Klar til skitur

 

 

Guldblomme – et smukt familienavn, som dækker over arnicaplanten fra en blomsterfamilie, som ikke bare ligner sol og sommer, men også har omfattende helbredende egenskaber. Arnica er en lægeplante, som i årtier er blevet anvendt til alt fra sportsskader til hurtig bedring af blå mærker. En salve med ekstrakt af arnicaplanten garderer dig mod lidt af hvert, og den kan bruges af store som små med eller uden ski på fødderne.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2018

 

Volverlej, arnica, guldblomme – kært barn har mange navne, men uanset, hvad vi kalder den urteagtige plante, så er dens helbredende og plejende egenskaber ikke til at tage fejl af. Planten Arnica montana er udbredt i Nordeuropas alpine landskaber, og kommer du ud i de danske skove, så vil du også kunne finde den der.

Nu hvor din botaniske vidensbank er udvidet, kan vi undersøge, hvad der egentligt gør planten så speciel.

 

Vinterferie med blå mærker

Går vinterferien til bjergene, hvor ture på ski venter, er det en god ide at medbringe en arnicasalve, som kan klare alt fra blå mærker til solforbrænding. Pister, som ofte kan efterlade kroppen både gul og blå. Hvor solen står højt, og sneen giver kraftigt genskin, som kan overraske din blege dansk vinterhud. Dejligt, at du kun behøver én salve til (næsten) alle dine udfordringer. 

 

Gør din afterskiing smertefri

Du sidder med kaffen i hånden og mærker eftervirkningerne af dine eskapader på dagens skitur. Blå mærker og smårifter huserer overalt på din krop. Blå mærker, som også er kendt som hæmatomer, når blodet akkumuleres under hudens overflade. Her er arnicaplanten en af de mest effektive og populære planter, som hjælper mod alle former for knubs og blå mærker.

Urten fremmer udviklingen af hvide blodlegemer lokalt, så du kan påsmøre direkte på din skade, hvorefter blodcirkulationen forbedres. Hvide blodlegemer udrydder og erstatter beskadigede celler, så sunde celler kan komme til. Når du smører arnicasalve på dine blå mærker og smårifter, kan du opleve, at de helbredes hurtigere. Eventuel hævelse vil desuden blive reduceret. 

Arnicaurten fremmer udvikling af hvide blodlegemer lokalt, så blå mærker og smårifter helbredes hurtigere.

 

Ligner du en forfrossen vaskebjørn?

Alle, som har været på skiferie, kender vaskebjørnslooket, hvor ansigtet er ildrødt alle andre steder end der, hvor skibrillerne har siddet. Kulden har bidt sig fast i dine kinder og givet frostskader, som svider voldsomt, så snart du kommer ind i varmen.

Arnicasalve fra Mellisa kan reducere bjørnelooket og lindre frostskaderne. Behandler du præventivt og smører salven på, inden skistøvlerne bliver spændt, kan din afterskiing foregå med et helt normalt udseende.

Kombinationen af ekstraktet fra arnicas blomsterhoved og kamilleblomst, abrikosolie, morgenfrue samt gode olier giver nemlig dit ansigt et forsvar mod kuldens hidsige tandsæt.

Undgå vaskebjørnslooket, og påfør arnicasalve, inden du sætter skiene på fødderne.

 

Store som små skiløbere

Den uparfumerede Arnicasalve fra Mellisa kan anvendes af alle uanset alder og køn. Lægeplanten Arnicas omfattende gavnlige egenskaber inkluderer alt fra at dulme smerter, hævelser, ømme muskler til at hele sår og rifter overalt på kroppen. Udruster du din håndtaske eller kuffert med salven, vil du derfor være parat til lidt af hvert.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *