Kærlighedens år

iloveyou

 

Kærligheden er et valg.

Hvad betyder kærlighed for dig, og er der noget, som forhindrer kærligheden i at blomstre i dit liv?

Vi lever i en tid, hvor der bliver stillet store krav til os alle, både privat og på arbejdsmarkedet. Hastigheden på informationsniveauet stiger, og vi er konstant på med telefoner og internet. Kontaktmulighederne og ”kravene” er store, så store, at det kan være svært at følge med.

Stress og pres i hverdagen kan være med til at fjerne os fra det væsentlige, hvis vi ikke konstant er på mærkerne og i stand til at observere det, som sker med os.

 

Overvind dig selv og kend dig selv

At overvinde sig selv er noget af det sværeste, som findes, og vi agerer i reglen ud fra fortidens indlærte mønstre og de holdninger og meninger, vi har ”taget ind” i barndommen og det øvrige liv indtil nu.

Hvis vi ikke har oplevet kærligheden i nævneværdig grad i opvæksten og i livet som sådan, kan det være meget svært at forholde sig til, hvad kærlighed egentlig er for en størrelse, og hvordan vi ønsker, den skal udspille sig i vores liv.

 

Kærlighed og glæde er vores naturlige tilstand

Jeg tror på, at kærligheden og livsglæden ligger dybt i os og venter på at blive forløst og vise sig mere permanent, så den kan få lov til at udfolde sig i vores liv, mærkbar som en konstant energi i kroppen og med et tilsvarende udtryk i dagligdagens liv. Hvis det er rigtigt, at kærligheden og glæden blot ligger og venter på, at vi er klar, så er det om at afdække hvad og eller hvem, vi tillader at blokere for vores livsglæde. Nu er det jo vigtigt, at vi hver især tager ansvar for vores egen kærlighed og glæde, så derfor skal vi ikke give andre skylden eller ansvaret, hvis kærligheden og glæden ikke blomstrer.

 

Vælg nye stærke værdier

Vi kan starte med at være villige til at erkende de læresætninger, holdninger og meninger samt negative udtalelser om os, der har præget os gennem opvækst og liv. Dernæst iagttage vore tanker og følelser i den forbindelse. Hvis du er fyldt med vrede, skuffelse, sorg eller lignende, så start med at acceptere disse følelser, og erkend, at de hører fortiden til, og at det, der er blevet gjort mod dig, ikke er personligt.

Når du erkender følelserne, så kan du vælge at afdække præcist hvor og hvem, de kommer fra. Se så, at de intet havde med dig at gøre, og erkend, at de kom fra en bestemt person eller en kultur, som var eller er ”forurenet” med frustrerede følelser  size=”3″>og begrænsende holdninger. Forlad fortiden, og vær i nuet, fuldt observerende.

Gør dit absolut bedste for at fylde gode stærke værdier ind i din bevidsthed, og lad dig påvirke så lidt som muligt af alle ydre omstændigheder.

Du kan vælge, at 2012 skal være dit kærlighedens år!

 

2 thoughts on “Kærlighedens år

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *