Kranio Sakral Terapi – det blide tryk

shutterstock_218496361

Gitte Dahm

 

Blogger hos sund-forskning.dk 

Gitte Dahm

www.gida.dk

 

Selv om mange nærmest kløjes i at udtale Kranio Sakral Terapi (KST), så er der efterhånden masser af mennesker, som bruger KST til at lindre smerter og ubalancer i både krop og sind. Og det er med god grund. Det er en behandlingsform, som når dybt ind og løsner op; på trods af den blidhed det udføres med.

 

Kranio Sakral Terapi er en behandlingsform, der har til formål at løsne spændinger og rette skævheder, der belaster centralnervesystemet. Behandlingen foregår ved en række forskellige teknikker, der løsner membraner, bindevæv og muskler på kraniet og rygsøjlen, så kroppen kan bevæge sig frit og slippe smerter og spændinger.

Selv om kranio hentyder til kraniet og sakral til korsben, så kan man med KST behandle hele kroppen – altså fra hoved til tå alt efter personens problem. Når centralnervesystemet er overbelastet pga. traume og fysiske skader, sygdom, stress, dårlig kost osv., fungerer vi på nedsat blus. Centralnervesystemet omfatter hjernen, rygmarv, rygmarvsnerver og cerebrospinalvæsken (hjernevæsken ).

Med KST teknikker afspændes kroppen og skævheder rettes, så der er frit flow for nervekommunikation. Hjernevæsken produceres og flyder mere frit, hvilket er essentiel for, at vi er i live og har et godt liv.

Når centralnervesystemet og kommunikationen fungerer optimalt, så får vores muskler og organer, som f.eks. hele fordøjelsessystemet de beskeder der skal til for at udføre deres funktion. Og derved kan vi bevæge os uden eller med færre smerter.

 

Når det hele står i spænd

Vi er mange, der har mærket ,hvor ondt det gør at have spændte muskler, en skæv ryg eller nakke. Og ikke mindst mærker vi, hvad det forhindrer os i at gøre i hverdagen. Mange går rundt med daglige smerter som er så stærke, at de ikke kan passe et arbejde eller daglige gøremål. Netop de mennesker kan have stor gavn af KST, da det ikke giver yderligere smerter under behandlingen, og ofte afhjælper det alle eller mange af de smerter og gener, de kom med.

Centralnervesystemet kan man kalde for vores computer. Det sender signaler ud til de områder, der skal have en besked om at udføre et stykke arbejde eller slappe af. Når der er spændinger og skævheder i bækken, ryg og nakke kan nervebaner nemt blive blokeret og derfor ikke komme igennem med kommunikation ud til organer og bevægeapparatet. Der kan også opstå nervesmerter, som kan gøre helt afsindig ondt. Når spændinger og skævheder afhjælpes, fungerer nervekommunikationen igen og en helingsproces er sat i gang.

 

KST rytmen

Med KST teknikker arbejder terapeuten også med hjernevæskens ”pumpen” i hjerne og ud langs rygmarven. Den pumpebevægelse kaldes KST rytmen og blev opdaget af en læge ved navn Willian Southerland i 1920’erne. Alene ved at påvirke den rytme med få grams tryk, kan det have en selvhelende effekt på krop og sind.

Når terapeuten påvirker hjernevæsken, opnås stor ro og klienten går ofte i ”stillepunkt”. Det er en slags meditativ tilstand, som i sig selv er helende for kroppen. I den tilstand kan man godt kan tale om at ”harddisken nulstilles”, så der er fornyet kraft på computeren efterfølgende. Det er dog vigtigt, at kroppen altid tjekkes for skævheder og spændinger, så der ikke er fysiske blokeringer i kroppen.

 

Sådan foregår en KST behandling

Efter en kort indledende snak om hvad problemet er, lægger klienten sig på behagelig blød briks. Nogen gange fuldt påklædt, men det kommer an på, hvad problemet er. Det vil f.eks. være nemmere, at tjekke for skævheder på rygsøjlen uden tøj. Når ryg og bækken tjekkes foregår det ved, at klienten ligger på maven og terapeuten tjekker og retter op med meget blid berøring.

Den øvrige behandling foregår mest ved at klienten ligger på ryggen, og terapeuten skubber sine hænder ind under klienten.  På den måde er muskler langs ryggen mest afslappet, og nærmest falder ned i terapeutens hænder, der arbejder helt blidt med at løsne bindevæv og muskelspændinger. Alt sammen foregår roligt og med stor fokus på personens reaktioner, så behandlingen justeres efter, hvad der sker undervejs.

Nakken, som rigtig mange døjer med, tjekkes og rettes, imens klienten ligger på ryggen. Nakkens bindevæv og muskler løsnes, og her gælder det virkelig om at behandle blidt. Specielt personer som har oplevet store traumer omkring nakken, som f.eks. piskesmæld eller brud kan have svært ved berøring af nakken. Her kan KST noget helt særligt, da den blide berøring gør, at terapeuten kan komme ind til de helt dybe spændinger.

 

Kraniet et kapitel for sig

Kraniet er helt fantastisk bygget op i alle sine indbyrdes bevægelige dele. Alle de mange stykker sidder sammen i suturer, som gør, at de kan bevæge sig en lille bitte smule i forhold til hinanden. Det skal de kunne bl.a. fordi, hjernevæsken produceres i hjernen og pumpes rundt, og derfor fylder på forskellig vis i kraniet.

Hvis der opstår ubalancer og belastninger, stress, traumer på kroppen eller direkte på kraniet, så kan kraniets bindevæv, knogler og membraner komme i spænd. Det bevirker, at nogle af de ellers så bevægelige kranieknogler ikke bevæger sig helt frit. Det forplanter sig til andre steder på kraniet og måske endda længere ned i kroppen.

Der for er det så vigtigt at få løsnet kroppen, nakket og kraniet, ja faktisk også vores ben og fødder, så vi kan bevæge os frit fra hoved til fod. Det er vigtig både i forhold til de bevægelser, vi kan se og mærke, men også i forhold til det, der helt ubevidst sker inden i os via ukontrollerbar nervefunktion.

Kranio Sakral Terapi er rigtig brugbart til at opnå den frihed i hele kroppen og kraniet på en blid, effektiv og skånsom måde. Det giver gode muligheder for at lindre smerter og afstresse kroppen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *