Jod
February 15, 2011

COLOURBOX2647146_20

 

Jod (J) er afgørende for stofskiftet og for skjoldbruskkirtelens funktion. Beskytter skjoldbruskkirtlen mod radioaktivt jod. Virker desinficerende.  

 

Fakta
Jod er endnu et af de livsvigtige sporstoffer. Navnet jod kommer af det græske ord »iodes«, som betyder flerfarvet. En gennemsnitsvoksen indeholder 20-50 mikrogram jod, hvoraf det meste, cirka to tredjedele, er oplagret i skjoldbruskkirtlen. Resten findes i blodet og i alle cellerne. Jodmangel var tidligere ret udbredt. Helt tilbage i 1818 blev det erkendt, at jod er essentielt for skjoldbruskkirtlens funktion, men først i starten af 1900-tallet, da skjoldbrusk-kirtelhormonet thyroxin blev isoleret, begyndte man at behandle med jodtilskud. Jod indgår i thyroxin molekylerne, som styrer stofskifteprocesserne i alle organer og celler. På grund af hyppigt forekommende mangel begyndte man at sætte jod til bordsalt. Det blev senere forbudt i Danmark, men forbuddet blev ophævet i 1997 efter kritik fra WHO. I 1996 led omkring 220.000 personer i Danmark af struma, som kunne skyldes jodmangel. I år 2000 blev det obligatorisk at tilsætte jod til salt i Danmark En ny rapport viser, at danskerne ikke længere har jodmangel, og at færre derfor får struma. Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme har undersøgt effekten af at berige danske fødevarer med jod. Undersøgelsen viser, at der er langt færre personer, der har struma i dag end i 2000. Således er forekomsten af struma hos 40-45 årige kvinder faldet fra 30 % i 2000 til 18 % i 2008. De nye oplysninger stammer fra fødevarer.di.dk Jod indgår i skjoldbruskkirtel hormonerne thyroxin og trijodthyronin. (C vitamin beskytter thyroxin mod ødelæggelse af frie iltradikaler i blodbanen). Optagelse af jod er afhængig af tilstedeværelsen af zink og kobber. Jernmangel kan muligvis hæmme aktiveringen af thyroxin på celleplan. Jodoptagelsen kan hæmmes af såkaldte goitrogene stoffer, som findes i kål, rabarber, raps, grønkål, rå sojabønner, jordnødder og valnødder samt i bakterielt forurenet drikkevand og i visse tilsætningsstoffer. Intet tyder på, at disse stoffer spiller en væsentlig rolle i udviklingen af struma i Danmark. Jod optages meget let i organismen, og næsten intet går til spilde. Jod, som sættes fri fra skjoldbruskkirtlen, udskilles via nyrerne. Jod beskytter skjoldbruskkirtlen mod radioaktivt jod (jod 131), som kan forårsage kræft i skjoldbruskkirtlen. Hvis der skulle forekomme radioaktive udslip er det vigtigt at sørge for at indtage jod, da jod forebygger skadevirkningerne af radioaktivt jod.  

 

Obs! Jodtabletter kan bliver for gamle i løbet af få år Det er derfor sikrere at have lidt kombutang på lager, som indeholder jod. Tang har samtidigt har den egenskab, at det udrenser andre radioaktive stoffer fra organismen. Der er flere indikationer på, at jodmangel kan føre til alvorlige, degenerative hjerne og nervelidelser som Alzheimer, sclerose og Parkinsons syge. Disse sammenhænge er dog langt fra tilstrækkeligt udforsket endnu. Folk, som lever meget saltfattigt og ikke spiser fisk, bør være særligt opmærksomme på at få jod, for eksempel fra tang.  

 

Hvorfor har vi brug for det?
Thyroxin virker vækstfremmende. Ved jodmangel hos børn ses kretinisme (åndssvaghed med væksthæmning). Mangel på jod kan endvidere forårsage struma, lavt stofskifte (med overvægt til følge), træthed, sløvhed, depression, blodmangel, lavt blodtryk, lav puls og infektionsmodtagelighed. Jodmangel kan også føre til nedsat frugtbarhed og lav morgentemperatur samt nedsat lys til sex. Jod forhindrer ru og rynket hud. I den forbindelse kan mangel på jod forårsage fortykkelse af huden og hævelse af ansigtet (myxødem). Både for stor og for lille indtagelse af jod kan forårsage struma. En overdosering af jod kan hæmme skjoldbruskkirtlen. Ved forhøjet stofskifte, som ofte skyldes Basedows syge, ses symptomer som udstående øjne, overaktivitet, nervøsitet, svedeture, varmeoverfølsomhed, negleskørhed og vægttab på trods af stort mad forbrug. Basedows syge er en autoimmun sygdom, hvor der dannes antistoffer, som forhindrer hypofysen og skjoldbruskkirtlen i at samarbejde, hvilket forårsager en overproduktion af thyroxin. Thyroxin medvirker til omdannelse af karoten til A vitamin. Jod og kalium fortynder alle sekreter og slim og blev derfor tidligere anvendt en del i hostesaft.  

 

Medicinsk anvendelse
Jod anvendes typisk til struma, forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, dog ikke i alle tilfælde. Desuden til folk med overvægtsproblemer og ved alle ovennævnte mangeltilstande. Jod anvendes også til desinficering af hud og sår, idet det virker bakteriedræbende. Anvendes også i slimløsende midler og som røntgenkontrastmiddel. Radioaktivt jod benyttes i behandlingen af overproduktion af thyroxin, idet strålingen ødelægger dele af skjoldbruskkirtlen. Denne type behandling kan give en del bivirkninger, og specielt i behandling af gravide og ammende bør der udvises stor forsigtighed. Ved radioaktiv stråling gives også jod til forebyggelse af skader på skjoldbruskkirtlen.  

 

Bivirkninger
For store mængder jod kan hæmme skjoldbruskkirtelfunktionen. Ukontrolleret jod indtagelse i medikamenter som øjendråber og slimløsende midler samt i desinfektionsmidler og i alge/tangpræparater kan føre til overdosering. Følgen kan være jod-acne, mave/tarmforstyrrelser, nældefeber og bindevævsinflammation. Indtagelse af jodpræparater bør altid være under kontrol af en kompetent behandler.  

 

Hvor findes det?
Jod findes i havsalt, skaldyr, alger (kelp), tang (dog ikke i noritang) og i fisk, særligt klipfisk og torsk. Jod findes desuden i æggeblomme og i små mængder i mælkeprodukter, kød, brune ris, frugt og grøntsager. 100 gram tang indeholder op til 36.000 mikrogram(mcg) jod. 100 gram uraffineret havsalt indeholder 2000 mcg jod. 100 gram torsk indeholder 500 mcg jod. 100 gram brune ris indeholder 4,5 mcg jod (hvide ris indeholder kun halvdelen, 2,2 mcg.)  

 

Hvor meget har man brug for?
Børn op til 1 år: 50 mikrogram(mcg) Børn fra 1-3 år: 70 mcg Børn fra 4-6 år: 90 mcg Børn fra 7-10 år: 120 mcg Børn fra 11 år og voksne: 150 mcg Gravide: 175 mcg Ammende: 200 mcg  

 

Medicinsk dosering
I tabletform 150-1000 mcg dagligt Doseringer over 150 mcg bør gives under stadig kontrol.    

 

Fakta

Kilde: “Lev Sundt med Vitaminer og Mineraler” af Henrik Dilling.

2 thoughts on "Jod"

  1. Joy Sivertsen says:

    hvad med vitaminerne i maden kontra vitaminpillerne, kan der komme forstyrrelser i tarmene fordi at man spiser vitaminer men måske får nok i maden, og hvad med tilsætningsstofferne i vitaminpillerne? nogle der kan svare på dette?

    1. Marianne Palm says:

      Hej Joy, Der skal ekstremt store doser af enkelt vitaminer, fx de fedtopløselige, som A-C-E vitaminer til at lave forstyrrelser. Så holder du dig til de danske kosttilskud, er der ingen risiko for overdosering. Tilsætningsstoffer diskuteres en del i dag, men mange af de forskellige bindemidler etc, har været brugt i masser af år uden problemer. Det er dog kosten, der skal være dit bærende element.

Skriv din kommentar her: