Hypericum perforatum
February 22, 2011

shutterstock_135004910

 

Dansk navn: Prikbladet perikum
Engelsk navn: Saint John’s Wort
Tysk navn: Johanniskraut

 

Familie: Hypericaeae
Droge: Overjordiske dele

 

Beskrivelse
Stænglen opret, tveægget, 30‑50 cm høj. Bladene smalt ovale med talrige gennemsigtige prikker (oliekirtler). Gyldengule blomster i topformede samlede kvaster, som indeholder et rødt  farvestof (hypericin). Bægerbladene er spidse. Vokser på diger, marker og ved skovkanter.

 

Aktive indholdsstoffer
Hypericin, pseudohypericin, hyperforin, biapigenin, rutin, hyperosid, isoquercetin, quercitrin, quercetin, chlorogensyre, kaffesyre, xanthoner, oligomeriske procyaniner, garvestoffer.(1)

 

Farmakologi
Tidligere undersøgelser hævdede, at hypericin hæmmer mono-amino-oxidase (MAO) og hæver niveauet af neurotransmitterne adrenalin og nor-adrenalin i det centrale nervesystem. Der er nu uenighed om, hvorvidt Hypericum-ekstrakt hæmmer MAO eller ej.  Der er nu ingen tvivl om, at Hypericum perforatum er virksom i behandlingen af depression. Over 20 forsøg har vist, at hypericin er mindst lige så effektiv som antidepressiv medicin, eller ofte bedre. Følelser som angst, sorg, hjælpeløshed og nytteløshed; og andre symptomer som søvnløshed, hovedpine, hjertebanken og udmattelse forbedres langt bedre med Hypericum perforatum end med anti-depressiv medicin.(2)  Hypericum-ekstrakt hæmmer, lige som antidepressiv medicin, den synaptomale optagelse af noradrenalin og serotonin og hæmmer også GABA. Hypericum perforatum er ligeledes i stand til at nedregulere beta-adrenoreceptorer i den frontale cortex. Stoffet hyperforin og andre stoffer i Hypericum-ekstrakt virker antidepressiv via ukendte reaktioner.(11) Det er muligt, at Hypericum perforatum virker antidepressiv via dets fotosensibiliserende effekt (visse typer depression forbedres af sollys).  Det er også muligt, at hypericin modulerer serotonin receptorer og hæmmer interleukin-6. Interleukin-6 er et inflammationsfremmende stof, der muligvis kan forårsage depression via dets effekt på udskillelsen af cortisol.(2)

 

Egenskaber
Nervestyrkende, antidepressiv,(3) inflammationshæmmende,(4) sårhelende,(4, 7) hæmmer virus,(1,5) udvortes desinficerende og smertestillende, beroligende, astringerende.(6)

 

Indikationer

  • Nervesystemet: Depression, neurose, anspændthed, irritabilitet, angst,(3) specielt velegnet i klimakteriet.(6) Mareridt (specielt hos børn), nervesmerter, melankoli og udmattelse forårsaget af stress eller kronisk virusinfektion. Nervesmerter, iskiassmerter.(6)
  • Virus: Hypericin og pseudohypericin hæmmer retrovira og andre vira indhyllet i en membran: AIDS‑virus, herpes, hepatitis B, togavira (Gul feber), røde hunde, influenza (A, B og C), fåresyge, mæslinger, og visse forkølesesvira. (coronavira). Hypericum perforatum hæmmer syntesen af virus protein (både hypericin og pseudohypericin hæmmer protein kinase C og protein-tyrosin-kinase) og neutraliserer retrovira direkte.(1,5)
  • Fordøjelsessystemet: Hypericum perforatum virker krampestillende, astringerende, smertestillende, desinficerende og helende i mavetarmkanalen og bruges i behandlingen af mavetarmkatar, diarré, mavesår og spiserørsbrok.(8)
  • Udvortes brug: Desinficerende og sårhelende, bruges mod insekt bid, eksem, førstegrads-forbrændinger, blå mærker, hæmorroider, udslæt og sår.(6, 7, 9)

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger
Hypericum perforatum virker fotosensibiliserende i kvæg og får, hvilket for årsager forbrændinger, udslæt og tarmkatar. Stærk sol bør undgås af patienter, der indtager drogen.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 2‑4 g tre gange daglig.(6) Tinktur (1:10) i 60% alkohol: 40-80 ml ugentlig.(6) Koncentreret ekstrakt (1:2) i 70% alkohol (indeholder 0,4 mg hypericin per 1 ml): 15‑40 ml ugentlig.(10)

 

Kombinationsforslag
Hypericum perforatum kan blandes med andre nervestyrkende urter som Turnera diffusa, Verbena officinalis, Valeriana arter og Scutellaria lateriflora i behandlingen af stress og depression. Blandes med Echinacea arter og Phyllanthus amarus i behandlingen eller forebyggelsen af akutte og kroniske virainfektioner.

 

Referencer
1. Bone, K., MediHerb Professional Newsletter, No.44, April (1995) 2. Bone, K., MediHerb Professional Newsletter, No. 45, May (1995)3. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992) 4. Zylstra, H., One Year Course Notes 5. Bone, K., MediHerb Professional Newsletter, June (1991) 6. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983) 7. Hoffman, D., The Holistic Herbal, Dorset Element Booksa (1983) 8. Weis, R.F., Herbal Medicine, Beaconsfield Publishers Ltd. (1988) 9. Zylstra, H., One Year Course Notes 10. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz