Kom til konference om kræft
August 17, 2016

Skærmbillede 2016-08-17 kl. 12.53.54

Kræft i hastig vækst: Patient arrangerer konference i håb om at vende udviklingen.

 

”Aldrig før har vi brugt så mange midler på forskning, medicin og sundhedsvæsen som nu. Alligevel dør vi fortsat som fluer af kræft,” siger kræftpatient Pia Glavind, som med sin konference ”Mod til Forandring” håber at være med til at vende udviklingen.

 

Når man er kræftpatient, har man rigeligt at se til med blot at kæmpe for livet, men Pia Glavind trodser statistikken. På fjerde år har hun takket være en utraditionel tilgang til tingene holdt sin egen kræftsygdom i benlås. Det er med afsæt i sin egen situation og anderledes behandlingsforløb, at Pia har arrangeret konferencen ”Mod til Forandring”, som skal tilskynde kræftramte til selv at tage mere styring og ikke bare overlade deres skæbne til systemet. Konferencen er den første af sin slags herhjemme og løber af stablen i DGI-byen den 24. og 25. september.

 

Vi dør – trods massiv indsats

”Antallet af kræfttilfælde vil stige med 50% de næste 12 år, viser tal fra den nordiske kræft-database NORDCAN. Vi dør som fluer af kræft, trods de massive summer af penge, vi pumper ind i vores sygehusvæsen. Der forskes som aldrig før i ny medicin, men hvorfor fortsætter den negative udvikling så?” spørger Pia Glavind.

 

Inspireret af eget forløb

Hun har selv valgt en kombination af konventionel og komplementær behandling og arbejder disciplineret gennem terapi og mentaltræning.

 

”For os, der har kræft eller anden alvorlig sygdom, virker det sjældent at tænke sort/hvidt om vores helbredelse. Vi ønsker at tage det bedste fra begge verdener – den etablerede og den alternative,” fortæller Pia

 

Det er de enestående resultater af Pia forløb, som har inspireret hende til at sætte ny focus på kræftbehandlingen herhjemme.

 

Behov for et paradigmeskift

”Vi er hver især ”chef” over de 70 billioner celler, som vores krop består af. Ingen kender vores krop bedre end os selv. Denne viden kan vi bruge aktivt til at pejle og finde vej gennem svær sygdom og udfordringer i livet og i langt højere grad bruge lægerne som vores samarbejdspartnere,” fortæller Pia.

 

”Det er tid til et paradigmeskift i vores tænkning omkring sygdom og ubalancer i krop og sind.”

 

Mod til Forandring-konferencen henvender sig ikke til fagpersoner men til patienter og pårørende. Målet er at sende patienter og pårørende hjem med redskaberne og modet til at sætte sig i førersædet for deres eget liv og forbedre deres livskvalitet.

 

Praktisk information

Konferencen Mod til Forandring afholdes i DGI byen København, 24.-25. september 2016.

Billetter kan købes på: https://piaglavind.nemtilmeld.dk/1/, hvor man også finder praktisk information.

 

Henvendelser vedr. denne pressemeddelelse bedes rettet til:

Pia Glavind, tlf. 50 56 87 17

pg@piaglavind.dk

 

https://www.facebook.com/mod.til.forandring.konference/

Skriv en offentlig kommentar...

1 kommentar til "Kom til konference om kræft"

Giv mig besked om:
Sorter efter::   Nyeste | Ældste | Mest liked

Det lyder spændende og yderst relevant. Er selv i et forløb på rigshospitalet hvor mine kræfter i høj grad bliver brugt på at stå fast ved at jeg selv bestemmer,( men gerne vil høre deres mening9.
Venlig hilsen Charlotte Thon

wpDiscuz