75 – 150 mg Coenzym Q10 – for eksempel OmniQ10 eller Pure Q med C-vitamin, som letter optagelsen

Husk en multivitaminpille for at stabilisere optagelsen af ovennævnte stoffer. Her kan du fx vælge Omnimin Pure til voksne og OmniMini til børn.

  

Læs mere på www.sund-forskning.dk om hvad du også kan gøre, når du lider af migræne.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz