Kig på hele dig, når du vil kigge på dine smerter

Har du prøvet at begynde på noget træning for at komme i form – og blot blive stoppet af den samme gamle skavank, når du lige er kommet så godt i gang? “Det er mit dårlige knæ, der driller” eller “åh, min tennisalbue er tilbage”. 

Af Anna Bogdanova
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2017

Smerter er reelle – men du behøver ikke leve med dem!
Men smerter, skader og tilbagevendende skavanker behøver ikke at være vilkår, som du er underlagt for evigt og altid. Den moderne smertevidenskab med anerkendte forskere med Dr. Lorimer Moseley og Dr. David Butler i spidsen er kommet så langt, at vi ved, at:

1) smerte er et resultat af den vurderingsproces, som din hjerne (hele tiden) foretager, når den screener din krop og vender tomlen op eller ned på, om du er i en farlig situation (eller måske til fare for dig selv) lige nu og her; og at …

2) man kan skrue op og ned for intensiteten af smerteoplevelsen ved at arbejde helhedsorienteret ud fra en såkaldt bio-psyko-social model, netop for at sikre, at hjernen får de rette input fra alle sansesystemer og lærer at fortolke signalerne, den modtager (inde- og udefra, mentalt, følelsesmæssigt og fysisk) – og altså ikke blot biomekanisk med fokus på muskler og led.

Med andre ord:
Smerter kan behandles, og smertepatienter kan selv ændre den oplevede smerteintensitet ved at uddanne sig i, hvad smerter er, og hvilke faktorer der har en væsentlig medindflydelse.

Smerter er ikke altid lig skade
Smerten – og intensiteten af smerteoplevelsen – er et resultat af, at dit samlede bæger flyder over. Når din hjerne modtager tilpas mange signaler fra din krop om, at der er fare på færde, så reagerer den med et stort “AV!”.

Helt konkret betyder det, at hjernen (hele tiden) forholder sig til input som fx:

• Har du sovet godt i nat? Er du veludhvilet?
• Har du drukket nok vand?
• Har du spist regelmæssigt og nok?
• Har du spist noget, du ikke kan tåle?
• Har du bevæget dig i dag – hvordan og hvor meget?
• Er du bekymret? Lidt/meget/hvor ofte?
• Har du lige haft en konflikt med din partner/kollega/chef?
• Føler du en usikkerhed ift. din økonomi/arbejdssituation/vigtige relationer?
• Er dit blodsukker stabilt og inden for normalområdet?
• Er der akut eller kronisk inflammation i din krop – led, muskler, tarme

Og mange andre…

Med andre ord sender din hjerne hele tiden en forespørgsel ud “Hvorledes har du det? og “Kan du finde ud af at passe på dig selv”? OG så samler og fortolker den så svarene fra alle de styresystemer, din krop er i besiddelse af:

• De fem klassiske sanser: syn, hørelse, lugt, smag, følesans – som alle er rettet mod dine omgivelser.
• Og de to lidt mindre kendte – nemlig balance (vestibulær) og kropssans (proprioception, signaler fra muskler og led) – som fortæller, hvor du er i forhold til dine omgivelser, hvilken vej er op og ned, og hvor er dine arme og en.
• Og faktisk én til, som der er stigende forskningsmæssig interesse for – nemlig kropsbevidsthed (interoception) – som dækker over din samlede fornemmelse for, hvordan det egentlig står til inde i din krop.

Er det trygt at være dig?
Din hjerne opvejer alle input mod hinanden og vurderer, om du er i en overvejende tilstand af fare eller tryghed.

Ofte vil denne vurdering være i overensstemmelse med, hvordan det reelt står til med dig. De signaler, du får tilbage, vil være fuldt berettigede. Har du fx brækket en arm, vredet om på din ankel eller fået en fibersprængning i baglåret, vil et stort “Av! Av Av!” være på sin plads. En reminder til dig om at holde dig i ro, indtil dine knogler, muskler, sener og ledbånd er helet.

Men nogle gange, så kan hjernen komme til at overfortolke nogle af signalerne – tillægge dem større betydning, end det er tilfældet. Og så vil den agere som en pylremor eller -far, der for en sikkerheds skyld giver sit barn for meget tøj på, når man skal udenfor i de tidlige forårsuger – ud fra overbevisningen om at det er bedre at svede end fryse.

Dvs. at selvom din skade reelt set er helet (normal helingstid er maks. tre måneder – det er her, skillelinjen mellem akut og vedvarende smerte går), så vil din hjerne sende dig overbeskyttende smertesignaler for at undgå, at du udsætter dig selv for selv den mindste risiko for at komme til skade igen.

Er din hjerne pylret over tidligere lignende hændelser?
Der er forskel på akutte smerter (når du fx brækker en arm) og smerter, der har varet ved i længere end de ca. tre måneder.

Akutte smerter vil du altså gerne have, at din hjerne reagerer på. Men helst ikke overreagerer, og slet ikke på den lange bane (som når du fx flere år senere belaster dit tidligere skadede knæ lidt mere, end du plejer, og det reagerer med samme smerte, som dengang der var en reel skade). Og her kan du altså skrue på en del af de ovennævnte knapper for at gøre din smerteoplevelse mindre intens og mere udholdelig – og måske fjerne den helt, hvis den blot er et resultat af en overpylret hjerne, der husker tilbage på en tidligere skade.

Men både akutte og vedvarende smerter er altså ikke nødvendigvis et tegn på reel skade, blot en individuel respons på fare og overbelastning – reel eller oplevet. Og ikke blot fysisk – men i høj grad også psykisk og social, mental og følelsesmæssig.

Ressourcer:
Har du lyst til at sætte dig mere ind i, hvad smerter er, og hvad du kan gøre ved dem – så er bogen “Explain Pain” af D. Butler og L. Moseley en rigtig god ressource.  For helt konkrete øvelser, du systematisk kan forsøge dig frem med, find gratis video.

Se også artiklen ”Smerter” af Chanet Byriel.

Du kan læse mere på: http://www.sund-forskning.dk

Om Anna Bogdanova
Anna Bogdanova er personlig træner, coach, underviser og forfatter til de to bestsellere “Skyhøj forbrænding” og “Vel-drejet” og kvinden bag onlineprogrammet “Balder uden buler” og “21 dage til sprød(ere) silhuet”. Anna har en hjerne-baseret tilgang til forandringsprocesser og kropstransformation. Hun hjælper kvinder til en stærk, stressfri og mere veldrejet krop og et afslappet og naturligt forhold til mad og træning. Anna er bl.a. uddannet ernæringscoach med speciale i sports- og træningsernæring, certificeret hos Precision Nutrition og som bevægelsesspecialist hos Z-Health Performance, som er en længerevarende uddannelse inden for anvendt neurologi og smertefri bevægelse. Du kan stille spørgsmål til Anna på anna.bogdanova@sund-forskning.dk