Kæben – nøglen til bedre behandlingsresultater
February 5, 2013

shutterstock_kaebe_0

 

Kæbeleddet, kæbemuskulaturen, tandstilling, tandfokus og vores vejrtrækning har en enorm indflydelse på vores krop og dens funktioner.

Behandler du migræne, nakkespændinger, svimmelhed, piskesmæld, træthed, smerter, fertilitetsproblemer, koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, så overse ikke kæben.

I de behandlingstilbud, som det offentlige sygehusvæsen tilbyder, er kæben ofte en overset faktor. Derfor går mange mennesker rundt med et ubehandlet kæbesyndrom. Først ved mødet med en behandler, der kender til posturologi, ses der på kæben som en vigtig medspiller.

Kæbeleddet, kæbemuskulaturen, tandstilling, tandfokus og vores vejrtrækning har en enorm indflydelse på vores krop og dens funktioner.

Posturologer og auriculomedicinere har som speciale at være opmærksom på at behandle de problematikker i munden, der påvirker vores helbred.

 

Kæbesyndromet

Spændinger i kæbemuskulaturen og dysfunktion i kæbeleddet kan give anledning til mange funktionelle lidelser. Kæbeleddet og de omkringliggende muskler kan have en stor indflydelse på vores nervesystem.

Bidder vi unødigt hårdt sammen, overstimulerer vi trigenimusnerven. Det kan give lokale smerter og ubehag så som trigenimusneuralgi, hovedpine, migræne, tandsmerter, nakkespændinger og samsynsforstyrrelser.

En overstimuleret trigenimusnerve vil også påvirke retikularis og hypothalamus. Symptomerne på kæbeledsproblematikker er så forskellige som hårdt sammenbid, posturologiske forstyrrelser, overvægt og vækstproblematikker, smerter i krop og hoved, hormonelle forstyrrelser, enorm træthed, psykisk ustabilitet, fordøjelsesbesvær, forhøjet temperatur mm.

Giver kæbesyndromet anledning til posturologiske forstyrrelser, kan det ifølge den franske ortopædkirurg og posturolog Michel Marignan forstyrre samsynet, muskeltonus langs rygsøjlen og vores fodstilling.

Er der problemer med fodstillingen eller fodafviklingen, kan det give smerter i ankler, knæ, hofte og rygsøjle. Samsynsproblemer betyder ikke kun, at det er svært at fokusere, når man læser eller skriver. Det giver også koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, og det påvirker psyken og humøret.

Dysfunktioner i kæben ses ofte efter langvarig tandbehandling, slag på kæben eller fald, voldsom stress og pres, psykiske traumer og næsten altid efter piskesmæld. Men det kan også komme med dårlige vaner så som at tygge tyggegummi, at bide negle og kuglepenne, altid at hvile hovedet på hånden mm.

 

Tandfokus forhindrer terapi

Tandfokus er en neurologisk forstyrrelse fra en eller flere tænder, der skaber andre patologier. Eksempelvis kan et tandfokus give tennisalbue, migræne, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær mm.

Et tandfokus er eksempelvis en forhøjet tand, spænding mellem to metalfyldninger, en byld eller cyste i munden, betændelse i tandkødet, en ekstra tand eller en manglende tand.

Tandfokus består af et fysisk problem plus en information fra munden, der tilsammen skaber en forstyrrelse af neurologisk information til hjernen. Det kan blokere reguleringen af forskellige funktioner. Det er derfor, at tandfokus kaldes en terapiforhindring.

Ifølge Raphaël Nogier vil der kun være lidt fremgang med hurtigt tilbagefald eller ingen fremgang overhovedet i behandlingen, hvis der er tale om tandfokus. For at behandlingen kan lykkes, skal tandfokus udredes først. Det vil sige, at har patienten en forhøjet tand eller en amalgamfyldning, der giver tandfokus, skal dette også behandles af en tandlæge, før man kan forvente, at for eksempel tennisalbuen kan blive god igen.

En rådden tand vil videregive den nerveimpuls, der ligger i det omgivende væv. Men selv om vi fjerner tanden, er det ikke sikkert, at det hjælper, for frekvensen fra den syge tand kan være lagret i det omgivende væv. Det betyder, at misinformationen vil fortsætte, indtil vævet behandles, og misinformationen fjernes.

 

Vejrtrækning 

Den måde vi trækker vejret på, påvirker bl.a. vores hormonelle balance. Hypothalamus er en samling af kerner placeret i mellemhjernen. Den styrer mange funktioner, herunder vores temperaturregulering, seksuelle adfærd, frygt og vrede, stofskiftet, tørst og sult samt den hormonelle produktion.

Vi skal trække vejret gennem næsen. Trækker vi vejret gennem munden, overstimuleres hypothalamus, fordi den ikke køles af luftstømmen gennem næsen. Dermed opstår en ubalance i dens funktion. Det er grunden til, at vejrtrækningen og kæbeleddets stilling påvirker f.eks. fertiliteten, giver dårlig søvnkvalitet og nattesved, kan føre til overspisning på grund af manglende mæthedsfornemmelse, nervøsitet og anspændthed.

Det er let at finde ud af, om man trækker vejret gennem munden om dagen og ændre på det. Du trækker vejret gennem munden om natten, hvis du bl.a. vågner og føler tørst eller er tør i munden når du vågner. Andre symptomer kan være, at du sover uroligt, døjer med nattesved eller snorker. At trække vejret gennem munden kaldes at mundånde.

At have kæbespændinger gør ikke at man bliver mundånder. Men er man mundånder, giver det kæbespændinger. Det er ikke muligt at komme disse spændinger til livs, hvis man ikke ændrer adfærd, da mundånding vedligeholder spændingerne.

 

Behandlingsmetoder

Når vi skal behandle kæbesyndromer og tandfokus, bruger vi flere redskaber. Ørerne er alfa omega. Ørerne behandles med små nåle, med massage, med frekvenser og farver og somme tider med elektroniske impulser.

Når der behandles med farver og frekvenser, lyses der enten på specifikke punkter i øret direkte på det syge område, eller hele kroppen bades i lys. Vi benytter magneter til at afspænde muskulaturen lokalt omkring kæbe og øje og posturologiske indlægssåler bruges, når der er problemer med fodafviklingen eller når vi står.

Der undervises også i øvelser til at afspænde kæbeleddet eller genoptræne samsynet med. Ved mundånding genoptrænes ved at sove med engletape over munden, så man lærer at trække vejret gennem næsen. Det kan være en fordel at skylle næse inden man går i seng og evt. også sove med magneter på kæben.

Parafunktioner er alle de vaner, vi har, der vedligeholder et kæbesyndrom. At tygge tyggegummi, bide kuglepenne, bide negle, hvile sit hoved på hænderne, sove på maven, gå og bide i en pibe hele dagen osv. osv. Det er selvfølgelig vigtigt at ændre vaner.

 

 

Tandfokus og kæbesyndromer er en terapiforhindring, som med fordel kan behandles med lys på specifikke punkter i øret. Det skal kombineres med ændring af dårlige vaner mv. 

 

Fakta

Af:

Rikke Godthjælp, akupunktør, posturolog, auriculomediciner og zoneterapeut med virke i København K. Underviser desuden i posturologi og auriculoterapi. www.godthjaelp.dk  

Lya Saaek, Iyengar yogalærer, øreakupunktør og posturolog med virke i Århus. www.indrestyrke.nu

_____________________________________

Michel Marignan er ortopædkirurg, læge, auriculomediciner og posturolog i Marseille. Hans speciale er alle former for problemer i rygsøjlen. Han underviser i ind- og udland.

Raphaël Nogier er læge og auriculomediciner i Lyon, med speciale i fødevareallergi og fordøjelsesproblematikker, samt fotoperception. Desuden underviser han i ind- og udland. Han er søn af Poul Nogier, der er ophavsmand til auriculoterapien og – medicinen.

 
Links

Andre problematikker ud over tandfokus, der også giver terapiforhindring er f.eks. fødevareintolerance og 1. ribbenssyndrom eller ar. Det kan du læse mere om i nogle af de andre artikler her i magasinet samt i disse engelske og franske artikler skrevet af Raphaël Nogier.

Her om fødevareintolerance: 

http://www.auriculo.biz/pdf/detection_gb

Er du god til fransk har du både mulighed for at læse lidt om tandfokus: 

http://www.auriculo.biz/pdf/LM_04_2009_fr.pdf

Og om 1. ribbenssyndrom: 

http://www.auriculo.biz/pdf/blocage_1ere_cote_fr

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
UA-28471321-1