Indsovningspiller, sovepiller – benzodiazepiner
July 18, 2011

sovepiller

 

Udviklingen af benzodiazepiner
Da man i 1960’erne begyndte at bruge benzodiazepiner som erstatning for opioider, mente man at have fundet et vidundermiddel, der kunne kurere alt, lige fra ondt i sjælen til muskelkramper. Desværre har det vist sig ikke at være sandt. Faktisk kan længerevarende forbrug af benzodiazepin forværre de oprindelige symptomer.

 

Hvor virker stofferne?
Benzodiazepiner har i sig selv ingen virkning, men binder til samme receptor (GABAA) som neurotransmitteren GABA og forstærker dennes virkning på neuronen. GABAA receptoren findes på stort set alle neuroner i store- og lillehjernen samt i rygmarven og er en såkaldt hæmmende receptor. Den virker ved at dæmpe de signaler, der ankommer til neuronen, hvilket resulterer i, at beskeden ikke sendes videre. Når benzodiazepin er bundet til receptoren, sker der en mangedobling af GABA’s virkning, og patienten oplever en kraftigt dæmpende effekt i form af mindre angst, muskelafslapning, ro m.m.

 

Faktaboks

Benzodizepiner er en fællesbe-tegnelse for en gruppe stoffer, kendetegnet ved en sammensætning af to benzenringe og en diazepinring. Variationen mellem de forskellige benzodiazepiner afhænger af sidegrupperne. Disse har indflydelse på, hvor fedt-opløseligt stoffer bliver, samt hvor hurtigt stoffet kan blive renset ud af kroppen igen. Selve fedtopløseligheden er afgør-ende for, hvor hurtigt stoffet kan komme ind i hjernen og virke der.

Desværre har kroppen en formidabel evne til at tilpasse sig. Det medfører, at over tid vil effekten mindskes, og patienten får brug for en større dosis benzodiazepin for at opnå samme virkning. Selv om man bliver ved med at øge dosis, er der en øvre grænse for, hvad kroppen kan optage, og patienten vil opleve, at de tidligere symptomer vender tilbage, måske med fornyet styrke. Så snart kroppen har omsat tilstrækkeligt af stoffet, til at det mangler ved receptoren, starter abstinenserne. Fra nu af er patienten afhængig af sit stof, bare for at holde symptomerne på afstand og for at få dagligdagen til at fungere nogenlunde.

 

Benzodiazepin lignende stoffer
I et forsøg på at finde stoffer med samme virkning som benzodiazepinerne, men uden at patienten bliver afhængig, begyndte man i slutningen af 80’erne at fremstille benzodiazepin-lignende stoffer. Disse har en anden struktur end benzodiazepin, men binder til samme receptor og med samme forstærkende effekt. Modsat originalen, bliver de benzodiazepin-lignende stoffer omsat hurtigere i kroppen og er derfor mest brugt som sovemedicin.

 

I Danmark bliver der især solgt sovemidler med stoffet zopiclon. Disse sælges under navne som: Actavis, Imoclone, Imovane og Imozop. Desværre har det vist sig, at zopiclon er endnu mere vanedannende end de gamle stoffer, og afhængighed ses allerede efter få ugers forbrug. Des-uden kan patienten i det daglige få kognitive vanskeligheder om dagen og vil af sine omgivelser opleves som uligevægtig, ukoncentreret og med en dårlig hukommelse. I øvrigt er zopiclon under stærk mistanke for at være cancerfremkaldende samt for at påvirke immunforsvaret negativt.

 

Seponering/afhængighed Hvornår er man så afhængig af disse stoffer? Den fysiske afhængighed opda-ger man hurtigt som ubehag, hvis man forsøger at undvære stoffet i længere tid. Den psykiske afhængighed kan af patienten opleves ved, at der ikke er andet valg end at tage stoffet. Begge former for afhængighed gør sig gældende, uanset om dosis er stigende eller har ligget stabilt gennem mange år. Under alle omstændigheder bør enhver seponering fra benzodiazepinerne og de lignende stoffer ske i samråd med en læge. Især fordi abstinenserne bliver meget svære ved pludseligt ophør. Selv ved langsom nedtrapning kan patienten opleve søvnproblemer, angstanfald og andre symptomer, som en læge kan støtte op omkring. Faktaboks Ud over den primære afhængighed, medfører brug af benzodiazepiner også sekundære bivirkninger som: Nedsat hukommelse, dårlig indlæring, manglende koordination af musklerne og dermed faldtendens, følelsesmæssig afstumpning, svimmelhed og døsighed, for blot at nævne nogle. Som alternativ til benzodiazepinerne, kan man vælge naturens egen nerve- og sovemedicin. Læs mere her

 

Fakta

Du bliver meget hurtigt afhængig af sovepiller. Prøv med hjælp fra naturens skatkammer, meditation, varme bade før sengetid. Hvad som helst fremfor at skabe et langvarigt forhold til tabletter, som i bedste fald holder op med at virke, i værste fald giver en del bivirkninger. 

Men vær også opmærksom på, at der i nogle af livets forhold bare skal skabes ro i kaos. Og der er helt klare grunde til, at mangel på søvn er med på torturlisterne…

Pin ikke dig selv unødigt – men prøv at undgå afhængighed!

3 thoughts on "Indsovningspiller, sovepiller – benzodiazepiner"

  1. Benny Madsen says:

    Jamen de virker, man kan have en normal hverdag, alternativet er, at man blot hænger i en stol, indtager alkohol, og blot prøvet at holde angsten væk. Når man tager dem, så er man fysisk aktiv, får lavet de ting man bør lave, og er i det hele taget i et godt humør. Godt for ens familie og omgivelser. Er det sidste ikke det bedste? Angst er jo ikke noget man vælger at have, det kommer, fordi der er grund til det, og hvorfor ikke tage det, der virker. Rigtigt at man bliver afhængig, men det er jo ikke pillernes skyld, det er angstens! Har taget disse piller i perioder af mit liv, hvor det har været svært, men så snart tingene bedrede sig, så ophørte behovet også! Og det vil det gøre igen. Sindssygt at man skal føle sig som narkoman! Og sindssyg er også den der mentalitet med “no pain, no game.” Vi lever i en liberal tidsalder, hvis jeg vælger at bruge dem, så er det vel mit problem ikke statens!

  2. Dan T. Jensen says:

    Jeg har taget 2-3 stesolider tre gange dagligt i ca. 15 år. Er jeg afhængig. Ja, måske. Men ikke sådan at jeg har udviklet den berygtet tolerance. Angsten holdes væk og jeg kan leve et normalt liv. Men vi bliver alle som en stemplet fordi der er en gruppe som misbruger medicin som narkotika. Det er ikke retfærdigt overfor os andre, som bruger stesolid til at være i live. At have et normalt liv. Ikke at være angst i dagligdagen, er en selvfølge for mange. Men for mit vedkommende lider jeg så slemt at jeg ikke kan bevære mig uden for en dør. Jeg får generaliseret angst for alt og alle. Det er svært at forklare, hvis man ikke har været der selv. Men det er at lide virkeligt slemt. Du græder, sover ikke, har selvmordstanker, hjertebanken, rystelser, er lammet af frygt. Du er så tæt på døden, som eneste udvej fra et liv i angstens vold kaldet, helvedet. Alt imens går jounalister, sundstyrelsen, politikere oa. rundt og udtaler sig om noget de har læst på et papir. Ikke en eneste succes historie for de mennesker som brug medicin, og ikke misbruger den. Folk med kroniske lidelser og smerter får medicin på livstid, for at forbedre deres livskvalitet. For at hjælpe dem i deres dagligdag. Det er nøjagtig på samme måde for mig med angst og depression. Gennem de sidste 15 år. Har jeg prøvet at udtrappe medicinen i samarbejde med lægen. Det har aldrig virket. Lad mig være normal med mine 2-3 stesolider om dagen. På forhånd tak for at have reddet mit liv ved at støtte denne sag.
    Mvh.
    Dan T. Jensen

Skriv din kommentar her: