Kan du tåle mælk?
April 10, 2012

mælk2

 

70 % af jordens befolkning lider af laktoseintolerance. Mange tusinde danskere kan ikke tåle mælk eller mælkeprodukter. Det kan der være flere grunde til, men en af de hyppigste årsager er laktoseintolerance. Laktoseintolerance kan være arvelig, men kan også være en komplikation til f.eks. cøliaki og Chrons sygdom.

 

Forekomst

Det anslås at ca. 5 % af den etniske danske befolkning lider af laktoseintolerance. Der er meget store genetiske forskelle blandt befolkningsgrupper. Hos sydeuropæer kan ca. 50 % af befolkningen ikke, eller i ringe grad, danne enzymet laktase og hos asiater og afrikanere er det over 90% som har laktoseintolerance. Årsagen til de store forskelle skal findes i vores arvemateriale.

 

Fra fødslen produceres enzymet laktase i tyndtarmen hos mennesker. Børn har fra fødslen høj laktase aktivitet. Dette enzym er en forudsætning for at kunne fordøje modermælk. Medfødt laktoseintolerance er derfor meget sjælden. Produktionen af laktase nedsættes efter afvænning og ændring til en mere voksen kost. I store dele af verden falder laktase-niveauet hos børn fra 2 til til 8-års-alderen. Hos teenagere og unge voksne er produktionen reduceret til 1/10 af spædbarnsniveauet. Dette niveau holder sig stabilt resten af livet. Forklaringen på at danskere også tåler mælk i voksenalderen, skal findes i vores gener. For ca. 10.000 år siden begyndte vores forfædre at tæmme geder, køer og får, og her opstod evnen til at fordøje mælk hele livet. En mutation er dermed forklaringen på at danskere og andre nordeuropæer tåler mælk bedre, end andre folkeslag. Man kan lidt mere banalt sige, at vi har vænnet os til mælken…

 

Årsager og symptomer til laktoseintolerance

Som allerede nævnt skyldes laktoseintolerance lave niveauer af enzymet laktase i tyndtarmen. Normalt produceres laktase i tyndtarmens slimhinder. Laktaseenzymet binder sig til laktosemolekyler (mælkesukker) i den indtagende mad og deler dem i to simple typer sukker – glukose og galaktose. De spaltede sukkerarter kan i modsætning til laktosen absorberes i blodbanen.

 

Ved laktasemangel nedbrydes laktosen ikke. Laktosemolekylet vil derfor ufordøjet passere ind i tyktarmen. Her vil laktosemolekylet række en masse vand til sig og interagerer med de normale tarmbakterier. Herved opstår de karakteristiske kendetegn ved laktoseintolerance i form af luft i maven, oppustethed, kvalme, mavekramper og diarre.

 

Der findes 3 typer af laktoseintolerance:

  • Primær laktoseintolerance (også kaldet laktosemalabsorbtion)

En arvelig tilstand hvor laktaseproduktionen nedsættes fra 2 til 8-års-alderen. I perioden op til 2 års alderen, når mælk er den primære næringskilde, producerer kroppen store mængder laktase. Efterhånden som kosten ændres og bliver mindre baseret på mælk, så sker en gradvis nedtrapning af kroppens produktion af laktase. Herved opstår laktoseintolerance. Primær laktoseintolerance er en genetisk betinget enzymdefekt.

 

  • Sekundær laktoseintolerance: 

En forbigående reduktion i laktaseproduktionen. Sekundær erhvervet laktoseintolerance opstår som komplikation til en række mave-tarmsygdomme, specielt tarmsygdomme med epitellæsioner f.eks. cøliaki og kroniske tarminflammationer. Denne form for laktoseintolerance opstår, når din tyndtarm nedsætter produktionen af laktase som følge af sygdomme, operationer eller skader, der berører tyndtarmen. Sekundær laktoseintolerance kan være forårsaget af tarmsygdomme såsom cøliaki, mavekatar (gastroenteritis) og en inflammatorisk tarmsygdom (IBD) såsom Crohns sygdom. Behandling af den underliggende lidelse kan genoprette laktase niveauer og forbedre tegn og symptomer, om end det kan tage tid.

 

  • Medfødt laktoseintolerance (Primær kongenit laktoseintolerance).

En meget sjælden arvelig sygdom som allerede er til stede ved fødslen. Det er muligt, men meget sjældent, for babyer at være født med laktoseintolerance forårsaget af et komplet fravær af laktaseproduktion. Denne forstyrrelse er nedarvet fra generation til generation i et arvemønster som kaldes autosomal recessiv. Hermed menes, at såvel moderen som faderen må videregive den defekte form af genet for at et nyfødt barn rammes af laktoseintolerance.

 

Når børn ikke tåler mælk

Som allerede nævnt, så er det meget sjældent at småbørn lider af laktoseintolerance. Man kender ikke den nøjagtige forekomst, men i Finland har de lavet en beregning som tyder på at 0,016 ‰ finske nyfødte har medfødt laktoseintolerance. Dette svarer til at 1 ud af 60.000 nyfødte har laktoseintolerance.

 

Når børn derfor ikke tåler mælk, skal forklaringen ofte findes andre steder. En mulig årsag kan være mælkeallergi. Ved mælkeallergi er det proteinerne i mælken, som man ikke kan tåle. Det anslås at ca. 2-3 % af alle spædbørn har mælkeallergi. Heldigvis vokser de fleste børn sig fra mælkeallergi. Når man har mælkeallergi, skal man helt undgå indtagelse af mælk eller mælkeprodukter. Hvis man har laktoseintolerance man ofte tåle mindre mængder laktoseholdig føde, før man oplever symptomer.

Det er vigtigt, at diagnosen stilles af en læge.

 

Hvordan stilles diagnosen

Lægen vil få mistanken efter at have hørt sygehistorien. Den endelige diagnose kan stilles vha. forskellige prøver. Ved en laktosebelastningstest indtager man en mængde laktose. Testen er positiv, hvis de kendte symptomer opstår, og blodsukkeret ikke stiger, hvilket det normalt vil gøre. Diagnosen kan også stilles ved gentestning og en såkaldt hydrogen breath test.

 

Vores viden om laktoseintolerance er øget betragteligt indenfor de seneste år i takt med de store fremskridt indenfor genforskningen. Gener som koder for evnen til at producere laktase, er blevet identificeret, så i dag kan man ud fra en blodprøve med sikkerhed sige, om en person vil producere laktase hele livet eller ej.

 

Hvad kan du selv gøre ved laktoseintolerance

Først og fremmest anbefales en laktosefri eller laktose­fattig kost. Det kan være en fordel at tale med en diætist og få information om laktoseindholdet i forskellige fødevarer. Mælkemængden bør skæres ned til et niveau, som tåles af kroppen. Det er ikke skadeligt hvis man ikke overholder diæten, men man skal være klar over at man får symptomerne, når diæten brydes. Undersøgelser viser, at nogle laktoseintolerante kan tåle op til 6-7 gram laktose ad gangen. Dette svarer til ca. 1 ½ dl mælk. Indtages der større mængder end man tåler, kan man supplere ved at indtage naturligt laktase (LactaNON®). 1 tablet nedbryder 10 gram laktose. Man må højst tage 8 tabletter om dagen.

 

Nyere studier peger også på at bestemte stammer af mælkesyrebakterier (som f.eks. findes i  LactoSeven®) har en gavnlig effekt på symptomerne.

 

Fakta

Af Marianne Palm

 Mælkeallergi

  • Det er proteinerne i mælken, man ikke kan tåle
  • Mælk og mælkeprodukter skal helt undgås
  • Det er ofte små børn (0-3 år) som har mælkeallergi. De fleste vokser sig fra det. 

Laktoseintolerence

  • Enzymet laktose mangler helt eller delvist
  • Ofte tåles begrænsede mængder mælk
  • Erstat din manglende laktaseproduktion med naturligt laktase: LactaNON®. Suppler evt. med probiotika (LactoSeven).
  • Det er ofte større børn og voksne (>3 år) som har laktoseintolerence.

Hvordan kan man selv gøre?

  • Reducer laktoseindaget fra føden
  • Suppler med LactaNON®
  • Hvis du stadig oplever symptomer, så suppler med LactoSeven®.

Fakta om LactaNON®

  • 1 tablet med før eller ved indtagelse af laktoseindholdig føde.
  • Ved behov kan der tages to tabletter, afhængig af mænden af laktose i føden (højst 8 tabletter pr. døgn)
  • 1 tablet indeholder 80 mg. Aspergillus Oryzaejen, hvilket kan omsætte >10 g. laktose.

 

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Notify of
wpDiscuz