Hvorfor virker mit kosttilskud ikke?
February 12, 2018

 

 

Har du prøvet at tage chrom mod sukkertrang og endt med at være skuffet, fordi det ikke virkede? Eller har du købt Q10 og undret dig over, hvorfor du ikke fik mere energi? Huskede du overhovedet at tjekke, om der var dokumentation for produktet? Mange overser denne vigtige detalje.

 

Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2018

 

Der bliver hvert år solgt vitaminpiller og kosttilskud for milliarder af kroner i Danmark. Mange opnår en god effekt af de præparater, de anvender, men der er også mange, som ender med at være skuffede, fordi de ikke registrerer nogen effekt. Måske har du selv prøvet at købe et kosttilskud og har taget det i håbet om en virkning, som dog aldrig kom. Det er frustrerende, men du kan gardere dig mod disse fejlkøb ved at tage nogle simple forholdsregler.

 

 

Undgå at købe billigt

Selvom det på ingen måde er en garanti, at dyre præparater er bedre, kan du nu godt regne med, at der er en sammenhæng imellem pris og kvalitet. Stoffet selen er et godt eksempel. Selen findes både i en uorganisk og en organisk form. Kroppen har langt lettere ved at optage og udnytte den organiske form, har forskning vist. Rigtig mange billige selenpræparater, som du finder rundt omkring i supermarkeder eller på nettet, indeholder dog uorganisk selen, da det er en væsentligt billigere råvare at fremstille.

 

Forskere har fundet frem til, at den bedste optagelighed opnås med selengær, som indeholder en lang række forskellige organiske selenkilder. Det er faktisk lykkedes den danske virksomhed Pharma Nord at fremstille en organisk selengær (SelenoPrecise), som ifølge undersøgelser har en optagelighed på næsten 90 procent.

 

 

Gode grunde til at tage selen

  • det styrker dit immunforsvar
  • det sikrer, at din skjoldbruskkirtel fungerer normalt
  • det har kræftforebyggende egenskaber
  • det binder og uskadeliggør kviksølv
  • det mindsker din risiko for influenza og andre virustyper
  • det giver pænt hår og stærke negle

 

 

Sæt producenten på en test

  • bed om dokumentation

 

Når du køber et kosttilskud – uanset hvilket – skal du altid gøre dig selv den tjeneste at undersøge, om der findes dokumentation for præparatets optagelighed og virkning. Ring eller send en mail til producenten af produktet. Hvis ikke de virker samarbejdsvillige eller bare ikke har noget materiale at sende til dig, har du ingen sikkerhed. Måske er præparatet godt, men det er endnu mere sandsynligt, at det ikke er.

 

Hvis vi tager afsæt i et populært og efterspurgt stof som coenzym Q10, finder du ikke mange præparater, der som Bio-Quinone Q10 kan dokumentere sin kvalitet. Over 100 offentliggjorte undersøgelser viser, at dette danskproducerede præparat optages effektivt i kroppen og virker.

 

Den banebrydende Q-Symbio-undersøgelse, som blev offentliggjort i JACC Heart Failure i 2014, er et rigtig godt bevis. Undersøgelsen viste, at patienter med kronisk hjertesvigt, som fik Bio-Quinone Q10 dagligt i to år, havde 43 % lavere risiko for at dø af deres sygdom, og præparatet forbedrede hjertemuskelfunktionen markant på grund af den øgede energiomsætning i cellerne.

 

 

Gode grund til at tage coenzym Q10:

  • det øger energiomsætningen i alle celler i kroppen
  • det modvirker blødning og inflammation i tandkød
  • det er godt, hvis du har diabetes
  • det er vigtigt for dig, hvis du tager kolesterolsænkende medicin
  • det modvirker træthed og energimangel 

 

 

Hvad siger eksperterne?

Eksperternes udtalelser giver ofte et fingerpeg om, hvad der er bedst. For eksempel har det europæiske fødevaresikkerhedsråd EFSA (European Food Safety Authority) undersøgt og evalueret chrompræparater og konkluderer på baggrund af dette, at organisk chromgær har bedst optagelighed. Det viser sig, at kroppen har op til 10 gange lettere ved at optage organisk chromgær and andre former for chrom som eksempelvis chrom-picolinat og chrom-klorid. Denne viden er ikke kun vigtig for dig som forbruger. Forskere kan også drage nytte af den.

 

Oplysningerne om chromgærs gode optagelighed var årsagen til, at en gruppe forskere fra Charles University i Prag valgte organisk chromgær til en undersøgelse af type 2 diabetikere. Deres undersøgelse viste, at de diabetikere, som tog 400 mikrogram chromgær dagligt, havde langt bedre kontrol med deres blodsukker. Desuden blev der hos de chrombehandlede observeret en forbedring af en række diabetesmarkører.

 

 

Gode grunde til at tage chrom:

  • det hjælper kroppen med at holde blodsukkeret i balance
  • det kan være med til at forebygge risikoen for type 2 diabetes
  • det kan hjælpe type 2 diabetikere med at mindske deres medicinforbrug

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

  Subscribe  
Giv mig besked om: