Kom sommermagi i dit glas
June 2, 2017

   

 

Hyldeblomstsaft smager af sol og sommer og kan nemt laves uden tilsat sukker.

De blomstrende hyldetræer er indbegrebet af midsommer med deres fortryllende karakteristiske duft. Sæsonen varer ikke længe, så det er nu, der skal plukkes og brygges, hvis du vil forkæle dine smagsløg med den helt særlige skønne smag. Traditionelle opskrifter og færdigkøbt hyldeblomstsaft bugner af sukker, men du kan gå en sundere vej og lave den mest forfriskende dejlige saft uden så meget som en skefuld sukker.

Jeg fandt i sin tid på denne måde at lave hyldeblomstsaft på og har lavet min saft efter denne opskrift i årtier. Prøv den, og lav gerne en stor portion, for den holder sig fint frem til næste høst!

 

Af Lisbeth Tordendahl
Opskrifterne blev bragt i magasinet sund-forsning – juni/juli 2017

 

HYLDEBLOMSTSAFT

Du skal bruge:

  • Hyldeblomster
  • Sød æblemost/juice (af 100 % ren frugt uden tilsat sukker)
  • Citron

 

Sådan gør du:

Vask og skold sylteglas eller glas med skruelåg. Pak dem tæt med hyldeblomstskærme, og læg et par citronskiver øverst. Bring æblemost/juice i kog, og hæld det i glassene, så citronskiverne bliver dækket. Luk glassene til med det samme. Når saften køler af, dannes der undertryk, og det virker konserverende. Så kan du undgå at bruge konserveringsmiddel. Opbevar saften mørkt og ikke for varmt. Saften bliver kraftigere, jo længere den står; når den skal drikkes, kan du for-tynde den med vand eller æblemost/juice afhængigt af smag. Du kan selvfølgelig også bruge saften i en læskende som-merpunch.

Brug endelig også hyldeblomster på andre måder, fx i is og marmelade. De er et sublimt makkerpar til jordbær, så drys dine jordbærkager og desserter med de fine små blomster.

 

HYLDEBLOMST – ROSE INFUSION

Lav aromatisk vand ved at lade en skærm hyldeblomst, rosenblade (fra haven eller naturen) og en skive citron trække i vandet. Laver du det i en glaskande, får du glæde af det smukke syn.

 

MIDSOMMER SMOOTHIE

Brug hyldeblomstsaft eller selve blomsterne i en smoothie af friske jordbær, lidt citronskal og rosenblade (fra haven eller naturen) – det giver en overraskende sofistikeret smag.

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz